4658/21

Beskrivelse:

Tandreguleringsbehandling og efterfølgende ændring af tandstillingen. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 23-årig kvinde, der i perioden fra den 1. februar 2012 til 2. april 2013 fik udført en tandreguleringsbehandling med fast apparatur. Efter afmontering af tandbøjlen den 2. april 2013 blev der monteret retentionstråde bag på fortænderne i både over- og underkæben. Den 3. april 2012 fik patienten udleveret en natskinne. Efterfølgende var patienten til kontrol af tandstillingen 2 gange årligt og sidste gang den 12. juni 2015. Patienten udeblev herefter fra kontroller, hvorfor patienten blev administrativt afsluttet uden konsultation den 18. december 2015. Herefter skiftede patienten til en privatpraktiserende tandlæge. Efter henvisning fra den privatpraktiserende tandlæge blev patienten undersøgt af en specialtandlæge den 13. oktober 2020 på grund af displacering af tanden -1. Det blev noteret, at tandroden på tanden -1 var delvist blottet, og at retentionstråden bag på underkæbens fortænder var aktiv og havde ændret fortændernes tandstilling i underkæben. Der blev herefter fundet grundlag for fornyet behandling og senere bløddelskirurgi for at behandle tilstanden.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til den skadesudbedrende behandling samt stærke smerter i tandkød/tand.

1. instans afgørelse:

I brev af 10. februar 2021 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at tandlægen har indkaldt patienten til regelmæssige efterkontroller efter tandreguleringsbehandling i mere end to år. Ved ingen af disse eftersyn blev der konstateret fejlstilling af tænderne, eller mistanke omkring fejl ved de påsatte holdetråde.

Tryg fandt dermed, at tandlægen handlede efter de gældende retningslinjer indenfor området.

Tryg fandt videre, at der ikke er en overvejende sandsynlighed for en sammenhæng mellem måden, hvorpå holdetrådene blev påsat den 13. august 2013 og den efterfølgende tandstillingsfejl konstateret den 13. oktober 2020. Såfremt dette havde været tilfældet, så ville man have forventet en større tidsmæssig sammenhæng, og at tandstillingsfejlen ville have forekommet tættere på påmonteringsdatoen, end det er tilfældet her.

Tryg fandt endvidere, at der ifølge journalnotat fra den 13. oktober 2020 er konstateret tilbagefald af patientens tandstilling, hvilket har medført blottelse af tandroden ved -1. Til trods for, at en specialtandlæge vurderede, at det var montering af holdetråden, som har medført tilbagefaldet, er det Trygs vurdering, at holdetråden i stedet er blevet deformeret som følge af dens funktionalitet, herunder tygning.

Tryg fandt således, at der ikke er tale om en erstatningsberettigende skade, men alene tale om en tandstillingsfejl opstået på grund af en deformeret retainer i forbindelse med tyggefunktion eller andet.

Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandling hos tandlægen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 10. februar 2021 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at det ikke er overvejende sandsynligt, at påsætningen af holdetråden bag på fortænderne i underkæben er årsagen til den ændrede tandstilling. Den udførte tandreguleringsbehandling har derfor ikke medført en skade i lovens forstand.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.