4686/21

Beskrivelse:

Mangelfuld diagnostik og behandling af caries. TSAN ændrede Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 65-årig kvinde, der den 26. april 2010 fik behandlet tanden +2 med en plastfyldning på grund af caries. Den 31. maj 2012 blev der taget røntgen af tanden 3+, hvorefter der blev indledt rodbehandling af tanden samme dag under diagnosen nekrosis pulpae. Efter flere rodbehandlingsseancer blev tanden 3+ rodfyldt den 19. juli 2012 og behandlet med plast den 28. august 2012. Den 12. februar 2013 blev der taget røntgen af tanden +2, som fandtes at vise rodspidsbetændelse. Tanden +2 blev derfor kirurgisk rodbehandlet den 25. marts 2013 på grund af rodens form, og det blev noteret, at knoglen på indersiden af rodspidsen manglede. Den 23. maj 2013 blev tanden +3 behandlet med plast på grund af caries. Ifølge journalen fra den 19. december 2013 var noget af fyldningen i tanden +2 brækket af, og resten var løs. Tanden blev derfor renboret, og behandlet med en ny plastfyldning, som blev pålimet 1+ og +3. Den 21. juli 2014 blev der taget røntgen af tanden 2+, som fandtes at vise rodspids-betændelse. Der blev derfor indledt rodbehandling af tanden 2+ den 22. juli 2014, som blev afsluttet med rod- og plastfyldning den 5. august 2014. Ifølge journalen fra den 7. oktober 2014 blev der taget røntgen af tanden +5 og indledt rodbehandling af tanden samme dag. Rodbehandlingen af tanden +5 blev afsluttet med rod- og plastfyldning den 24. oktober 2014, og i den forbindelse blev det noteret, at der ikke var meget tand tilbage, og der blev derfor isat rodstift. Desuden blev patienten anbefalet kronebehandling af tanden. Den 26. november 2014 blev tanden 2+ behandlet med rodstift og plastopbygning, da den tidligere plastopbygning var tabt. Tanden 7+ .. eller 6+ ??? blev behandlet med rodstift og plastopbygning på alle tandens flader den 21. juli 2015. Den 8. september 2015 blev der taget røntgen af tanden +3, hvorefter der blev indledt rodbehandling af tanden med rodfyldningen den 7. oktober 2015. Tanden +3 blev herefter behandlet med en rodstift og plastkrone den 21. oktober 2015. Den 2. december 2014 blev tanden +2 rodbehandlet og behandlet med rodstift og plastfyldning. Ifølge journalen fra den 29. januar 2016 blev der påsat midlertidige sammenhængende porcelænskroner på tænderne 2,1+1,2, og den 23. marts 2016 blev de permanente sammenhængende porcelænskroner cementeret på tænderne 2,1+1,2. Den 17. juni 2016 blev der isat i rodstift i tanden 3+, som tillige blev behandlet med plastfyldninger på grund af caries. Ved undersøgelse den 1. december 2016 blev der ikke noteret behandlingskrævende tilstande. Efterfølgende skiftede patienten tandlæge, hvor der ved undersøgelse den 17. november 2017 blev taget røntgen. Der blev herefter konstateret behandlingskrævende caries i tænderne 4+5,6 og 7-. Desuden fandtes kanttilslutningen til de sammenhængende kroner på tænderne 2,1+1,2 at være ringe og ikke optimal, og der var rodfyldningsoverskud på tanden +2. Endvidere var rodfyldningen i tanden 6+ utilstrækkelig. Efterfølgende er tænderne 4+ og +6 blevet rodbehandlet, mens tanden +5 er blevet behandlet med plast. Tænderne 6+ og +3 er blevet trukket ud, og det er blevet konstateret, at roden på tanden +2 var stærk svækket.

Patienten søger nu om erstatning for de skadesudbedrende behandlinger.

1. instans afgørelse:

I brev af 19. februar 2021 traf Tryg afgørelse om, at der er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1 og § 20, stk. 1, nr. 1.

