4647/21

Beskrivelse:

Tandreguleringsbehandling og nuværende behov for behandling. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 23-årig kvinde, der i perioden fra den 18. juni 2009 og frem til den 9. december 2010 gennemgik en tandreguleringsbehandling med fast bøjle i både over- og undermunden. Ved afslutning af behandlingen blev der den 9. december 2010 påmonteret en retainer bag på underkæbens fortænder og hjørnetænder. Desuden blev der fremstillet en aftagelig skinne til overkæben til brug for natten. Efterfølgende var patienten til regelmæssige eftersyn af tandstillingen og holdetrådene frem til hendes behandlingsophør den 8. juni 2015. I forbindelse med disse eftersyn blev der gentagende gange konstateret fraktur af holdetråden på fortænderne, hvorfor holdetråden blev repareret gentagende gange. Ved eftersyn den 1. november 2013 blev tandstillingen vurderet, hvor det blev noteret, at der ikke var nævneværdige ændringer i tandstillingen i forhold til lige efter tandreguleringsbehandlingens ophør i 2010. Ved konsultation hos anden tandlæge den 6. september 2018 blev det konstateret, at der var ændring i fortændernes position. Patienten blev derfor henvist til en specialist med henblik på vurdering af sin tandstilling. Den 28. november 2019 blev patienten derfor undersøgt af specialisten, som konstaterede en mindre grad af tandstillingsafvigelse. Der blev desuden taget klinisk fotos og planlagt en genbehandling af tandstillingsafvigelsen med tandudtrækning og fastsiddende bøjle.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til den skadesudbedrende behandling.

1. instans afgørelse:

I brev af 12. marts 2021 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at der blev udført en tandreguleringsbehandling i perioden fra 18. juni 2009 og frem til 9. december 2010. Behandlingen bestod af en fast bøjle i både overmund og undermund. Efter behandlingens afslutning blev der udført regelmæssige kontroleftersyn, hvor holdetråden bag på underkæben blev repareret flere gange.

Tryg fandt videre, at det den 28. november 2019 hos en specialtandlæge blev fundet, at der var tale om en mindre grad af tandstillingsfejl, hvilket også fremgår af de kliniske fotos af samme dato.

Tryg fandt herefter, at uagtet at der blev igangsat en fornyet tandreguleringsbehandling, så er der alene tale om behandling af patientens grundlidelse, som er tandstillingsafgivelse. Selv om der blev udført en tandreguleringsbehandling, så er dette ikke i sig selv en garanti for, at behandlingsresultatet kan vare ved på sigt. Dette skyldes, at tænder flytter sig livslangt og forskelligt hos den enkelte.

Tryg fandt dermed, at selv om behandlingen muligvis ikke har opfyldt patientens forventninger til resultatet, kan behandlingen på det foreliggende grundlag laves om under samme forudsætninger som den oprindelige behandling.

Tryg fandt derfor, at det forhold, at patienten skal have foretaget denne behandling igen, ikke i sig selv er en skade i lovens forstand, men alene et økonomisk tab.

Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter KEL som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 12. marts 2021 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at patientens nuværende behandlingsbehov er en følge af patientens grundlidelse i form af kort underkæbe med deraf følgende pladsmangel til tænderne i underkæben og ikke en følge af den tidligere udførte tandreguleringsbehandling. Der er således ikke sket en skade i lovens forstand.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.