Skip to content

4588/21

Skadetype: Skade på rod - Rodfraktur
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Tandbevarende behandling - Krone

Beskrivelse:

Kronebehandling og efterfølgende tab af tand på grund af rodfraktur. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Kronebehandling og efterfølgende tab af tand på grund af rodfraktur. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 26-årig mand, der henvendte sig til tandlægen den 4. januar 2014 med tandpine fra tanden 2+. Der blev taget røntgen, som ikke fandtes at vise tegn på sygdom, og det blev noteret, at der var en fyldning i tanden. Ved undersøgelse den 24. juni 2015 blev der ikke noteret forhold vedrørende tanden. Patienten henvendte sig igen den 29. december 2015 med tandpine fra tanden 2+. Det blev noteret, at tanden var løs, og røntgen fandtes at vise tydelig opklaring og fraktur af kronen. Der blev derfor indledt rodbehandling af tanden 30. december 2015, hvor der blev udtømt store mængder af pus. Den 25. april 2016 blev tanden rodfyldt, og der blev taget kontrolrøntgen. Den 30. juni 2016 blev tanden præpareret til krone, og der blev isat en rodstift. Kronen blev herefter cementeret på tanden den 14. juli 2016. Ifølge journalen fra den 6. marts 2017 var der en fistel ved tanden 2+. Der blev taget røntgen, som fandtes at vise rodspidsbetændelse, og patienten blev informeret om behov for kirurgisk rodbehandling. Tanden blev derfor kirurgisk rodbehandlet den 8. marts 2017. Patienten henvendte sig igen den 27. maj 2019, da han var nervøs for, om der kunne være betændelse. Der blev derfor taget røntgen den 31. maj 2019, som fandtes at vise rodspidsbetændelse. Patienten blev derfor anbefalet en fornyet kirurgisk rodbehandling af tanden ved en specialist, og patienten blev henvist samme dag. Efterfølgende blev det besluttet at fjerne tanden og isætte et implantat. Tanden blev derfor fjernet den 1. oktober 2019, og patienten fik udleveret en smileprotese. Der er herefter blevet indsat et implantat i regio 2+ ved en specialtandlæge.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til implantat samt øvrige afholdte udgifter. Desuden søges om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og godtgørelse for svie og smerte.

1. instans afgørelse:

I brev af 7. januar 2021 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en erstatningsberettigende skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at det fremgår af journalen, at patienten henvendte sig den 6. januar 2014 med smerter i tanden 2+. Der blev beskrevet en fyldning i tanden 2+, men ellers ingen tegn på sygdom. Røntgenoptagelserne dateret 6. januar 2014 dokumenterer ikke tegn på behandlingskrævende tilstande.

Tryg fandt videre, at tanden blev symptomfri, og at patienten i december 2015 henvendte sig igen med hævelse og smerte.

Tryg fandt derfor, at tanden blev korrekt rodbehandlet på grund af rodspidsbetændelse den 30. december 2015. Der foreligger røntgen af en korrekt rodfyldt tand 2+ dateret 25. april 2016.

Tryg fandt desuden, at tanden blev restaureret med en krone den 30. juni og 14. juli 2016.

Tryg fandt, at dette var på korrekt grundlag, idet røntgen dateret 14. juli 2016 viste tegn på heling sammenlignet med røntgen dateret 25. april 2016.

Tryg fandt herefter, at der ikke er tegn på påført skade i forbindelse med kronebehand-lingen. Tanden 2+ blev behandlet bedst muligt under de givne omstændigheder, herunder med tætte rodfyldninger til tandens rodspids og med korrekt udført kronebehandling. Det forhold, at tanden blev kronebehandlet, har ikke medført en skade.

Tryg fandt således, at kronebehandlingen ikke er årsag til det videre behandlingsforløb, men alene har beskyttet tanden 2+ mod fraktur af selve kronedelen.

Tryg fandt videre, at da der den 6. marts 2017 var fistel med pus fra tanden, blev tanden den 8. marts 2017 på korrekt vis kirurgisk rodbehandlet.

Tryg fandt herefter, at det faktum, at der opstod betændelse igen trods kirurgisk rodbehandling, med overvejende sandsynlighed skyldes dannelsesmæssige forhold ved tanden 2+ (grundlidelse) og ikke forhold ved den kirurgiske behandling.

Patienten har anført i anmeldelsen, at det strammer fra såret. Der er ikke oplysninger herom i journalen. Patienten henvendte sig igen 2 år senere, 27. maj 2019, idet der atter var hævelse. Patienten blev henvist til specialist med henblik på behandling. Der blev ikke udført yderligere, og den 23. september 2019 blev det besluttet at fjerne tanden 2+. Der blev siden udført implantatindsættelse hos specialist. Der er ikke herefter udført kronebehandling, og der er uenighed om, hvem der skal betale behandling.

Tryg fandt herefter, at betaling af implantatbehandlingen eller dele af denne, alene er et forhold mellem tandlægen og patienten. Tryg vurderer udelukkende, om der er sket en erstatningsberettigende skade efter loven.

Tryg fandt på baggrund af ovenstående, at patienten ikke ved behandlingen hos tandlægen er blevet påført en erstatningsberettigende skade efter loven.
Tryg fandt således, at patienten har mistet sin tand med årsag i grundlidelse og ikke med årsag i behandlingsforløbet, der i øvrigt ses at have fulgt erfaren specialiststandard.

Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandling hos tandlægen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 7. januar 2021 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at røntgenbilleder fra 29. december 2015, 31. december 2015, 14. juli 2016, og igen fra 3. juni 2017 viser tværgående rodfraktur af rodspidsen af tanden 2+. Tanden 2+ mistes derfor som følge af rodfraktur efter et tidligere traume på tanden og ikke som følge af den udførte kronebehandling.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1