4628/21

Beskrivelse:

Behov for rodbehandling som følge af grundlidelsen, caries. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 20-årig mand, der den 14. juni 2016 bl.a. fik behandlet tanden 1+ på grund af caries. Den 30. marts 2019 henvendte patienten sig akut til vagttandlægen, da han havde stærke smerter fra tanden 1+. Det blev vurderet, at der var tale om akut nervebetændelse, og der blev derfor indledt rodbehandling samme dag. Rodbehandlingen blev fortsat hos anden tandlæge den 11. april 2019 og med endnu en rodskylningsseance den 6. maj 2019. Tanden blev herefter rod- og plastfyldt den 23. maj 2019.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til rodbehandling og fremtidige udgifter samt for godtgørelse for svie og smerte samt varigt mén.

1. instans afgørelse:

I brev af 20. november 2020 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at der var hul i tanden 1+, hvorfor denne blev renboret og behandlet med plast den 14. juni 2016 hos tandlægen. Den 30. marts 2019 opstod der akutte smerter i tanden, og der blev udført en rodbehandling på grund af betændelse.

Tryg fandt videre, at det forhold, at der opstår caries i en tand, alene skyldes forhold hos en selv i form af mundhygiejne, kost og bakteriedannelse. Et cariesangreb kan derfor i sig selv ikke være behandlerpåført. I en tand, der er behandlet for hul, opstår der ofte senere i livet behov for rodbehandling på grund af den svækkelse, som opstår, når tanden behandles.

Tryg fandt derfor, at det behov for rodbehandling, som opstod den 30. marts 2019, skyldes selve patientens oprindelige grundlidelse, hul i tanden, og ikke behandlingen hos tandlægen. Herved fandt Tryg, at det fremgår af den afsluttende registrering af patientens tandstatus den 16. maj 2018, at patienten gennem hele behandlingsforløbet hos tandlægen har haft et tandsæt præget af huller i tænderne.

Tryg fandt dermed, at da der alene er tale om et behandlingsbehov som følge af patientens grundlidelse, er patienten ikke påført en skade. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandling hos tandlægen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 20. november 2020 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at røntgenbilleder fra 30. marts 2019 viser, at der ikke var caries under fyldningen i tanden 1+. Behovet for rodbehandling skyldes derfor med overvejende sandsynlighed grundlidelsen i form af det oprindelige cariesangreb og den nødvendige behandling heraf.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.