Skip to content

4581/21

Skadetype: Bidfunktionsgener
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelsen ændret og hjemvist
Behandling: Andet - Tandregulering

Beskrivelse:

Tandreguleringsbehandling har medført et øget behov for behandling. TSAN ændrede og hjemviste sagen til fornyet behandling.

Tandreguleringsbehandling har medført et øget behov for behandling. TSAN ændrede og hjemviste sagen til fornyet behandling.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 16-årig pige, der den 10. oktober 2012 fik trukket mælketanden 01+ ud. Ifølge journalen fra den 7. januar 2014 blev på baggrund af en 3D-scanning konstateret, at tanden 1+ var misdannet. Patienten blev derfor henvist til Regionstandplejen, hvor der den 13. marts 2014 blev lagt en behandlingsplan bestående af fjernelse af tanden 1+ og efterfølgende fremstilling af en pladsholder, så der senere ville være mulighed for at isatte et regionsfinansieret implantat. I perioden fra den 11. marts 2015 og frem til den 22. februar 2016 blev der udført tandreguleringsbehandling med aftagelig plade, og den 4. april 2016 blev tanden 1+ fjernet af en specialtandlæge. Herefter blev patientens tandstilling løbende vurderet af tandlægen uden iværksættelse af yderligere behandlingstiltag. Den 7. februar 2017 blev patienten henvist til fornyet visitation ved Regionstandplejen, da der ikke længere var plads til et senere implantat i regio 1+. Den 23. marts 2017 blev patienten undersøgt af en specialtandlæge, hvor det blev konstateret, at patientens tandstilling på daværende tidspunkt var ”æstetisk uacceptabel”. Patienten blev igen undersøgt af Regionstandplejen den 2. februar 2018, hvor der blev fremsat fornyede behandlingsmuligheder for behandling af den manglende fortand. Desuden blev der igen givet tilsagn om regionsfinansieret implantaterstatning af regio 1+. Desuden blev der noteret ansigtsvækstafvigelse med tendens til skeletal underbid (klasse III tendens), og der blev taget forbehold for eventuelt senere kæbekirurgisk behandlingsbehov, såfremt den efterfølgende ansigtsvækst ville forøge underbids-tendensen. Den 22. marts 2018 blev det foreslået at udføre tandreguleringsbehandling, og samtidig blev det anbefalet at udskyde behandlingen, indtil ansigtsvæksten var afsluttet pga. underbidstendensen. Den 2. april 2019 blev det aftalt at opstarte tandreguleringsbehandling i oktober 2020 efter endt efterskoleophold. Patientens forældre kontaktede tandlægen den 5. april 2019 for at fremrykke tandreguleringsbehandlingen, og der blev derfor påbegyndt tandreguleringsbehandling med fast apparatur den 13. september 2019.

Patienten søger nu om godtgørelse for svie og smerte samt varigt mén.

1. instans afgørelse:

I brev af 26. november 2020 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at patienten har en medfødt tandstillingsafvigelse og misdannet tand som grundlidelse. Derudover er der konstateret afvigelse i patientens ansigtsvækst med tendens til underbid. Den behandling, som patienten har været igennem med tandregulering af to omgange, og den eventuelt senere implantat-behandling er derfor behandling af selve grundlidelsen.

Tryg fandt videre, at det fremgår flere steder i journalmaterialet, at Regionstandplejen har givet tilsagn om betaling af et implantat som erstatning for tanden 1+, når og hvis behovet er der, når patienten er udvokset.

Tryg fandt herefter, at det aktuelle tandreguleringsbehov i nogen grad kan tilskrives observationen efter fjernelsen af tanden 1+, hvor der ikke blev isat en pladsholder, som ellers planlagt. Den manglende indsættelse af pladsholder i denne periode har dog ikke med overvejende sandsynlighed haft indflydelse på patientens nuværende behandlings-behov med fast bøjle, da dette skyldes selve patientens grundlidelse.

I den forbindelse fandt Tryg, at en afvigelse i tand-/kæbestillingen og evt. senere kirurgisk behandlingsbehov som følge heraf, anses som værende patientens grundlidelse, da det er patientens anatomiske kæbeudvikling, der er årsagen til dette.

Tryg fandt derfor samlet set, at den behandling, som patienten har været igennem, og de gener, som har været forbundet hermed, med overvejende sandsynlighed skal tilskrives patientens oprindelige behandlingsbehov, og ikke den manglende pladsholder efter fjernelsen af 1+.

Tryg fandt videre, at selv om det har været et langstrakt forløb, og hvor der har været især kosmetiske gener forbundet hermed, kan dette ikke i sig selv medføre, at patienten er påført en anerkendt skade, da det har årsag i patientens oprindelige grundlidelse.

Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandling hos tandlægen.

For så vidt angår det økonomiske spørgsmål omkring vedligehold af implantat/ senere udskiftning, skal patienten henvende sig til Regionstandplejen for nærmere rådgivning og information, da det er Regionstandplejen, som finansierer implantatet.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet finder, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1, og ændrer derfor Trygs afgørelse af 26. november 2020, som anført nedenfor.

 

Nævnet finder, at bedst mulige behandling havde tilsagt, at pladsen i regio 1+ var fastholdt med en foreløbig pladsholder, indtil patienten vækstmæssigt var klar til implantatbehandling. Behandlingen har således ikke været bedst muligt under de givne omstændigheder.

 

Nævnet finder videre, at den manglende fastholdes af pladsen regio 1+ har medført, at det nuværende behandlingsbehov er mere omfattende og længerevarende, end hvis pladsen regio 1+ var blevet fastholdt.

 

Sagen hjemvises derfor til Tryg med henblik på stillingtagen til, om en eventuel erstatning/ godtgørelse vil overstige minimumsgrænsen på 10.000 kr. jf. lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 24, stk. 5.