Skip to content

4636/21

Skadetype: Nerveskade
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Kirurgi - Tandudtrækning

Beskrivelse:

Udtrækning af tand og efterfølgende føleforstyrrelser samt nedsat gabeevne. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Udtrækning af tand og efterfølgende føleforstyrrelser samt nedsat gabeevne. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 57-årig kvinde, der henvendte sig til tandlægen den 8. marts 2018 på grund af smerter fra tanden -6. Der blev taget røntgen, som fandtes at vise intet abnormt. Ved kontrol den 12. marts 2018 oplyste patienten, at der var bedring, men der var fortsat en reaktion ved tryk. Der blev igen taget røntgen, som fandtes at vise intet abnormt. Den 9. januar 2010 blev der igen taget røntgen af tanden, som fandtes at vise rodspidsbetændelse. Det blev derfor aftalt, at rodbehandlingen skulle laves om, hvilket blev påbegyndt den 13. januar 2020. I den forbindelse blev der udrenset i den bagerste og forreste kindvendende rodkanal, da det ikke var muligt at komme ned i den forreste tungevendende rodkanal. Ifølge journalen fra den 14. januar 2020 var der fortsat smerter fra tanden, og der blev ordineret penicillin. Den 16. januar 2020 blev tanden trukket ud efter ønske fra patienten. Patienten henvendte sig den 22. januar 2020 på grund af dårlig smag. Der blev skyllet med klorhexidin og noteret fin primær heling. Ved undersøgelse den 8. juni 2020 blev det noteret, at patienten siden udtrækning af tanden havde haft nedsat gabeevne, smerter og følelsesløshed i perioder i venstre side. Tandlægen vurderede, at det var muskulært, og patienten blev henvist til Kæbekirurgisk afdeling. Den 15. juni 2020 meldte patienten afbud til en tid samme dag på grund af store rygsmerter, og hun kunne derfor ikke overskue at ligge ned i tandlægestolen. Patienten var herefter til undersøgelse på Kæbekirurgisk afdeling den 14. juli 2020, hvor det blev noteret, at patienten efter tandfjernelse havde en låst underkæbe, som hun tvang op, hvorefter huden over venstre side af ansigtet var følelsesløs. Efterfølgende var der tillige jagende smerter i venstre side af underkæben. Det blev desuden noteret, at følelsesløsheden og smerterne var blevet bedre over tid, at der ikke var provokerende smerter, og at patienten tit døjede med hovedpine, som hun selv mente relaterede sig til hendes diskusprolapser. Ved undersøgelse blev det noteret, at der var maksimal gabeevne på 45 mm uden smerter eller mislyd, ej heller smerter ved berøring af kæbeleddet, og at sidebevægelse og fremadbevægelse af underkæben var indskrænket. Desuden blev der ikke konstateret nedsat følelse i område. Det blev herefter konkluderet, at der var en forskydning af ledskiven i kæbeleddet, og patienten blev instrueret i gabeøvelser. I den forbindelse blev det noteret, at der ville være gode chancer for, at symptomerne ville aftage over tid ved hjælp af øvelserne, og at en bidskinne kunne overvejes, hvis symptomerne fortsatte. Den 3. august 2020 blev det noteret i journalen hos tandlægen, at patienten havde fået konstateret en forskubbelse af bruskskiven i venstre side, og at hun var blevet anbefalet bidskinne og fysioterapi.

Patienten søger nu om erstatning for udgifter til behandlinger og bidskinne samt godtgørelse for varigt mén.

1. instans afgørelse:

I brev af 17. december 2020 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten med overvejende sandsynlighed ikke er blevet påført en skade i form af forskydning af ledskive og nedsat gabeevne, som berettiger til erstatning som følge af behandlingen hos tandlægen.

I den forbindelse fandt Tryg, at tanden -6 blev fjernet den 16. januar 2020, og behandlingen er udført i overensstemmelse med, hvad der efter tandlægefaglig videnskab og erfaring har været det bedst mulige i den givne situation. Patientens behandling har således været i overensstemmelse med erfaren specialiststandard på det pågældende område.

Tryg fandt således, at den indtrådte komplikation i form af forskydning af ledskiven i venstre kæbeled er en hændelig komplikation til et i øvrigt korrekt udført indgreb. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter KEL § 20, stk. 1, nr. 1.

Tryg fandt videre, at skaden i form af forskydning af ledskiven i venstre kæbeled ikke er tilstrækkelig sjælden til at opfylde lovens krav om sjældenhed. Tryg fandt i den forbindelse, at forskydning af en ledskive i forbindelse med pres på kæbeleddet, er en relativ hyppig forekommende komplikation (over 2%) til en behandling med fjernelse af en tand.

Tryg fandt desuden, at skaden i form af forskydning af ledskiven i venstre kæbeled ikke er tilstrækkelig alvorlig set i forhold til den grundlidelse, som patienten er blevet behandlet for. Ud fra sagens oplysninger fandt Tryg, at patienten alene har oplyst om gener i form af nedsat gabeevne og smerter. Hvis rodspidsbetændelsen ikke var blevet behandlet, ville patienten have fået gener i form af flere og værre infektioner, hvilket havde medført endnu alvorligere udfald, end de udfald som patienten fortsat er generet af. Desuden dokumenterer journalmateriale ikke nedsat gabeevne jf. journalnotat af 14. juli 2019. Endelig har patienten først næsten 5 måneder efter tandfjernelse oplyst om nedsat gabeevne.

Tryg fandt derfor, at patientens oplyste gener med overvejende sandsynlighed har været tålelige, og de vurderes at forsvinde med tiden, hvilket undersøgelse af 14. juli 2020 bekræfter jf. journalnotat af denne dato.

Tryg fandt dermed, at komplikationen ikke går ud over, hvad patienten med rimelighed må tåle i tilknytning til en behandling for fjernelse af en tand. Patienten er derfor heller ikke berettiget til erstatning efter KEL 20, stk. 1, nr. 4, idet komplikationen ikke er tilstrækkelig alvorlig og sjælen.

Tryg fandt videre, at patienten ikke er påført en skade i form af føleforstyrrelser og hovedpine som følge af behandlingen hos tandlægen.

I den forbindelse fandt Tryg, at tanden -6 blev fjernet den 16. januar 2020.

Tryg fandt herefter, at det ikke med overvejende sandsynlighed er dokumenteret, at patienten er påført en skade i form af hovedpine og føleforstyrrelser som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at der går næsten 5 måneder, før patienten oplyser om gener i form af nedsat gabeevne, smerter og føleforstyrrelser. Desuden dokumenterer journalnotat af 14. juli 2020, at der ikke kan konstateres føleforstyrrelser, og patienten har selv oplyst, at den oplyste føleforstyrrelse er blevet bedre, og at hovedpinen nok er relateret til hendes diskusprolapser.

Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandling hos tandlægen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 17. december 2020 med den af Tryg anførte begrundelse.

 

Indledningsvist finder nævnet, at den udførte behandling er udført bedst muligt under de givne omstændigheder.

 

Nævnet finder herefter, at patientens gener ikke ses at være tilstrækkelig sjældne og alvorlige i forhold til den grundlidelse, som patienten blev behandlet for. I den forbindelse har nævnet lagt vægt på, at det fremgår af journalnotat af 14. juli 2020, at føleforstyrrelserne er aftagende, og at patientens hovedpine kan relateres til diskusprolapser.

 

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1 og nr. 4.