Skip to content

4515/20

Skadetype: Varia - Smerter
Afgørelsetype: Tålereglen – PFL § 2.1.4/KEL § 20.1.4
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Rodbehandling - Rodfyldning

Beskrivelse:

Rodfyldning med efterfølgende neuropatiske smerter til følge. Omfanget af skaden i forhold til godtgørelse for varigt mén. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Rodfyldning med efterfølgende neuropatiske smerter til følge. Omfanget af skaden i forhold til godtgørelse for varigt mén. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 47-årig kvinde, der henvendte sig den 1. juli 2015 på grund af ømhed i højre side af overkæben og underkæben. Der blev taget røntgen og konstateret en defekt fyldning i tanden 7-. Den 27. juli 2015 blev det noteret, at patienten havde været hos en anden tandlæge, som havde konstateret revne i fyldning i tænderne 7,6-. Fyldningen i tanden 6- blev derfor udskiftet samme dag, mens tanden 7- blev behandlet med en ny fyldning den 28. juli 2015.  Efterfølgende havde patienten gener fra tanden 7-, og der blev derfor indledt rodbehandling af tanden den 31. august 2015. Ifølge journalen fra den 2. oktober 2015 vurderede patienten selv, at smerterne ikke stammede fra tanden 7-. I den forbindelse oplevede patienten murrende smerter i underkæben, som strakte sig til underkæbens midtlinje og op i overkæben. Tanden 7- blev herefter rodfyldt. Den 21. oktober 2015 blev der indledt rodbehandling af tanden 6- på grund af smerter, og den 6. november 2015 blev tanden rod- og plastfyldt. I den forbindelse blev det noteret, at patienten havde fuldstændig ro i området og ikke længere tog smertestillende. Da der igen opstod gener fra området, blev patienten henvist til kæbekirurgisk afdeling, som ikke fandt behandlingskrævende tilstande. Patienten henvendte sig igen telefonisk den 7. december 2015, da hun ønskede tanden 6- fjernet. Tanden 6- blev derfor trukket ud den 9. december 2015. Efterfølgende opstod der voldsomme smerter i området på grund af Dry Socket, og der blev derfor behandlet med smertedæmpende salve frem til den 22. december 2015. Den 4. januar 2016 blev det noteret, at patienten skulle til undersøgelse på kæbekirurgisk afdeling, hvor patienten fik ordineret smertestillende medicin. Den 26. januar 2016 blev tanden 7- opbygget i plast på grund af infraktioner og smerter ved tanden. Ifølge journalen fra den 29. januar 2016 ønskede patienten at få fjernet tanden 7-, da hun var sikker på, at smerterne ville forsvinde. Tanden 7- blev derfor trukket ud samme dag. Efterfølgende havde patienten igen smerter, og der blev derfor ordineret Gabapentin den 4. februar 2016. Efterfølgende blev det den 23. oktober 2019 konkluderet, at der med overvejende sandsynlighed var tale om neuropatiske smerter fra regio 7,6-, som følge af tandbehandling og fjernelse af tænderne 7- og 6-. Desuden blev det noteret, at de øvrige smerter i ansigtet (TMD og hovedpine) med overvejende sandsynlighed ikke skyldtes en nerveskade.

Patienten søger nu om erstatning for helbredelsesudgifter, godtgørelse for svie og smerte samt varigt mén.

1. instans afgørelse:

I brev af 2. juli 2020 traf Tryg afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 4.

Tryg fandt, at behandlingen hos tandlægen er udført i overensstemmelse med, hvad der efter tandlægefaglig videnskab og erfaring har været det bedst mulige i situationen. Patientens behandling har således været i overensstemmelse med erfaren specialist-standard på det pågældende område.

Tryg fandt i den forbindelse, at røntgen den 28. august 2015 dokumenterer, at tænderne 7- og 6- begge er behandlet med fyldninger, der ligger meget tæt på nerverne i de respektive tænder. Desuden fremgår et større substanstab af begge tænder. Det er ved rodbehandlingen af tænderne 7- og 6- konstateret, at nerverne i begge tænder var delvist døde.

Tryg fandt herefter, at tandlægen i denne sag har levet op til erfaren specialiststandard. Der var indikation for behandling af tænderne 7- og 6- med fyldninger, og for de efterfølgende rodbehandlinger af begge tænder. På grund af fortsatte smerter fra begge tænder er der foretaget fjernelse af disse. Der er intet i journalen, der tyder på, at behandling med fyldninger, rodbehandling, lokalbedøvelser samt operativ fjernelse af tænderne 7- og 6- ikke er udført bedst muligt.  

Tryg fandt derfor, at den opståede komplikation i form af neuropatiske smerter ved 7- og 6- som følge af nervepåvirkning er en hændelig komplikation til et i øvrigt korrekt udført indgreb. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter KEL § 20, stk. 1, nr. 1.

Tryg fandt imidlertid, at skaden i form af neuropatiske smerter ved 7- og 6- efter rodfyldning er en sjælden komplikation (under 2%) i forbindelse med behandling af tænder med døde nerver.

I den forbindelse fandt Tryg, at det på Tandlægeskolen er konkluderet, at patientens smerter svarende til området for tænderne 7- og 6- skyldes behandlingen og efterfølgende fjernelse af tænderne.

Tryg fandt videre, at behandlingsskaden i form af neuropatiske smerter ved 7- og 6- som følge af nervepåvirkning af underkæbenerven er relativt alvorlige i forhold til den grundsygdom, behov for fyldningsskift og rodbehandling, som patienten blev behandlet for. I den forbindelse fandt Tryg, at der var tale om et ukompliceret indgreb, som ikke normalt medfører en længere sygemelding eller varige gener.

Tryg fandt derfor, at patientens nuværende gener som følge af behandlingsskaden er mere omfattende, end hvad patienten med rimelighed må tåle, set i forhold til patientens grundsygdom. Skaden er derfor omfattet af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.

Tryg fandt herefter, at patienten som følge af behandlingsskaden har et varigt mén på 8% jf. Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings méntabel punkt A.1.4.

I den forbindelse fandt Tryg, at det fremgår af den indhentede neurosensoriske erklæring, at der bl.a. er subjektive gener i form af smerter i varierende grad svarende til området for tænderne 7- og 6-. Smerterne beskrives som dundrende, borende, trykkende, brændende, smertende, tunge og trættende. Der er andre symptomer fra højre side af ansigtet, men disse symptomer vedrører symptomer fra ansigts- og kæbemuskler (TMD). Objektivt er der konstateret en øget følsomhed svarende til området for tænderne 7- og 6-. Der er ligeledes konstateret en øget smerteudvikling på påvirkning af området.

Tryg fandt dermed, at patienten er berettiget til 71.237 kr. i godtgørelse for varigt mén efter aldersreduktion. Hertil kommer renter på 3.488,50 kr. Den samlede godtgørelse udgør herefter 74.725,50 kr.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 2. juli 2020 med den af Tryg anførte begrundelse.

 

Nævnet finder på baggrund af den neurosensoriske undersøgelse, at Deres øvrige smerter i ansigtet (Temporomandibulær dysfunktion og hovedpine) med overvejende sandsynlighed ikke skyldes den anerkendte nerveskade. Der kan derfor ikke tilkendes godtgørelse for varigt mén for disse gener.

 

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse, om at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 4. Desuden tiltrædes erstatningens omfang.