Tryg fandt, at patienten med overvejende sandsynlighed er blevet påført en skade i form at et forøget behandlingsbehov for tanden +5 som følge af manglende og rettidig behandling hos tandlægen.

Indledningsvist fandt Tryg, at det fremgår af journalen, at patienten var til undersøgelse hos tandlægen den 3. februar 2014, hvor tandlægen noterede, at der ikke var behandlingskrævende tilstande ved tanden +5.

Tryg fandt videre, at patienten den 7. oktober 2014 fik fotograferet tanden +5, og at tanden blev rodfyldt den 24. oktober 2014. På dette tidspunkt blev tanden omtalt som værende markant svækket. Der blev bl.a. isat rodstifter og plastopbygning på flere flader. Ligeledes blev patienten anbefalet krone for at styrke tanden.

Tryg fandt herefter, at da hullet har udviklet sig markant, hvilket har medvirket til, at tanden nu skal rodbehandles, er det overvejende sandsynligt, at hullet i tanden har været overset ved undersøgelsen den 3. februar 2014. Erfaren specialiststandard havde derfor været, at det behandlingskrævende hul blev opdaget senest den 3. februar 2014. Herved havde behandlingsbehovet for tanden +5 med overvejende sandsynlighed været mindre til en renboring. Kronebehovet har dog altid været til stede.

Derudover bemærkede Tryg, at der dog ikke er påført en skade på tanden +5 ved isætning af en rodskrue, da en rodskrue kan skrues ud igen og en anden rodskrue kan isættes, såfremt dette ønskes.

Patienten er derfor berettiget til erstatning for rimelige udgifter til rodbehandling af tanden +5. Tryg fandt dog, at behovet for en kronebehandling af tanden +5 løbende har været til stede og kan henføres til patientens grundlidelse (markant svækket tand).

Tryg fandt videre, at patienten ikke er påført en skade som følge af manglende behandling hos tandlægen for tænderne 6,3,2,1+1,2,3.

I den forbindelse fandt Tryg, at det indhentede materiale i form af journalmateriale og optagne røntgen dokumenterer, at patientens tandsæt har været belastet og svækket som følge af grundlidelsen, caries og følgetilstande hertil fra 2010 og frem.

Tryg fandt herefter, at patienten ikke er påført en skade som følge af manglende behandling for tænderne 2,1+1,2 hos tandlægen.

Indledningsvist fandt Tryg, at røntgen fra den 8. marts 2020 dokumenterer, at tænderne 2+1,2 var markant svækket efter adskillige behandlinger med huller og slid. Tanden +2 havde således plastfyldning svarende til 80% af tandkronen samt rodspidsbetændelse ud fra optaget røntgen af den 12. februar 2013, hvilket har medført, at tanden i forvejen var markant svækket. Hos tandlægen forsøgte man at behandle betændelsen kirurgisk, hvortil man foretager en rodfyldning igennem tandkronen den 2. december 2015, og man isatte rodstift, som skal holde på en plastkrone. Hos ny tandlæge blev patienten informeret om, at der var utætte kanter ved de sammenhængende kroner/bro på 2,1+1,2.

Tryg fandt herefter, at røntgen fra den 17. november 2017 viser, at resttandsubstansen stadig muliggør omgørelse af tandbroen på 2,1+1,2. Der ses heling ved tanden 2+, hvorved det overskydende rodfyldningsmateriale ikke har haft en negativ betydning for tanden. Ligeledes blev patienten anbefalet af ny tandlæge at få foretaget omgørelse af tandbroen den 8. februar 2018.

Tryg har tidligere truffet afgørelse omkring tandbroen på 2,1+1,2, hvor det var muligt at omgøre broen. En afgørelse, som blev understøttet af Tandskadeankenævnet. Imidlertid viser det sig, at omgørelse eller anden behandling ikke er sket, og tændernes svækkelse året efter er blevet yderligere svækket.

