Skip to content

4755/21

Skadetype: Skade på rod - Knækket rodfil
Afgørelsetype: Afvist - Forældet
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Rodbehandling

Beskrivelse:

Knækket rodfil og efterfølgende udtrækning af tand. Forældelse. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Knækket rodfil og efterfølgende udtrækning af tand. Forældelse. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Codans afgørelse af 21. september 2021 stadfæstes.

 

Codan har begrundet afgørelsen med, at dit erstatningskrav er forældet. Codan lagde i den forbindelse vægt på, at der gælder en absolut frist på 10 år til at anmelde erstatningskrav efter reglerne i KEL. Krav som følge af behandlingen den 9. februar 2011 skulle derfor være anmeldt senest den 9. februar 2021.

 

Du har i din ankeskrivelse blandt andet anført, at problemet har hele tiden været, at man ikke kunne fjerne rodfilen. Du har videre anført, at sagen er lidt forældet, da du ikke har fået vejledning om, at du kunne søge erstatning igen, da rodfilen ikke kunne fjernes. Du mener derfor, at din daværende tandlæge skulle have gjort dig opmærksom på dette.

 

Som anført i Codans afgørelse, forældes krav efter reglerne i lov om klage og erstatnings-adgang inden for sundhedsvæsenet senest 10 år efter den dag, en eventuel skade er forårsaget. Den udførte rodbehandling er udført den 9. februar 2011, og din anmodning om genoptagelse er modtaget telefonisk den 7. maj 2021. Sagen er derfor forældet, som Codan har anført i sin afgørelse.

 

Tandskadeankenævnet har ikke kompetence til at fravige denne absolutte forældelses-frist på 10 år, uanset hvad der måtte være årsagen til, at en eventuel skade først er blevet anmeldt efter forældelsesfristens udløb. Det forhold, at du eventuelt ikke er blevet vejledt om, at du kunne søge erstatning igen, kan derfor ikke føre til et andet resultat.

 

Tandskadeankenævnets afgørelse kan ikke indbringes for nogen administrativ myndighed. Afgørelsen kan alene indbringes for de almindelige domstole inden for en frist på 6 måneder.