4671/21

Beskrivelse:

Kirurgisk rodbehandling med efterfølgende blødning til følge. Godtgørelse for varigt mén. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 31-årig mand, der den 2. august 2020 blev henvist til tandlægen af egen tandlæge med henblik på kirurgisk rodbehandling af tanden +6. Tanden +6 blev derfor kirurgisk rodbehandlet af den behandlende tandlæge den 5. august 2020. Ved kontrol den 10. august 2020 blev det noteret, at der var sket et suturskred i regio +6. Der blev derfor planlagt en re-operation, som blev foretaget den 28. august 2020. I den forbindelse blev der anvendt 3,6 ml Citanest som lokalbedøvelse, og i forbindelse med sutureringen opstod der en blødning, der trods kompres, kulde og medicinsk behandling ikke kunne stoppes. Patienten blev derfor overført til skadestuen, hvor der blev registreret blødning fra regio +6. Efter anlæggelse af lokalbedøvelse, kompres, koagulerende materiale samt syning blev blødningen stoppet. Ved kontrol den 11. september 2020 på sygehuset blev der konstateret fin heling og ingen infektionstegn. Der var derfor ikke behov for yderligere behandling, og patienten blev afsluttet.

Patienten søger nu om godtgørelse for svie og smerte samt varigt mén.

1. instans afgørelse:

I brev af 10. februar 2021 traf Tryg afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 4.

Tryg fandt, at behandlingen hos tandlægen er udført i overensstemmelse med, hvad der efter tandlægefaglig videnskab og erfaring har været det bedst mulige i situationen.

Tryg fandt i den forbindelse, at der var grundlag for operation og re-operation af tanden +6. Operationsbeskrivelserne er ført detaljerede og dokumenterer, at indgrebene er udført bedst muligt. Patientens behandling har således været i overensstemmelse med erfaren specialiststandard på det pågældende område.

Tryg fandt således, at den opståede komplikation i form af blødning er en hændelig komplikation til et i øvrigt korrekt udført indgreb. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter KEL § 20, stk. 1, nr. 1.

Tryg fandt herefter, at patientens skade i form af massiv blødning, der kræver hospitalisering i forbindelse med kirurgisk rodbehandling, er en sjælden komplikation (under 2%).

Tryg fandt også, at behandlingsskaden er relativt alvorlig set i forhold til den grundsygdom (rodspidsbetændelse), som patienten blev behandlet for.

Tryg fandt således, at der var tale om et normalt ukompliceret indgreb, som ikke medfører sygemelding udover operationsdagen eller varige gener. Desuden var der tale om massiv blødning, der medførte hospitalisering samt ifølge anmeldelsen nogle ugers sygemelding.

Tryg fandt derfor, at patientens sygeforløb som følge af behandlingsskaden er mere omfattende, end hvad patienten med rimelighed må tåle set i forhold til grundsygdommen. Skaden er derfor omfattet af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.

Tryg fandt videre, at det fremgår af patientens anmeldelse, at han har føleforstyrrelser og sovende fornemmelse i tandkødet ved tanden +6. Ved telefonsamtale 10. februar 2021 har patienten oplyst, at han stadig har føleforstyrrelser i tandkødet ved tanden +6 i form af sovende/ bedøvet fornemmelse, og at tandkødet hæver op ved fysisk aktivitet.

Tryg fandt herefter, at da skaden er sket ved operation den 28. august 2020, er tilstanden endnu ikke stationær, idet der skal gå et år.

Tryg fandt dog allerede, at der ikke som følge af skaden er varige gener, som modsvarer et varigt mén på 5% eller derover. I den forbindelse fandt Tryg, at de anførte gener i form af sovende/ bedøvet fornemmelse i tandkødet ved tanden +6 samt hævelser ved fysisk aktivitet ikke i sig selv medfører et mén på minimum 5%. Desuden forventes de nuværende gener at være mindre ved stationærtidspunktet.

Tryg fandt dog, at såfremt der måtte være forværrede gener ved stationærtidspunktet, kan patienten søge om at få sagen genoptaget med henblik på fornyet stillingtagen til ménvurderingen.

I øvrigt fandt Tryg, at patienten ikke er berettiget til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste samt erhvervsevnetab.

For så vidt angår erstatning for udgifter til transport, medicin m.v. som følge af skaden samt godtgørelse for svie og smerte, skal patienten fremsende yderligere oplysninger til Tryg.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 10. februar 2021 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder ikke, at de nuværende gener berettiger til en godtgørelse for varigt mén på minimum 5%, som er lovens mindstekrav. Der findes derfor ikke at være grundlag for at tilkende godtgørelse for varigt mén som følge af den anerkendte skade.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 4, men finder ikke, at De er berettiget til yderligere erstatning/ godtgørelse.