4606/21

Beskrivelse:

Implantatbehandling og efterfølgende behov for behandling. Omgørelse. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 47-årig kvinde, der den 8. februar 2016 fik fjernet tænderne 6,5,3,2,1+1,2,3,6,7 samt tænderne 5,2,1-1,2,5,6 af anden tandlæge. Efterfølgende blev der isat helprotese i såvel over- som undermunden, og den 25. maj 2016 oplyste patienten, at overkæbeprotesen fyldte meget. Patienten henvendte sig til den behandlende tandlæge den 21. december 2016 med henblik på implantatbehandling i over- og underkæbe til fiksation af proteserne. Der blev taget bite wings, samt noteret, at der var kort afstand fra kæben til kæbehulen. Den 20. januar 2017 blev behandlings-planen drøftet, og det blev noteret, at tænderne 8+8 skulle fjernes operativt samt implantater i overkæben isættes under fuld narkose. Der blev herefter isat implantater i regio 6+,2+,+4 og +6 under fuld narkose den 29. maj 2017. I den forbindelse blev der foretaget knogleopbygning i regio 6+ samt sinusløft i regio +6. Det blev desuden noteret, at der i forbindelse med udboring til implantatet i regio +4 var blødning fra næsen. Endvidere blev tanden 8+ fjernet operativt, mens det ikke var muligt at fjerne tanden +8 på grund af dens placering. Den 12. juni 2017 blev trådene fjernet, og den 16. juni 2017 var patienten til kontrol, da tænderne i underkæben bed op på implantatet i regio +4. Ved kontrol den 3. juli 2017 blev der konstateret rødme af tandkødet ved regio +5. Der blev taget røntgenbillede, og patienten blev instrueret i renhold. Den 7. september 2017 blev der isat implantater i regio 6-6 under fuld narkose. Desuden blev der foretaget oplukning til implantaterne i regio 6,2+4,6, hvorefter abutment blev monteret. I den forbindelse blev det noteret, at der var tab af knogle ved implantatet regio +4, men implantatet sad fast. Ifølge journalen fra den 26. september 2017 var implantatet i regio +4 ved at blive afstødt. Der blev foretaget oplukning til implantaterne i regio 6-6 under fuld narkose den 13. december 2017, hvorefter abutment blev monteret. Desuden blev implantatet i regio +4 fjernet, og det var ikke muligt at isætte et nyt. Den 28. december 2017 blev trådene fjernet, og patienten blev informeret om vigtigheden i renhold. Patienten henvendte sig til en anden tandlæge den 18. februar 2020, da hun ønskede at få fjernet samtlige implantater i fuld narkose. Det blev konstateret, at implantatet regio +6 sad i kæbehulen, og at det klinisk var løst. Desuden havde tandkødet og knoglen trukket sig fra implantatet regio 6+, og der var problemer med implantatet regio -6, som var placeret meget ud mod kinden. Det blev vurderet, at implantaterne i regio 3+ og 6- kunne bevares, og patienten blev anbefalet isættelse af implantat i regio +3. Den 24. august 2020 blev patienten henvist til Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk afdeling med henblik på fjernelse af implantaterne 6+6 og -6, genopbygning af kæberne samt isættelse af nye implantater.

Patienten søger nu om erstatning for afholdte udgifter til medicin, transport og flydende kost samt for de fortsatte gener.

1. instans afgørelse:

I brev af 29. januar 2021 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at røntgenbillede af den 29. maj 2017 dokumenterer, at der er indsat implantater til erstatning af tænderne 6+, 3+,+4 og +6.

Tryg fandt videre, at røntgenbillede af den 3. november 2015 dokumenterer et betydeligt tab af den tandbærende knogle omkring tænderne i overkæben samt mindre tab af den tandbærende knogle omkring tænderne i underkæben. Panorama røntgenbillede af den 21. december 2016 dokumenterer betydeligt tab af knogle i højden i begge sider af overkæben. Tab af tandbærende knogle omkring tænder betyder et tab af knogle både i bredden og i højden.

Tryg fandt herefter, at højdetabet er dokumenteret på panoramarøntgenbillede af den 21. december 2016. Breddetabet kan ikke dokumenteres, men er med overvejende sandsynlighed tilstede, hvorfor der var et behov for knogleopbygning inden eller i forbindelse med implantatindsættelsen.

Tryg fandt videre, at røntgenbillede af den 13. december 2017 dokumenterer, at der var isat implantater ved tænderne 6- og -6, samt at der er tab af knogle omkring implantatet ved tanden +4. Implantatet ved tanden +4 er fjernet. Den 18. februar 2020 blev det konstateret, at implantaterne ved tænderne 6+, +6 og -6 ikke kunne bevares, og patienten blev henvist til behandling i hospitalsregi.

Tryg fandt herefter, at selv om behandlingen med implantater muligvis ikke har opfyldt patientens forventninger til resultatet og/eller været i overensstemmelse med fagligt anerkendte principper, kan behandlingen på det foreliggende grundlag laves om under samme forudsætninger som den oprindelige behandling.

Tryg fandt dermed, at patienten kan få nye implantater, uden at det vil have en negativ påvirkning af patientens tænder eller forringelse af tandstatus.

Tryg fandt derfor, at det forhold, at patienten skal have foretaget denne behandling igen, ikke i sig selv er en skade i lovens forstand. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter KEL som følge af behandlingen hos tandlægen.

I den forbindelse tilføjes det, at det forhold, at en behandling ikke lykkes, heller ikke udgør en skade i lovens forstand. Det samme gælder en behandling, der eventuelt er blevet dyrere end forventet.

Tryg fandt desuden, at der skulle være foretaget knogleopbygning under alle omstændigheder, og dermed udgør dette behov for behandling heller ikke en skade.

Spørgsmål om eventuel tilbagebetaling af honorar for den første behandling eller omgørelse af den tidligere udførte behandling er en sag mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan sagen indbringes for Styrelsen for Patientklager, eller der kan indledes civilt søgsmål mod tandlægen. Patienten skal dog være opmærksom på, at der ved klage til Styrelsen for Patientklager gælder en klagefrist på 2 år fra det tidspunkt, hvor patienten kendte eller burde kende til forholdet og 5 år fra det tidspunkt, hvor den påklagede behandling blev udført.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 29. januar 2021 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at patientens nuværende behandlingsbehov svarer til det oprindelige behandlingsbehov. Det forhold, at en behandling skal laves om, er ikke en skade i lovens forstand. Den udførte implantatbehandlingerne i over- og underkæben har således ikke medført en skade i lovens forstand.

Nævnet finder videre, at det ikke er overvejende sandsynligt, at de udførte implantatbehandlinger er årsag til patientens nuværende psykiske gener.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

For så vidt angår patientens eventuelle krav om tilbagebetaling af honorar for den udførte behandling skal nævnet henvise patienten til at gøre sine krav gældende over for den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed har patienten mulighed for at indbringe sagen for Styrelsen for Patientklager, da nævnet ikke har kompetence til at træffe afgørelse herom.