4740/21

Beskrivelse:

Behov for ny implantatbehandling. Omgørelse. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 64-årig kvinde, der ved undersøgelse den 13. juni 2012 fik diagnosticeret begyndende parodontitis i form af enkelte fordybede tandkødslommer. Patienten blev derfor informeret om parodontitisbehandling ved manglende effekt af egen indsats. Desuden blev der taget bite wing og noteret, at tanden +4 var rodbehandlet, stort knogletab ved tanden +5 og rodspidsbetændelse ved tanden -6. Det blev herefter aftalt at lægge en kirurgisk behandlingsplan ved efterfølgende besøg. Den 24. september 2012 var der fortsat begyndende parodontitis, og der blev igen informeret om behandling ved manglende effekt af egen indsats. Der blev igen taget bite wings og udleveret før og efter information til implantatbehandling. Ifølge journalen fra den 5. oktober 2012 blev tanden -6 fjernet ved et operativt indgreb på grund af rodspidsbetændelse i hele rodens udstrækning. Endvidere blev der lavet knogleopbygning og isat implantat i regio -6 samt implantat i regio 5+. Den 24. november 212 blev der isat implantat i regio +6. Ved undersøgelse den 14. februar 2013 blev der taget røntgen af regio 5+ og -6, som fandtes at vise fuld implantatintegration og opheling. Der blev herefter monteret helingsabutment på 5+ og -6, og der blev taget røntgen af tanden +6 og lavet en marylandbro på denne. Den 2. marts 2013 blev tanden +5 fjernet ved et operativt indgreb på grund af rodspidsbetændelse, og der blev lavet knogleopbygning samt isat implantat i regio +5. Ifølge journalen blev sutur fjernet i regio +5 den 11. marts 2013, og marylandbro blev cementeret til implantatet regio +5. Den 21. marts 2013 blev der taget aftryk til implantatkroner 5+ og -6. Ifølge journalen fra den 9. april 2013 blev kronen på implantatet regio 5+ fæstnet med en skrue. Desuden blev der konstateret indvokset tandkød ved implantatet -6, hvorfor kronen på denne skulle forsøges at sættes fast 2 dage senere. Kronen på implantatet -6 blev derfor fæstnet med skrue den 12. april 2013. Den 4. september 2013 blev der taget røntgen af regio +5,6, som fandtes at vise heling og fuldt integrerede implantater. Der blev herefter monteret helingsskruer. Den 11. september 2013 blev der taget aftryk til kroner regio +5,6, som blev fæstnet med skruer den 11. oktober 2013. I den forbindelse blev det noteret, at kronen regio +6 ikke var i kontakt med -6, hvorfor kronen skulle indsendes for korrektion ved næste konsultation. Ved regelmæssig undersøgelse den 23. oktober 2013 blev der konstateret fordybede tandkødslommer flere steder. Der blev taget bite wings, som fandtes at vise knogleniveau under kroneniveau flere steder. Herefter blev der foretaget parodontitis behandling og instrueret i renhold. Den 3. april 2014 blev der igen foretaget undersøgelse og parodontitisbehandling. I den forbindelse blev der taget bite wings og igen instrueret i renhold. Ifølge journalen fra den 19. maj 2014 blev der taget aftryk regio -6 for at øge højden af kronen, og den 30. juni 2014 blev der foretaget kronejustering. Den 13. januar 2015 blev der foretaget regelmæssig undersøgelse, hvor der blev konstateret fordybede tandkødslommer flere steder. Der blev igen taget bite wings, og den 19. januar 2015 blev der foretaget parodontitisbehandling. Den 11. juni 2015 og igen den 19. oktober 2015 blev der foretaget undersøgelse og parodontitisbehandling. Patienten henvendte sig den 22. februar 2016 på grund af fraktur af tanden +4. Der blev taget røntgen, og det blev aftalt at fjerne tanden, da den var knækket under tandkødet. Behandling med krone var derfor ikke muligt, og der blev planlagt implantatbehandling i regio +4 i stedet for. Ved regelmæssig undersøgelse den 10. marts 2016 blev der konstateret begyndende betændelse ved regio +5,6, hvorfor der blev renset i området. Desuden blev det noteret, at der fortsat var aktiv parodontitis. Tanden +4 blev herefter trukket ud, og der blev isat en smileprotese. Patienten henvendte sig igen den 14. marts 2016, hvor smileprotesen blev tilrettet. I den forbindelse blev der konstateret rødme ved tandkødet regio +4. Den 17. marts 2016 henvendte patienten sig igen for korrektion af smileprotese, og det blev konstateret, at der fortsat var rødme. Der blev derfor aftalt kontrol efter 4 måneder. Ved kontrol af regio +4 den 1. juli 2016 blev der konstateret pæn heling. Der skulle dog muligvis foretages knogleopbygning på grund af for lille afstand til bihulen. Behandlingsmulighederne i form af sinusløft efterfulgt af implantatbehandling eller ekstensionsbro regio +4,5,6 blev herefter drøftet den 11. august 2016, hvor patienten valgte løsningen med bro. Den 14. september 2016 blev patienten ifølge journalen informeret om, at implantatet regio +6 var blottet. Patienten gav dog samtykke til brocementering på trods af dette, hvorefter broen regio +4,5,6 blev cementeret. Desuden blev der taget kontrolrøntgen. Den 20. oktober 2016 var patienten til kontrol af parodontitis, og i den forbindelse blev der udført parodontitisbehandling. Ved regelmæssige undersøgelser den 29. september 2017 og 16. januar 2018 blev der instrueret i renhold mellem tænderne, og det blev noteret, at der ikke længere var fordybede tandkødslommer. Den 3. april 2019 blev patienten instrueret i renhold, og der blev aftalt røntgenkontrol af alle implanter ved næste undersøgelse. Ifølge journalen var patienten til regelmæssige undersøgelser den 10. oktober 2019, den 13. februar 2020 og den 22. juli 2020, hvor der blev konstateret fordybede tandkødslommer flere steder. Patienten blev igen instrueret i renhold, og der blev noteret aktivitet i parodontitis. Ved undersøgelse den 20. oktober 2020 havde patienten ømhed ved regio +5. Der blev taget røntgen, som fandtes at vise moderat knogletab ved +5,6. Der blev derfor anbefalet akut tandrodsrens samt konsultation hos tandlægen med henblik på videre behandling. Der blev derfor foretaget tandrodsrens i regio +5,6 den 30. oktober 2020. I den forbindelse blev patienten anbefalet at få implantaterne i regio +5,6 fjernet, afvente helingsperiode, herefter knogleopbygning og sinusløft med implantater regio +4,5,6 eller bro regio +4,5,6. Den 24. november 2020 var patienten til regelmæssig undersøgelse, hvor der blev udført parodontitisbehandling. Implantaterne regio+5,6 blev herefter fjernet den 4. december 2020. I den forbindelse blev der konstateret gennembrydning til bihulen, og der blev derfor foretaget membranbehandling. Den 11. december 2020 blev suturerne fjernet, og der blev konstateret pæn heling.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til den skadesudbedrende behandling.

1. instans afgørelse:

I brev af 4. juni 2021 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en erstatningsberettigende skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at der blev lavet implantatbehandling i regio +56 i 2012/2013. Patienten har nu mistet +56 grundet betændelse og fæstetab omkring implantaterne, samt ekstensionsled regio +4. Patienten skal nu have nye implantater og har fået knogleopbygning forud for implantatbehandling.

Tryg fandt videre, at tanden +4 mistes som følge af fraktur (egne forhold) den 22. februar 2016. Der blev lavet bro med ekstensionsled den 14. september 2016. Allerede på dette tidspunkt var implantatet +6 blottet, og det fremgår af journalen, at patienten var vidende herom og alligevel accepterede behandling med bro.

Tryg fandt herefter, at selv om behandlingen muligvis ikke har opfyldt patientens forventninger til resultatet, kan behandlingen på det foreliggende grundlag laves om under samme forudsætninger som den oprindelige behandling. Det betyder, at patienten kan få nye implantater samt ekstensionsled/ implantat +4, uden at det vil have en negativ påvirkning af hendes tænder eller forringelse af tandstatus.

Tryg fandt derfor, at det forhold, at patienten skal have foretaget denne behandling igen, ikke i sig selv er en skade i lovens forstand. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter KEL som følge af behandlingen hos tandlægen.

I den forbindelse tilføjes det, at det forhold, at en behandling ikke lykkes, heller ikke udgør en skade i lovens forstand. Det samme gælder en behandling, der eventuelt er blevet dyrere end forventet.

Spørgsmål om eventuel tilbagebetaling af honorar for den første behandling eller omgørelse af den tidligere udførte behandling er en sag mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan sagen indbringes for Styrelsen for Patientklager, eller der kan indledes civilt søgsmål mod tandlægen. Patienten skal dog være opmærksom på, at der ved klage til Styrelsen for Patientklager gælder en klagefrist på 2 år fra det tidspunkt, hvor patienten kendte eller burde kende til forholdet og 5 år fra det tidspunkt, hvor den påklagede behandling blev udført.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 4. juni 2021 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at implantatbehandlingen incl. knogleopbygning i regio +5,6 kan laves om under samme forudsætninger som forud for de oprindelige behandlinger. Det forhold, at en behandling skal laves om, er ikke en skade i lovens forstand.

For så vidt angår tanden +4 finder nævnet, at tanden mistes som følge af grundlidelsen, fraktur, og ikke som følge af den udførte behandling.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.