Skip to content

4633/21

Skadetype: Varia - Smerter
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Rodbehandling

Beskrivelse:

Rodbehandling og efterfølgende gener. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Rodbehandling og efterfølgende gener. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 28-årig kvinde, der den 29. august 2016 fik konstateret lidt caries i tanden 7+ hos anden tandlæge. Den 1. juni 2017 blev der konstateret behandlingskrævende caries i tanden, som blev bekræftet ved bite wings. Det blev desuden noteret, at patienten oplevede smerter i højre og venstre side i overkæben ved indtagelse af slik. Tanden blev herefter behandlet med en plastfyldning den 22. juni 2017. Efterfølgende havde patienten fortsat smerter i tanden og oplevede ømhed, og den 15. juli 2017 blev patienten anbefalet at få lavet fyldningen op i tanden samt søge en øre-, næse- og halslæge med henblik på udelukkede af, at der er tale om bihulebetændelse. Patienten henvendte sig hos den behandlende tandlæge den 17. juli 2017 for en second opinion af tanden 7+. I den forbindelse blev der taget røntgen af tanden, som fandtes at vise en dyb fyldning i tanden, og det blev noteret, at patienten oplevede dunkende smerter, der ikke kunne holdes nede med smertestillende. Patienten blev anbefalet rodbehandling af tanden. Der blev derfor indledt rodbehandling af tanden den 20. juli 2017, hvor der blev noteret delvis nervedød i tanden. Desuden blev der taget kontrol røntgen. Rodbehandlingen blev afsluttet den 26. juli 2017 med rod- og plastfyldning. Der blev taget kontrolrøntgen, og patienten blev anbefalet kronebehandling af tanden efter en observationstid på 6 måneder. Ifølge journalen fra den 31. juli 2017 henvendte patienten sig telefonisk og oplyste, at hun havde været hos Tandlægevagten, da tanden føltes øm. Tandlægevagten fandt imidlertid, at alt så fint ud. Patienten blev anbefalet at tage smertestillende medicin og se tiden an. Patienten henvendte sig igen den 2. august 2017 på grund af ømhed fra tanden ved anstrengende fysisk aktivitet. Der blev taget røntgen af tanden, som fandtes at vise intet abnormt. Patienten blev derfor anbefalet at se tiden an. Ifølge journalen fra den 22. august 2017 henvendte patienten sig igen telefonisk, da hun stadig var lidt nervøs over tanden. Det var dog ikke blevet værre, og det blev igen aftalt at se tiden an. Den 11. september 2017 oplyste patienten telefonisk, at der havde været lidt smerter i tanden, men ikke hver dag. Det blev igen aftalt at se tiden an, og at patienten skulle henvende sig, hvis smerterne tiltog. Patienten henvendte igen den 12. september 2017 med henblik på kontrol af tanden, da hun af og til oplevede murrende/ pulserende symptomer. Der blev taget røntgen, som viste sunde forhold ved tanden 7+, og at tanden 8+ var under frembrud. Det blev desuden noteret, at patienten ikke tog smertestillende og sov fint om natten. Patienten blev herefter instrueret i renhold af tanden 8+, og det blev vurderet, at der ikke var behov for yderligere behandling. Den 20. oktober 2017 blev det noteret, at patienten var bekymret for generne fra 7+, som var tiltaget i en tid, hvor patienten trænede lidt hyppigere. Patienten var herefter til undersøgelse den 9. november 2017 hos en anden tandlæge efter henvisning fra den behandlede tandlæge. Der blev taget røntgen af tanden, som fandtes at vise sufficiente rodfyldninger og ingen betændelse. Desuden blev det noteret, at der var reaktion ved berøring på overfladen. Patienten blev informeret om, at der ikke var behov for at lave rodbehandlingen om, men at man kunne åbne for at se, om der var en 4. kanal, som eventuel var årsag til symptomerne. Den 10. november 2017 blev det noteret, at patienten havde været meget påvirket af samtalen dagen før, og behandlingsmulighederne blev igen drøftet.

Patienten søger nu om godtgørelse for svie og smerte samt varigt mén.

1. instans afgørelse:

I brev af 31. november 2020 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

I den forbindelse fandt Tryg, at der var grundlag for at rodbehandle tanden 7+ den 26. juli 2017, da det den 17. juli 2017 blev noteret, at der var en dyb fyldning i tanden. Tænder med dybe fyldninger rodbehandles ikke sjælden.

Tryg fandt herudover, at der i perioden efter rodbehandlingen frem til den 4. december 2017 var smerter fra tanden i form af en murrende og dunkende fornemmelse, særligt ved fysisk aktivitet.

Tryg fandt herefter, at smerterne og ubehagsgenerne, der opstod efter rodbehandlingen af tanden 7+ med overvejende sandsynlighed ikke skyldes forhold ved rodbehandlingen. Dette skyldes, at det foreliggende journal- og røntgenmateriale dokumenterer, at rodbehandlingen blev udført i overensstemmelse med erfaren specialiststandard, idet tanden fremstår med tætte, ensartede og tilbundsgående rodfyldninger.

Tryg fandt derfor, at smerterne og ubehagsgenerne skyldes andre forhold ved patienten selv, hvorfor der ikke er tale om en behandlingsudløst skade.

Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandling hos tandlægen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 31. november 2020 med den af Tryg anførte begrundelse.

 

Nævnet finder efter indhentelse af yderligere journaler, at det ikke er overvejende sandsynligt, at rodbehandlingen af tanden 7+ er årsagen til patientens nuværende gener. I den forbindelse har nævnet lagt vægt på, at røntgen af 12. september 2017 viser, at rodfyldningerne i tanden er udført bedst muligt.

 

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.