4722/21

Beskrivelse:

Behov for ny implantatbehandling og fuldkæbebro. Omgørelse. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 75-årig kvinde, der i maj 2018 fik optaget panoramarøntgen hos en specialist med henblik på senere implantatbehandling. Den 3. oktober 2018 isatte den behandlende tandlæge implantater i regio 4,2-2,4 med henblik på isættelse af en bro. Ifølge journalen blev der den 8. november 2018 taget aftryk, og den 23. november kom patienten til prøvning af brostel. I den forbindelse blev det konstateret, at implantatet i regio 2- var løsnet. Implantatet blev herefter fjernet, og metalskelettet til brokonstruktionen blev prøvet. Den 14. januar 2019 blev konstruktionen til underkæben igen prøve, og det blev vurderet, at biddet skulle rettes. Ved ny afprøvning den 24. januar 2019 blev det konstateret, at tilretningen ikke var tilfredsstillende, og der skulle laves en ny tandopstilling. Den 4. februar 2019 var patienten til prøvning af ændret tandopstilling, og den 25. februar 2019 blev brokonstruktionen monteret på implantaterne 4-2,4. Ifølge journalen fra den 20. marts 2019 mærkede patienten ømhed ved implantatet regio -2, og der blev derfor aflastet. Den 29. april 2019 klagede patienten over, at broen i underkæben gav hende meget mundvand, og at hun ikke syntes, at hun kunne holde rent ved broen. Der blev dog umiddelbart konstateret pænt renhold og normalt spytflow. Ifølge journalen fra den 29. maj 2020 havde patienten en fornemmelse af, at broen var løs, men der kunne ikke umiddelbart konstateres løsning af bro. Den 12. juni 2020 blev broen afmonteret, og der blev konstateret løsning af abutment regio -4. Broen blev herefter remonteret på implantaterne 4- og -2, da den ikke kunne komme helt på plads på implantatet -4. Den 22. juni 2020 blev det igen forsøgt at montere broen på implantatet regio -4, men uden held. Patienten henvendte sig igen den 19. august 2020 med løs bro, og det blev konstateret, at abutmentskrue på -2 var knækket. På grund af tidsnød blev den gamle helprotese herefter tilpasset, så den kunne bruges igen. Den 1. september 2020 blev der taget aftryk til en ny helprotese i underkæben, som blev tilpasset og udleveret den 16. september 2020.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til behandling samt godtgørelse for svie og smerte.

1. instans afgørelse:

I brev af 27. april 2021 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at panoramarøntgenoptagelsen fra maj 2018 viser en kraftig opløsning (resorption) af knoglen i underkæben.

Tryg fandt videre, at det er muligt, at implantatbehandlingen i oktober 2018 og den efterfølgende behandling med en fuld underkæbebro ikke har opfyldt patientens forventninger og/eller været udført i overensstemmelse med fagligt anerkendte principper, men behandlingen kan omgøres på samme betingelser som den oprindelige behandling. Det betyder, at implantaterne eventuelt kan fjernes, hvorefter der vil komme en naturlig knogleheling, og der kan derefter fremstilles nye implantater og ny bro på samme betingelse som tidligere.

Tryg fandt derfor, at det forhold, at patienten eventuelt skal have foretaget denne behandling igen, ikke i sig selv er en skade i lovens forstand.

Tryg fandt videre, at det er muligt, at der ikke kan gennemføres implantatbehandling som følge af manglende knogle. Dette forhold vil være en følge af patientens grundlidelse og ikke en følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt derfor, at et eventuelt behov for knogleopbygning heller ikke vil udgøre en skade, idet der allerede inden den første implantatbehandling var tale om kraftig resorption af underkæbeknoglen.

Tryg fandt videre, at det er muligt, at implantaterne 4-,2,4 kan forsynes med kugle-tryklåse til fastholdelse af helprotesen i underkæben. Dette vil dog heller ikke udgør en skadesudbedrende behandling, men behandling som følge af manglende succes af en tidligere behandling.

I den forbindelse tilføjes det, at det forhold, at en behandling ikke lykkes, ikke udgør en skade i lovens forstand. Det samme gælder en behandling, der eventuelt er blevet dyrere end forventet.

Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandling hos tandlægen.

Spørgsmål om eventuel tilbagebetaling af honorar for den første behandling eller omgørelse af den tidligere udførte behandling er en sag mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan sagen indbringes for Styrelsen for Patientklager, eller kan der indledes civilt søgsmål mod tandlægen. Patienten skal dog være opmærksom på, at der ved klage til Styrelsen for Patientklager gælder en klagefrist på 2 år fra det tidspunkt, hvor patienten kendte eller burde kende til forholdet og 5 år fra det tidspunkt, hvor den påklagede behandling blev udført.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 27. april 2021 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at implantatbehandlingen og behandlingen med fuldkæbebro i undermunden kan laves om under samme forudsætninger som forud for de oprindelige behandlinger. Det forhold, at en behandling skal laves om, er ikke i sig selv en skade i lovens forstand.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1

For så vidt angår eventuel tilbagebetaling af honorar for den udførte behandling skal nævnet henvise dig til at gøre dit krav gældende over for den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan sagen indbringes for Styrelsen for Patientklager, da nævnet ikke har kompetence til at træffe afgørelse herom.