4582/21

Beskrivelse:

Behov for rodbehandling en følge af grundlidelsen, caries og ikke mangelfuld diagnostik og behandling. Ny krone er omgørelse. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 50-årig mand, der den 6. juli 2017 fik behandlet tanden +7 med en fyldning på grund af, at MK-kronen var fraktureret. I den forbindelse blev patienten informeret om pulparisiko, og blev anbefalet ny krone på tanden. Prognosen fandtes at være tvivlsom, og behandlingen var uden garanti for holdbarhed. Den 27. juni 2018 oplyste patienten, at han havde mærket lidt til tanden +7. Kronen blev derfor fjernet, og der blev konstateret caries på den forreste kindvendende tandrod. Der blev taget aftryk til ny krone og påsat en midlertidig krone. Den 5. juli 2018 var der dårlig lugt og kuldefølsomhed. Kronen blev fjernet, og der blev påsat en ny midlertidig hætte. Den 30. juli 2018 blev der cementeret en ny krone på tanden, og det blev noteret, at der var pulparisiko og eventuel senere behov for rodbehandling. Ifølge journalen blev kronen recementeret den 24. september 2018, og det blev i den forbindelse noteret, at patienten kunne mærke koldt. Ved undersøgelse den 11. februar 2019 oplyste patienten, at han havde en grim smag fra tanden. Der blev taget røntgen, som viste en lille kant, som tandlægen ville udbedre med plast. Efterfølgende skiftede patienten tandlæge, hvor der blev taget bite wings, som fandtes at vise en voldsomt overdimensioneret krone på tanden +7. Patienten henvendte sig akut den 24. februar 2020 på grund murren/ smerter fra tanden +7. Det blev konstateret, at der var et hårdt bid på tanden, hvorfor tanden blev aflastet. Desuden blev det noteret, at kronen skulle laves om, og at rodbehandling eventuelt kunne komme på tale. Den 28. maj 2020 havde patienten tabt kronen og ved inspektion blev der konstateret en gammel perforation tæt på nervekammeret. Det blev vurderet, at nerven var død, og patienten blev informeret om behov for rodbehandling eller eventuel fjernelse af tanden. Tanden blev herefter rodbehandlet den 16. juni 2020, hvor der blev taget kontrolrøntgen, som fandtes at vise overskud af rodfyldningsmaterialet. Den 26. juni 2020 blev tanden behandlet med en rodstift og plastfyldning. I den forbindelse blev det noteret, at patienten ikke havde råd til en krone på tanden.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til den skadesudbedrende behandling.

1. instans afgørelse:

I brev af 4. december 2020 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af den oprindelige kronebehandling på tanden +7 af den 30. juli 2018 hos tandlægen.

Indledningsvist fandt Tryg, at der i journalen af den 6. juli 2017 og den 27. juli 2019 fremgår, at der var hul under tidligere krone på +7, og at tandlægen havde forklaret patienten, at der var risiko for, at der skulle laves en rodbehandling samt en ny krone til tanden.

Tryg fandt videre, at røntgenoptagelser af tanden +7 viser, at den nye krone på tanden +7 ikke passede til resttanden, og at der også var en kant mellem kronen og resttanden. Dette vanskeliggør renholdelse, hvilket i sidste ende øger risikoen for hul og betændelse under kronen.

Tryg fandt herefter, at behovet for rodbehandlingen i tanden +7, som viser sig den 28. maj 2020, med overvejende sandsynlighed skyldes patientens grundlidelse, da rodbehandlingsbehovet allerede var til stede inden den ”nye” kronebehandling, som blev foretaget den 30. juli 2018.

Tryg fandt videre, at selv om kronebehandlingen muligvis ikke har opfyldt patientens forventninger til resultatet, kan en ny kronebehandling på det foreligge grundlag laves om under samme forudsætninger som den oprindelige behandling. Det betyder, at patienten kan få foretaget en ny kronebehandling på tanden +7, uden at det vil have en negativ påvirkning af patientens tænder eller forringelse af tandstatus.

Tryg fandt derfor, at det forhold, at patienten skal have foretaget denne behandling igen, ikke i sig selv er en skade i lovens forstand. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter KEL som følge af behandlingen hos tandlægen.

I den forbindelse tilføjes det, at det forhold, at en behandling ikke lykkes, heller ikke udgør en skade i lovens forstand. Det samme gælder en behandling, der eventuelt er blevet dyrere end forventet.

Spørgsmål om eventuel tilbagebetaling af honorar for den første behandling eller omgørelse af den tidligere udførte behandling er en sag mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan sagen indbringes for Styrelsen for Patientklager, eller der kan indledes civilt søgsmål mod tandlægen. Patienten skal dog være opmærksom på, at der ved klage til Styrelsen for Patientklager gælder en klagefrist på 2 år fra det tidspunkt, hvor patienten kendte eller burde kende til forholdet og 5 år fra det tidspunkt, hvor den påklagede behandling blev udført.

Tryg fandt videre, at det forhold, at der i forbindelse med behandlingen eventuelt er sket en gennembrydning med udpresning af rodfyldningsmateriale, ikke har haft nogen betydning for tandens behandlingsmuligheder eller prognose. Derved lægges der især vægt på tandens store svækkelse som følge af grundlidelsen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 4. december 2020 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at behovet for rodbehandling af tanden +7 er en følge af grundlidelsen, caries og den nødvendige behandling heraf og ikke en følge af mangelfuld behandling fra tandlægens side. De afholdte udgifter kan derfor ikke erstattes, idet behovet for behandling ikke er forårsaget af tandlægens behandling eller mangel på samme.

Nævnet finder videre, at kronebehandling af tanden +7 kan laves om under samme forudsætninger som forud for den oprindelige kronebehandling. Det forhold, at en behandling skal laves om, er ikke i sig selv en skade i lovens forstand.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.