Tryg fandt herefter, at selv om det ikke følger af erfaren specialiststandard, at man foretog en kirurgisk rodbehandling den 2. december 2015, så havde man stadig mulighed for omgørelse af tandbroen ud fra det, som ny tandlæge anbefalede den 8. februar 2019. Dermed er der ikke sket en skade på disse tænder (2,1+1,2).

Tryg fandt videre, at patienten ikke er påført en skade som følge af manglende behandling for tanden 6+ hos tandlægen.

Indledningsvist fandt Tryg, at røntgen af den 13. juni 2012 viser, at tandkronen er udfærdiget af plast. Plasten udskiftes herefter i forbindelse med behandling af hul den 21. juli 2015, og der blev isat rodstifter til at styrke tanden. Efterfølgende optages der røntgen den 17. november 2017, hvor tanden 6+ er markant svækket med muligt hul under plastfyldningen, men tanden var på dette tidspunkt stadig bevaringsværdigt.

Tryg fandt videre, at såfremt det var rodskruen, der udgjorte et problem, kunne man med fordel fjerne den, ved at skrue den ud igen.

Tryg fandt endvidere, at røntgenoptagelse fra den 26. juni og 5. juli 2018 viser tanden 6+ med et hul og utæt plastfyldning, men ingen tegn på betændelse. Nyere røntgen af den 25. november 2019 viser status for tanden 6+ som uforandret, men ifølge journalen har patienten haft markante smerter fra denne tand. Tanden fjernes den 27. november 2019, hvilket svarer til cirka to år, efter patienten skiftede tandlæge.

Tryg fandt dermed, at det ikke er overvejende sandsynligt, at tanden 6+ mistes som følge af manglende behandling af caries ved tandlægen, men rettere som følge af patientens grundlidelse, da generne opstår lang tid efter.

Tryg fandt desuden, at patienten ikke er påført en skade som følge af manglende behandling for tanden 3+ hos tandlægen.

I den forbindelse fandt Tryg, at tanden 3+ var rodfyldt den 19. juli 2012, og den 17. juni 2016 blev der isat rodstift i tanden.

Tryg fandt herefter, at der med overvejende sandsynlighed ikke er sket en skade ved tanden, da selvom rodfyldningerne ikke når rodspidserne, så ses tanden på røntgen af den 17. november 2017 med sundt knoglefundament med rodstift. Dermed er der på nuværende tidspunkt ingen skade, da den utilstrækkelige rodfyldning ikke har medført en negativ effekt på tanden. Tanden skal have en kronebehandling, som skyldes et behandlingsbehov, som har været til stede i et stykke tid, og som skyldes grundlidelse med svækket tand.

Tryg fandt ligeledes, at patienten ikke er påført en skade som følge af manglende behandling for tanden +2 hos tandlægen.

I den forbindelse fandt Tryg, at tanden +2 var rodbehandlet, og på røntgen af den 17. november 2017 ses tanden +2 med overskud af rodfyldningsmateriale igennem rodspidsen. Knoglen ses på røntgen af selvsamme dato som helet op, og selvom der er overskud af rodfyldningsmateriale igennem rodspidsen, så har den på nuværende tidspunkt ikke haft en negativ effekt på tanden.

Tryg fandt derfor, at der med overvejende sandsynlighed ikke er sket en skade på tanden +2 som følge af manglende behandling ved tandlægen.

Tryg fandt desuden, at patienten ikke er påført en skade som følge af manglende behandling for tanden +3 hos tandlægen.

I den forbindelse fandt Tryg, at røntgen af tanden +3 fra den 25. marts 2013 viser tanden med markant svækkelse i kronen, da der er en plastfyldning svarende til 60% og i en dybde ned til tandens nervekammer. Tanden blev derfor rodbehandlet og rodfyldt den 7. oktober 2015. Der blev isat en rodstift i tanden den 21. oktober 2015, og tanden får en plastkrone påsat. Tanden er derfor svækket som følge af tandens grundlidelse (hul).

