Skip to content

4553/20

Skadetype: Varia - Smerter
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Mangelfuld diagnostik - Caries

Beskrivelse:

Ej mangelfuld diagnostik og behandling af caries. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Ej mangelfuld diagnostik og behandling af caries. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 29-årig mand, der ved første undersøgelse den 10. januar 2018 fik taget bite wings. Desuden blev det noteret, at patienten havde ondt fra underkæben i venstre side. Det blev herefter aftalt, at patienten skulle komme til tandrensning den 31. januar 2018. Her blev det igen noteret, at patienten havde lidt ondt fra underkæben i venstre side. Klinisk blev der konstateret intet abnormt. Herefter blev patienten først set den 9. oktober 2018, hvor der blev konstateret caries under fyldningen i tanden +6. Tanden +6 blev derfor behandlet med en ny fyldning den 22. oktober 2018. Patienten henvendte sig igen den 24. oktober 2018, da han havde nogle spørgsmål. Ifølge journalen var der herefter en samtale om følsomme tandhalse, og patienten blev anvist korrekt børstemetode. Den 8. november 2018 henvendte patienten sig igen på grund af bekymring over, om der var noget galt i venstre overkæbe. I den forbindelse blev der konstateret følsomme tandhalse i venstre side af overkæben.

Patienten søger nu om godtgørelse for svie og smerte samt varigt mén.

1. instans afgørelse:

I brev af 18. november 2020 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at det fremgår af journalen, at patienten havde gener i underkæben i venstre side ved undersøgelsen den 10. januar 2018 og ved tandrens-ningen den 31. januar 2018. Røntgen dateret den 10. januar 2018 dokumenterer ikke caries under fyldningen i tanden +6. Derimod ses fyldningen i tanden -6 dyb. Den 9. oktober 2018 blev der konstateret caries under fyldningen i tanden +6, og den 22. oktober blev der foretaget fyldningsterapi.

Tryg fandt herefter, at der ikke er noget, der tyder på, at undersøgelsen den 10. januar 2018 ikke har været udført efter erfaren specialiststandard. Der blev optaget sygehistorie og taget røntgen, samt udført klinisk undersøgelse. Ved ingen af disse blev der fundet forhold, som kunne give anledning til at foretage fyldningsterapi på tanden +6 i januar 2018.

Tryg fandt videre, at der var et overfladisk cariesangreb på den bagerste (distale) flade på tanden +6, men dette var ikke i sig selv behandlingskrævende. Patienten meldte herefter afbud til to planlagte tider og henvendte sig igen den 9. oktober 2018, hvor patienten havde hul i tanden +6 under den forreste flades fyldning.

Tryg fandt desuden, at for så vidt angår det forhold, at patienten oplevede en smerte-periode fra januar til oktober 2018, skyldes dette i høj grad forhold ved patienten selv, herunder at patienten ikke søgte behandling i den mellemliggende periode. Derudover kan nogle af patientens gener have stammet fra det tidligere cariesangreb ved tanden -6, der fremstod behandlet for et dybt hul.

Tryg fandt herefter, at fyldningsbehandlingen udført den 22. oktober 2018 blev udført under samme forudsætninger, som hvis den var udført tidligere, så selv såfremt, at der var tale om en forsinket diagnosticering, så ville behandlingen være den samme.

Patienten er derfor ikke påført en skade, og er ikke berettiget til erstatning efter behandling hos tandlægen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 18. november 2020 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder ud fra det foreliggende materiale, inkl. røntgenbilleder, at der ikke var indikation for at foretage fyldningsbehandling af tanden +6 tidligere end oktober 2018, hvor tanden blev behandlet. Deres gener skyldes derfor med overvejende sandsynlighed ikke mangelfuld diagnostik og behandling hos tandlægen.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk.