4727/21

Beskrivelse:

Kronebehandling og bidfunktionelle gener. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 58-årig kvinde, der den 4. januar 2016 oplyste, at hun ikke syntes, at hun tyggede i venstre side af kæben. Det blev desuden noteret, at patienten led af tandlægeskræk. Der blev herefter taget røntgen af tanden -6 før kronebehandling, og det blev noteret, at der var insufficient rodfyldning og ellers intet abnormt. Tanden -6 blev herefter præpareret til krone den 26. februar 2016, og den 15. marts 2016 blev der cementeret en porcelænskrone på tanden -6. Det blev desuden noteret, at patienten følte det meget behageligt, at hun nu også tyggede på venstre side. Patienten henvendte sig igen den 17. maj 2016 på grund af smerter i tanden -6. Kronen blev derfor justeret i sammenbid og tyggefunktion. Den 25. maj 2016 oplyste patienten telefonisk, at hun havde ingen smerter fra tanden -6. Ved undersøgelse den 3. august 2016 blev der taget røntgen, og tanden 4+ blev behandlet med en plastfyldning på grund af revner. Den 13. februar 2017 blev det noteret, at patienten var træt af sit skæve bid. Det blev konstateret, at der var hård kontakt ved tænderne +4 og -6, og tænderne blev derfor beslebet i højden. Desuden blev der noteret tandkødsbetændelse ved tanden -6. Den 20. februar 2017 blev det noteret, at patienten havde det meget bedre og tyggede mere jævnt. Der var ikke længere smerter fra regio -6. Ifølge journalen fra den 29. marts 2017 blev tænderne 7,6- behandlet med plastfyldninger på grund af revner i eksisterende fyldninger, og der blev desuden taget aftryk til en hård bidskinne til behandling af tænderskæren. Bidskinnen blev herefter udleveret den 9. august 2017, og den 12. september 2017 blev det noteret, at patienten var glad for bidskinnen. Der blev dog konstateret kindbidning. Patienten henvendte sig igen den 2. november 2017 på grund af irritationer fra -6 og på grund af en følelse af, at biddet ikke passede. Efterfølgende blev der foretaget flere justeringer, og den 5. december 2017 blev det noteret, at sammenbiddet var harmonisk. Ved undersøgelse den 30. april 2018 blev det noteret, at patienten fortsat døjede med forkert bid efter krone på tanden -6. Patienten brugte derfor bidskinnen næsten hele tiden, da hun følte stabilt bid ved denne. Den 4. juni 2019 blev det noteret, at patienten stadig havde gener fra -6, og at hun brugte bidskinnen mindst 16 timer i døgnet. Patienten henvendte sig den 15. juni 2020 med smerter fra regio -6,7. Der blev taget røntgen, og det blev vurderet, at smerterne kom fra tanden -7. Patienten ønskede dog at vente med behandling. Den 30. juni 2020 blev fyldningen i tanden -7 fjernet, hvorefter tandrevner blev fotograferet. Tanden blev herefter behandlet med en plastfyldning, som dækkede hele oversiden af tandkronen. Patienten henvendte sig igen den 3. juli 2020 med smerter i tandkødet og oplyste, at hun efter sidste behandling havde haft en tandbyld. Patienten blev derfor anbefalet skylning med Klorhexidin. Ved undersøgelse den 12. august 2020 blev der taget røntgen af tanden -7, som viste intet abnormt. Den 17. august 2020 henvendte patienten sig telefonisk for at aflyse en tid, da hun var smertefri. Patienten skiftede herefter tandlæge, hvor hun var til undersøgelse første gang den 29. januar 2021. Det blev noteret, at tænderne generelt var præget af slidfacetter, og at der ikke var muskelømhed eller problemer med kæbeleddet. Den 8. februar 2021 blev der taget røntgen, som fandtes at vise rodspidsbetændelse ved tænderne -6,7. Der var derfor grundlag for at rodbehandle tænderne. Det blev dog noteret, at tanden -7 muligvis ikke var bevaringsværdig på grund af revner. Der blev herefter fjernet et stykke cement fra tanden -6. Den 2. marts 2021 blev der indledt rodbehandling af tanden -7, og det blev noteret, at tanden -6 først skulle behandles, når tanden -7 var blevet rodfyldt.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til den skadesudbedrende behandling af tænderne -6,7.

