Skip to content

4603/21

Skadetype: Varia - Smerter
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Kirurgi - Kirurgisk rodbehandling

Beskrivelse:

Kirurgisk rodbehandling og efterfølgende smerter. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Kirurgisk rodbehandling og efterfølgende smerter. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 37-årig kvinde, der efter henvisning fra egen tandlæge var til undersøgelse den 4. oktober 2016 med henblik på kirurgisk rodbehandling af tanden +5 på grund af kroniske smerter. I den forbindelse blev det noteret, at patienten blev informeret om, at det ikke var sikkert, at dette indgreb kunne afhjælpe dette, og at der kunne være tale om en anden type ansigtssmerter. Der blev herefter udført en kirurgisk rodbehandling af tanden. Ved kontrol den 12. oktober 2016 var smerterne i ansigtet ved næse og kind aftagende. Den 30. marts 2017 blev der taget kontrolrøntgen, som fandtes at vise pæn heling. Ifølge journalen var symptomerne tiltaget de sidste 4-5 uger. Den 3. maj 2017 blev der efter henvisning udført kirurgisk rodbehandling af tanden -6 på grund af rodspidsbetændelse. Ifølge journalen fra den 6. maj 2017 var patienten meget hævet og godt øm samt havde fortsat behov for smertestillende medicin. Patienten henvendte sig igen den 6. maj 2017 på grund af tiltagende smerter fra venstre side af overkæben. Efter undersøgelse blev patienten informeret om, at der ikke var nogen behandlingskrævende tilstande i området, men at hun evt. lå og spændte om natten, hvilket bevirkede, at alle tænderne generelt blevet mere følsomme. Alternativt kunne det være bihulebetændelse. Patienten henvendte sig igen den 8. maj 2019 på grund af fortsatte diffuse smerter. Tandlægen fandt, at det højest sandsynligt var bihulebetændelse og anbefalede derfor en næsespray. Ved undersøgelse den 16. maj 2017 blev det noteret, at patienten følte, at smerten startede i overkæben og strålede ned mod -6. Da der ikke fandtes en tandlægefaglig forklaring på dette, blev patienten henvist til en kæbekirurg for videre udredning. Patienten henvendte sig igen telefonisk den 20. juni 2016, da hun fortsat havde smerter fra -6 og +5. Ved undersøgelse senere samme dag blev det noteret, at patienten havde brændende dunkende anfaldsvise smerter fra venstre overkæbe, provokeret af tandbørstning og berøring. Tandlægen havde mistanke om, at patienten led af trigeminus neuralgi. Efterfølgende blev tanden -7 fjernet den 7. august 2017 af anden tandlæge på grund af patientens smerter. Den 17. oktober 2017 blev der foretaget en MR-scanning, som fandtes at vise kontakt mellem arterie og nervus trigeminus i begge sider. Den 25. oktober 2017 blev tanden +5 ligeledes fjernet af anden tandlæge på grund af patientens smerter. Efter henvisning blev patienten undersøgt af en neurolog, som fandt, at der var smerter svarende til 2. gren af nervus trigeminus, og at MR-scanning viste bilateral neurovaskulær kontakt svarende trigeminus. Patienten blev herefter henvist til Hovedpinecenter.

Patienten søger nu om erstatning for afholdte udgifter og tabt arbejdsfortjeneste. Desuden søges om godtgørelse for svie og smerte samt varigt mén.

1. instans afgørelse:

I brev af 28. oktober 2020 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at der blev indledt behandling med en kirurgisk rodbehandling af tanden -6 den 3. maj 2017 på grund af rodspidsbetændelse.

Tryg fandt herefter, at det ikke er overvejende sandsynligt, at patientens smerter har årsag i behandlingen hos tandlægen, uagtet at der kan opleves at være en tidsmæssig sammenhæng mellem smerterne og behandlingen.

I den forbindelse fandt Tryg, at patienten havde smerter i venstre side inden behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt videre, at den kirurgiske rodbehandling, som foregår ved den 3. gren af trigeminal nerven, som ligger i underkæben, ikke vurderes at kunne påvirke 2. gren af trigeminal nerven, hvortil patientens smerter beskrives lokaliseret.

Tryg fandt desuden, at patienten er blevet diagnosticeret med trigeminus neuralgi, hvilket er forhold ved patienten selv. Trigeminus neuralgi opstår ikke som følge af traumatisk påvirkning af nervevæv, men er en tilstand, som ligger latent i kroppen. Det vil sige, at der er tale om grundlidelse, som er forhold ved patienten selv.

Tryg fandt videre, at MR-scanning af 17. oktober 2017 dokumenterer, at der er neurovaskulær kontakt svarende til trigeminus nerverne i begge sider.

Tryg fandt derfor, at patientens smerter og gener ikke har årsag i tandlægens behandling eller mangel på samme, men derimod har årsag i forhold ved patienten selv, trigeminus neuralgien.

Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandling hos tandlægen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 28. oktober 2020 med den af Tryg anførte begrundelse.

 

Nævnet finder, at Deres smerter med overvejende sandsynlighed skyldes forhold ved Dem selv i form af grundlidelsen trigeminusneuralgi og ikke den udførte tandbehandling. I den forbindelse har nævnet lagt vægt på, at det fremgår af journalmaterialet, at De har haft smerter svarende til venstre side af ansigtet igennem flere år i større eller mindre grad, og at der er beskrevet gener ved berøring af ansigtshuden inden indgrebet.

 

Nævnet har i denne forbindelse især lagt vægt på journalnotat fra den 3. oktober 2016, hvor tandlæge Brian Møller Andersen har informeret Dem om, at det ikke var sikkert, at den aftalte operation kunne afhjælpe smerterne, at der kunne være tale om en anden type ansigtssmerter, at der ved fjernelse af sting den 12. oktober 2016 ikke var nævneværdige eftersmerter, og smerter i ansigtet syntes at være aftagende, og at der først den 30. marts 2017 er noteret, at De henvendte Dem med tiltagende symptomer.

 

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.