Skip to content

4487/20

Skadetype: Manglende diagnostik - Caries
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelsen ændret og hjemvist
Behandling: Mangelfuld diagnostik - Caries

Beskrivelse:

Mangelfuld diagnostik og behandling af caries samt uberettiget udtrækning af tand. TSAN ændrede Trygs afgørelse.

Mangelfuld diagnostik og behandling af caries samt uberettiget udtrækning af tand. TSAN ændrede Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 54-årig mand, der henvendte sig den 28. september 2018 på grund af tandpine fra højre side af overkæben. Det blev konstateret, at der var caries i tanden 6+, og røntgen fandtes at vise dyb caries samt rodspidsbetændelse. Patienten blev derfor anbefalet udtrækning af tanden. Tanden blev herefter fjernet den 1. oktober 2018 efter deling af rødderne. Tandknoglen blev herefter afglattet, og der blev lagt et sting. Patienten kontaktede tandlægen den 2.oktober 2018 og oplyste, at han havde mange smerter. Ved kontrol den 9. oktober 2018 blev der konstateret nydelig heling.

Patienten søger nu om godtgørelse for svie og smerte samt varigt mén for føleforstyrrelser/smerter/lammelser.

1. instans afgørelse:

I brev af 14. juli 2020 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1 og nr. 4.

Tryg fandt, at patienten med overvejende sandsynlighed ikke er blevet påført en skade, som berettiger til erstatning som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt, at der var grundlag for at fjerne tanden 6+ den 1. oktober 2018, da tanden var angrebet af dybt hul (caries). Ved en tandfjernelse er det forventeligt, at der kan opstå ubehag og smerte, samt at der kan opstå funktionelt og æstetisk ubehag. Dette er dog ikke i sig selv en skade, da det er en forventelig del af behandlingen med tandfjernelse, som i øvrigt har årsag i forhold ved patienten selv, dvs. grundlidelse. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning for en bro.

Tryg fandt videre, at behandlingen hos tandlægen er udført i overensstemmelse med, hvad der efter tandlægefaglig videnskab og erfaring har været det bedst mulige i den givne situation. Patientens behandling har således været i overensstemmelse med erfaren specialiststandard på det pågældende område.

Tryg fandt derfor, at den indtrådte komplikation i form af den oplyste delvise lammelse og føleforstyrrelser i overlæbe og kind, er en hændelig komplikation til et i øvrigt korrekt udført indgreb.

Tryg fandt endvidere, at patientens skade i form af den oplyste delvise lammelse og føleforstyrrelser i overlæbe og kind ikke er tilstrækkelig sjælden til at opfylde lovens krav om sjældenhed. I den forbindelse fandt Tryg, at gener og ubehag er en relativ hyppig forekommende komplikation (over 2%) til en behandling med en tandfjernelse.

Tryg fandt videre, at der ud fra den vedlagte journal ikke er beskrevet noget vedrørende føleforstyrrelser efter behandlingen med fjernelse af tanden den 1. oktober 2018. Det fremgår af journalnotat af 2. oktober 2018, at patienten kun har meget få smerter, og at han i den efterfølgende periode ikke oplyste om føleforstyrrelser ved de øvrige konsultationer hos tandlægen.

Tryg fandt desuden, at skaden i form af den oplyste delvise lammelse og føleforstyrrelser i overlæbe og kind ikke er tilstrækkelig alvorlig set i forhold til den grundlidelse, som patienten er blevet behandlet for. Ud fra sagens oplysninger fandt Tryg, at patienten alene har oplyst om gener efter tandfjernelse, men at der ikke er journaliseret og dokumenteret forhold omkring subjektive eller objektive gener efter tandfjernelsen. Hvis tanden ikke var blevet behandlet, ville patienten havde fået gener i form af gentagne og alvorlige betændelser, hvilket havde medført endnu alvorligere udfald, end det udfald, som patienten fortsat er generet af. En ubehandlet betændelsestilstand kan i visse tilfælde medføre væsentlige større gener end en føleforstyrrelse, uagtet at man er påvirket af en føleforstyrrelse.

Tryg fandt derfor, at komplikationen ikke går ud over, hvad patienten med rimelighed må tåle i tilknytning til en behandling for tandfjernelse med årsag i dybt hul (caries).

Patienten er derfor heller ikke berettiget til erstatning efter KEL § 20, stk. 1, nr. 4, idet komplikationen ikke er alvorlig og sjælden.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Nævnet finder, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1 og § 20, stk. 1, nr. 1, og ændrer derfor Trygs afgørelse af 14. juli 2020, som anført nedenfor.

 

Nævnet finder, at behandling og diagnostik af tanden 6+ har været mangelfuld, idet røntgen fra 12. juli 2012 viser caries i tanden, som ikke blev diagnosticeret og behandlet.

 

Nævnet finder videre, at udtrækning af tanden 6+ den 1. oktober 2018 var uberettiget, da tanden kunne have været bevaret ved rodbehandling og krone. Der kan derfor tilkendes erstatning for tab af tanden 6+.

 

Sagen hjemvises derfor til Tryg med henblik på stillingtagen til erstatningens størrelse og omfang.

 

For så vidt angår en eventuel nerveskade finder nævnet, at det ikke er overvejende sandsynligt, at behandlingen af tanden 6+ er årsag hertil, da det ikke noteret i journalen, at De efterfølgende havde gener. Hvis behandlingen alligevel måtte være årsag hertil, finder nævnet, at Deres gener ikke er så alvorlige, at det kan berettige til en godtgørelse for varigt mén på minimum 5% jf. § 4 i erstatningsansvarsloven.