1. instans afgørelse:

I brev af 3. juni 2021 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Vedrørende tanden -6 fandt Tryg, at det fremgår af journalen, at patienten den 4. januar 2016 oplyste, at hun havde fornemmelse af, at hun ikke tyggede i den venstre side i kæben, hvorfor hun allerede her havde problemer med sammenbiddet. Desuden fremgår det af sagens materiale, at der var registreret kindbidning og tænderskæren.

Tryg fandt ligeledes, at det fremgår af journalnotat fra den 29. januar 2021, at patientens tænder generelt var præget af slidfacetter. Sliddet ses på røntgenbillede allerede fra den 15. marts 2016, hvor kronen på tanden -6 blev påsat, hvorfor det er Trygs konkrete vurdering, at patienten havde bidfunktionsproblemer allerede, da hun startede hos tandlægen.

Tryg fandt videre, at patienten blev behandlet med refleksfrigørende bidskinne og justering af blandt andet tænderne -6 og +4. Denne behandling er første led i behandlingen af tænderskæren og andre uvaner, og er derfor behandling af grundlidelse, som har været i overensstemmelse med erfaren specialiststandard.

Tryg fandt således, at behandlingen af kronen på tanden -6 ikke har udløst patientens bidfunktionsproblemer, hvorfor der ikke er tale om en skade.

Tryg fandt herefter, at selv om behandlingen muligvis ikke har opfyldt patientens forventninger til resultatet, kan behandlingen på det foreliggende grundlag laves om under samme forudsætninger som den oprindelige behandling. Det betyder, at patienten kan få en ny krone på tanden -6, uden at det vil have en negativ påvirkning af patientens tænder eller forringelse af tandstatus.

Tryg fandt dermed, at det forhold, at patienten skal have foretaget denne behandling igen, ikke i sig selv er en skade i lovens forstand. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter KEL som følge af behandlingen hos tandlægen.

I den forbindelse tilføjes det, at det forhold, at en behandling ikke lykkes, heller ikke udgør en skade i lovens forstand. Det samme gælder en behandling, der eventuelt er blevet dyrere end forventet.

Spørgsmål om eventuel tilbagebetaling af honorar for den første behandling eller omgørelse af den tidligere udførte behandling er en sag mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan sagen indbringes for Styrelsen for Patientklager, eller der kan indledes civilt søgsmål mod tandlægen. Patienten skal dog være opmærksom på, at der ved klage til Styrelsen for Patientklager gælder en klagefrist på 2 år fra det tidspunkt, hvor patienten kendte eller burde kende til forholdet og 5 år fra det tidspunkt, hvor den påklagede behandling blev udført.

Det bemærkes i øvrigt, at den forsinkede fjernelse af overskydende cement ved kronekanten ikke har haft nogen negativ påvirkning, da knoglefæstet på tanden er helt intakt. Dette ses på røntgenbillede den 8. februar 2021.

Vedrørende tanden -7 var der den 15. juni 2020 smerter ved tanden, hvorefter en gammel fyldning blev fjernet, og der blev lavet en plastrestaurering, som dækkede hele oversiden af tandkronen.

Tryg fandt videre, at fotografi af den 30. juni 2020 viser -7 med sortmisfarvede revner, som var gamle og opstået som følge af tænderskæren og behov for fyldning.

Tryg fandt endvidere, at revnerne er placeret med krydsfelt i tandkronens midte, hvorfor det er vurderingen, at patienten allerede den 15. juni 2020 har haft en betændelse i tandnerven med årsag i revnerne i tænderne og med behov for en rodbehandling.

Tryg fandt således, at rodbehandlingen, som blev udført, er en behandling af patientens grundlidelse, revner i tanden, som er opstået over længere tid med tændeskæren og behov for fyldningsbehandling. Der er således ikke tale om, at der er sket en behandlerpåført skade i forbindelse med fjernelsen af fyldningen og plastrestaurering af tanden -7 den 30. juni 2020, men behandling af grundlidelse.

Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandling hos tandlægen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 3. juni 2021 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at det fremgår af journalen, at du allerede inden kronebehandlingen havde problemer med ustabilt sammenbid og slid på grund af tænderskæren, samt at dine tænder havde talrige infractioner (belastningsrevner). Dit behov for behandling er derfor en følge af din grundlidelse, bidfunktionelle gener, og ikke en følge af den udførte tandbehandling eller mangel på samme.

I øvrigt bemærker nævnet, at for så vidt angår tænderne 4+ og7,6-7 er det noteret i journalen, at indikation for behandling af disse tænder er revnedannelse af tand og/eller fyldning, hvilket typisk forekommer hos patienter med slid og bidfunktionelle udfordringer.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.