Skip to content

4619/21

Skadetype: Manglende diagnostik - Parodontose
Afgørelsetype: Forsinket diagnose – PFL § 3.1/KEL §21.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Mangelfuld diagnostik - Parodontose

Beskrivelse:

Mangelfuld diagnostik og behandling af parodontitis. Erstatningens omfang. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Mangelfuld diagnostik og behandling af parodontitis. Erstatningens omfang. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 53-årig mand, der frem til juni 2015 har været til undersøgelser og tandrensninger med 7-9 måneders intervaller hos tandlægen. Den 5. januar 2015 blev det noteret, at patienten under et ophold i Tyrkiet havde haft en byld ved tanden +6. Der blev taget røntgen af tanden, hvorefter tanden blev tandrodsrenset. Desuden blev patienten instrueret i brug af tandtråd. Ifølge journalen fra den 14. januar 2015 blev der ordineret penicillin, og patienten blev anbefalet brug af el-tandbørste for at opnå bedre renhold ved tanden +6. Ved den næste konsultation den 23. april 2015 blev der konstateret normale forhold ved tanden +6. Den 8. juni 2015 blev der noteret tab af knoglefæste mellem tænderne -6 og -7. Desuden blev der taget røntgen og foretaget tandrodsrensning på tænderne i venstre side af underkæben. Den 16. juni 2015 blev der foretaget dybderensning i hele højre side, og patienten blev instrueret i anvendelse af mellemrumsbørster. Der blev herefter foretaget fokuserede undersøgelser hver 4. måned, hvor der blev foretaget kontrol af mundhygiejnen og tandkødsforhold samt foretaget udvidet tandrensninger. Ved den sidste undersøgelse den 25. september 2017 blev der ikke fundet behandlingskrævende tilstande. Patienten henvendte sig igen den 17. november 2017 på grund af ømhed ved tanden 6+. Der blev foretaget tandrodsrensning ved tanden samt aflastet ved beslibning af tanden. Efter tandlægens ophør konsulterede patienten en ny tandlæge den 8. januar 2018, og den 16. januar 2018 blev tanden 5+ trukket ud. Ifølge journalen fra den 11. februar 2018 blev tænderne 6+ og 4+ rodbehandlet, og der blev taget kontrolrøntgen. Ved statusundersøgelse den 7. maj 2018 blev der konstateret fordybede tandkødslommer, hvorefter der blev udført udvidet tandrensning samt 11 tandrodsrensninger. Desuden blev patienten instrueret i brug af interdentalbørster samt hensigtsmæssige kostvaner. Den 5. september 2018 blev der foretaget udvidet tandrensning og tandrodsrensning af tanden +2. Patienten henvendte sig igen akut den 15. januar 2019, da han kunne mærke, at tanden 8+ var løs. Tanden blev herefter trukket ud samme dag. Den 6. februar 2019 blev der foretaget en parodontal undersøgelse og diagnostik, hvorefter der blev udført udvidet tandrensning og 6 tandrodsrensninger. Patienten blev herefter henvist til en specialist for diagnostik og behandling af parodontitis. Efterfølgende har specialisten den 18. marts 2019 foretaget en parodontal undersøgelse og diagnostik. I den forbindelse blev det vurderet, at prognosen overordnet var god, men middel for tænderne 7,6+7 og 7- og dårlig for tænderne +6 og 8-8. Tanden -8 blev herefter trukket ud den 2. april 2019, mens tanden +6 blev fjernet den 3. april 2019. Den 11. april 2019 blev tanden 8- fjernet operativt.

Patienten søger nu om erstatning for tandlægeudgifter forbundet med hans svære parodontosebehandling inkl. eventuelle broer og implantater samt godtgørelse for svie og smerte.

1. instans afgørelse:

I brev af 16. november 2020 traf Tryg afgørelse om, at implantatbehandling i området +6 fortsat ikke kan godkendes.

 

Tryg fandt, at de i afgørelse af 18. maj 2020 har meddelt, at implantatbehandling i området +6 først kan godkendes, når patientens parodontitis er velbehandlet og under kontrol.

Patientens tandlæge har efterfølgende i brev af 19. august 2020 oplyst, at der er indsat implantat i områderne +5 og +6 og bedt Tryg godkende, at der bliver sat opbygninger og kroner på implantaterne.

 

Indledningsvis gøres der opmærksom på, at i afgørelsen af 18. maj 2020 er det afvist at betale for behandlingsudgifter vedrørende +5.

 

For så vidt angår implantatet +6 godkendes det ikke, at der er kontrol over patientens parodontitislidelse. Årsagen er, at der i journalmaterialet ikke er dokumentation for det. I den forbindelse lægges der blandt andet vægt på, at journalnotaterne ved kontrollerne i september 2019, december 2019 og april 2020 er helt enslydende, samt at der mangler dokumentation for objektive mål af hygiejne (indfarvning), pochemål og blødning/pus.

 

Tryg fandt herudover, at den implantatindsættelse i området +6, der har fundet sted uden Trygs godkendelse, er foretaget i et område med meget løs knoglestruktur og usikkerhed om højden. Implantatet syntes at være placeret halvt i sinus, men der er ikke i journalmaterialet beskrevet et sinusløft. Tryg var opmærksom på, at der er foretaget skanning og guidet kirurgi.

Tryg fandt herefter, at der uden dokumenteret parodontitis kontrol ikke er grundlag for at udføre implantatbehandling i området +6 (behandlingen er kontraindiceret). Skulle der være kontrol over lidelsen, men blot mangel på dokumentation fandt Tryg, at et 7 mm langt implantat placeret i løst struktureret knogle har en dårlig prognose.

 

Tryg fandt således, at implantatbehandlingen ikke kan godkendes på det foreliggende grundlag.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 16. november 2020 med den af Tryg anførte begrundelse.

 

Nævnet finder, at pocheskema dokumenterer dybe pocher og blødning, hvorfor der ikke findes at være dokumentation for, at der er kontrol med patientens parodontitis. Der er derfor ikke indikation for at foretage implantatbehandling i regio +6.

 

Det forhold, at behandlingen alligevel er foretaget, medfører ikke, at behandlingen har været indiceret.

 

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke kan tilkendes erstatning for implantatbehandling i regio +6.

 

På baggrund af Højesterets dom af 4. december 2020 hjemviser nævnet dog sagen til Tryg for så vidt angår forfaldstidspunktet (forrentningsperiode). Tryg skal derfor foretage fornyet vurdering af forfaldstidspunktet i denne afgørelse.