Skip to content

4635/21

Skadetype: Manglende diagnostik - Parodontose
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Mangelfuld diagnostik - Parodontose

Beskrivelse:

Ej mangelfuld diagnostik og behandling af parodontitis. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Ej mangelfuld diagnostik og behandling af parodontitis. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 79-årig kvinde, der den 19. januar 2011 fik stillet diagnosen parodontitis for tænderne 6+6 af en tidligere tandlæge. Tænderne blev derfor behandlet med tandrodsrensninger hvilket blev gentaget den 2. april 2013. Den 10. oktober 2014 blev tanden +6 behandlet med en plastfyldning på grund af en brudlinje i tanden. Ifølge journalen fra den 30. april 2015 blev der foretaget en undersøgelse af patientens parodontitislidelse, omfattende måling af pocher, notater om blødning ved undersøgelsen, vurdering af mængden af belægninger på tænderne samt tændernes mobilitet. Den 15. september 2016 foretog den behandlende tandlæge udvidet tandrensning og noteret fæstetab på 2 mm eller mere på minimum 2 tænder og betændelse i pocherne. Patienten blev informeret herom og om vigtigheden af behandling og egen indsats. Ved næste undersøgelse den 20. marts 2017 blev igen udført en fokuseret undersøgelse samt udført udvidet tandrensning. Desuden blev der igen noteret om parodontitis på minimum 2 tænder, og patienten blev anbefalet at ændre undersøgelsesintervallet fra 6 måneder til hvert 3. måned, hvilket patienten ikke ønskede. Den 12. april 2018 blev der konstateret caries i tanden +6, og patienten blev informeret om behov for fyldningsbehandling snarest. Ifølge journalen fra den 13. august 2018 ønskede patienten ikke tanden +6 behandlet med en fyldning. Patienten blev derfor informeret om risikoen for, at tanden kunne knække, eller at der kunne opstå kontakt til tandens nerve. Den 20. november 2018 blev der konstateret caries i roden på tanden 6+. Patienten blev derfor informeret om, at prognosen for bevarelse af tanden var dårlig. Desuden blev det noteret, at tanden +6 var øm af og til, og at den var løs. Patienten blev derfor informeret om, at det kunne blive nødvendigt at fjerne tanden +6. Der blev herefter udarbejdet et prisoverslag på fyldningsbehandling af tanden 6+ og udtrækning af tanden +6. Den 10. december 2018 blev der taget røntgen af tanden +6, som fandtes at vise rodspidsbetændelse. Tanden +6 blev derfor trukket ud den 24. januar 2019 på grund af rodspidsbetændelse og parodontitis. Efterfølgende var der mistanke om betændelse samt en skæv rodstift i tanden +5, hvorfor der blev foretaget en nærmere undersøgelse af tanden. Desuden blev der løbende foretaget terapi mod parodontitis, og den 16. december 2019 blev det noteret, at tænderne 7,6+5,7 muligvis skulle fjernes. Efterfølgende skiftede patienten tandlæge, hvor tanden +5 blev fjernet den 14. februar 2020 på grund af betændelse. Tanden 6+ blev fjernet den 1. juli 2020, og der blev planlagt behandling med implantater i regio 6+ og +5,6.

Patienten søger nu om erstatning for tab af 3 tænder og mistet knogle. Desuden søges om godtgørelse for svie og smerte samt varigt mén.

1. instans afgørelse:

I brev af 4. december 2020 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt, at røntgen optaget den 2. december 2010 viser tanden 6+ med et tab af støttebærende knogle. Desuden viser røntgen optaget den 10. april 2014 tab af støttevæv mellem tandens rødder, og i 2018 blev der konstateret caries i rodfladen, hvorefter tanden blev fjernet den 1. juli 2020.

Tryg fandt derfor, at tabet af tanden 6+ ikke kan henføres til forsinket diagnostik og behandling hos tandlægen, men at det derimod er grundlidelserne; parodontitis og rodcaries, der fører til tabet af tanden. Der er dermed ikke sket en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt videre, at tanden +5 er fjernet den 14. februar 2020 som følge af totalbetændelse. Desuden var tanden forstærket med en stiftopbygning, der var monteret skævt i behandlet rodkanal.

Tryg fandt herefter, at betændelsestilstanden debuterede, efter tanden blev behandlet med en stiftforankret krone. Tidspunktet for denne behandling ligger tidligere end 2010, hvor journalen er fra. Endvidere viser røntgen optaget den 3. marts 2011, at tanden allerede på det tidspunkt ikke var mulig at bevare på langt sigt.

Tryg fandt derfor, at tabet af tanden +5 ikke er en følge af manglende eller mangelfuld behandling af patientens parodontitis hos tandlægen.

Tryg fandt endvidere, at røntgen optaget den 3. marts 2011 viser, at tanden +6 allerede på det tidspunkt havde en dårlig prognose for bevarelse på lang sigt, idet røntgenbilledet viser, at tanden har mistet støttevæv svarende til hele rodfladen på tandens bageste/ yderste rod. Desuden viser røntgen optaget den 10. april 2014 en revne i tanden, som blev forsøgt behandlet med plast den 10. oktober 2014. Herudover er tanden gennem årene forsøgt behandlet med rodrensninger, men blev fjernet den 24. januar 2019.

Tryg fandt derfor, at tabet af tanden +6 ikke kan tilskrives forsinket diagnostik og behandling hos tandlægen, men derimod grundlidelsen; parodontitis, der tydeligt ses allerede i 2011 samt den senere opståede revne i kronen. Der er dermed ikke sket en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt således, at patienten samlet set ikke er berettiget til erstatning efter behandling hos tandlægen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 4. december 2020 med den af Tryg anførte begrundelse.

 

Nævnet finder, at tænderne 6+5,6 allerede forud for behandlingen den 15. september 2016 var stærk svækkede og havde en dårlig prognose. Tænderne mistes derfor med overvejende sandsynlighed som følge af grundlidelsen, parodontitis og ikke som følge af forsinket diagnostik og behandling af parodontitis.

 

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1