Tryg fandt videre, at ud fra journalmaterialet var der ikke former for behandlings-krævende forhold ved tanden +3 den 17. november 2017. Kronen på tanden var tabt den 27. april 2020, og der blev registreret hul ved roden i tanden. Tanden er på dette tidspunkt ikke længere bevaringsværdig, hvilket medfører, at tanden blev fjernet.

Tryg fandt herefter, at der var opstået omfattende hul i tanden svarende til to og et halvt år efter patientens tandlægeskift. Dermed er det ikke overvejende sandsynligt, at manglende behandling af tanden +3 hos tandlægen er årsagen til, at patienten mister tanden. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandling hos tandlægen.

Slutteligt fandt Tryg, at patienten ikke er påført en skade som følge af manglende behandling for tanden +4 hos tandlægen.

I den forbindelse fandt Tryg, at patienten havde gener ved tanden +4 den 17. november 2015, og tanden får en plastfyldning.

Tryg fandt herefter, at selv om behandlingen muligvis ikke har opfyldt patientens forventninger til resultatet, kan behandlingen på det foreliggende grundlag laves om under samme forudsætninger som den oprindelige behandling. Det betyder, at patienten kan få foretaget plastfyldningen igen, uden at det vil have en negativ påvirkning af patientens tænder eller forringelse af tandstatus.

Tryg fandt dermed, at det forhold, at patienten skal have fortaget denne behandling igen, ikke i sig selv er en skade i lovens forstand. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter KEL som følge af behandlingen hos tandlægen.

I den forbindelse tilføjes det, at det forhold, at en behandling ikke lykkes, heller ikke udgør en skade i lovens forstand. Det samme gælder en behandling, der eventuelt er blevet dyrere end forventet.

Spørgsmål om eventuel tilbagebetaling af honorar for den første behandling eller omgørelse af den tidligere udførte behandling er en sag mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan sagen indbringes for Styrelsen for Patientklager, eller der kan indledes civilt søgsmål mod tandlægen. Patienten skal dog være opmærksom på, at der ved klage til Styrelsen for Patientklager gælder en klagefrist på 2 år fra det tidspunkt, hvor patienten kendte eller burde kende til forholdet og 5 år fra det tidspunkt, hvor den påklagede behandling blev udført.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet finder, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1 og § 20, stk. 1, nr. 1 og ændrer derfor Trygs afgørelse af 19. februar 2021, som anført nedenfor.

Nævnet finder, at det ikke er overvejende sandsynligt, at behovet for rodbehandling af tanden +5 er en følge af mangelfuld diagnostik og behandling, idet det fremgår af journalen, at du er meget cariesaktiv. Det er derfor ikke overvejende sandsynligt, at caries er blevet overset ved undersøgelsen den 3.februar 2014. Behovet for rodbehandling er derfor med overvejende sandsynlighed en følge af grundlidelsen, caries og den nødvendige behandling heraf. Der kan derfor ikke tilkendes erstatning for udgiften hertil.

Den af Tryg tilkendte ret til erstatning for udgiften til rodbehandling er derfor bortfaldet.

Nævnet finder videre, at tanden 6+ mistes som følge af grundlidelsen, caries og den nødvendige behandling heraf.

Nævnet finder endvidere, at behovet for kronebehandling af tanden 3+ er en følge af grundlidelsen i form af svækket tand og ikke en følge af mangelfuld diagnostik og behandling af tandlægen. For så vidt angår tanden +3 mistes denne som følge af grundlidelsen, caries.

Nævnet finder desuden, at fyldningen i tanden +4 kan laves om under samme forudsætninger som forud for den oprindelige behandling. Det forhold, at en behandling skal laves om, er ikke en skade i lovens forstand

For så vidt angår behandlingen af tænderne 2,1+1,2 har nævnet tidligere truffet afgørelse herom i ankesag nr. 4072/19.