4754/21

Beskrivelse:

Behov for nye kroner og protese. Omgørelse. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 55-årig kvinde, der den 19. august 2020 bl.a. fik konstateret, at fyldningen i tanden +3 var mistet, og der var caries i tanden 2+. Tanden +3 blev herefter behandlet med plast. Den 3. september 2020 blev patienten anbefalet at få tænderne 2+ og +3 kronebehandlet for at fastholde delprotesen på tænderne. Tænderne 2+ og +3 blev derfor præpareret til kroner den 19. oktober 2020, hvor tanden 3+ tillige blev rodbehandlet. Den 23. oktober 2020 blev kronerne cementeret på tænderne 2+ og +3. Desuden fik patienten sin delprotese tilbage. Patienten henvendte sig igen den 28. oktober 2020 med henblik på korrektion af delprotesen efter kronebehandlingen, da hun ikke var tilfreds med resultatet. Bøjlegrenene på protesen blev strammet, og det blev noteret, at patienten var meget tilfreds med resultatet. Den 11. november 2020 henvendte patienten sig igen, da hun fortsat var utilfreds med kronebehandlingerne. Patienten følte, at kronen på tanden 2+ sad løs, at tandkødet var rødt og hævet ved +3, og at protesen vippede. Det blev derfor tilbudt at tilbagebetale honoraret for de udførte kronebehandlinger samt dække en eventuel egenbetaling til en ny protese. Den 17. november 2020 konstaterede anden tandlæge, at den ene krone var revnet og sad løs.

Patienten søger nu om erstatning for merudgifterne til en ny protese samt for sine gener.

1. instans afgørelse:

I brev af 21. juni 2021 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at der er monteret kroner på tænderne 2+ og +3 den 23. oktober 2020, og at den eksisterende delprotese efterfølgende vipper, når patienten spiser og smiler.

Tryg fandt herefter, at for at opnå et tilfredsstillende resultat, kan kronerne i princippet afmonteres og gøres om ved fremstilling og montering af nye kroner, eller patientens eksisterende protese kan tilrettes, eller der kan fremstilles en ny protese.

Tryg fandt derfor, at selv om behandlingen muligvis ikke har opfyldt patientens forventninger til resultatet, kan behandlingen på det foreliggende grundlag laves om under samme forudsætning, som inden den oprindelige behandling blev udført. Det betyder, at patienten kan få nye kroner, en tilpasser eller en ny protese, uden at det vil have en negativ påvirkning af patientens tænder eller forringelse af hendes tandstatus.

Tryg fandt dermed, at det forhold, at patienten skal have foretaget behandlingen igen, ikke i sig selv er en skade i lovens forstand. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter KEL som følge af behandlingen hos tandlægen.

I den forbindelse tilføjes det, at det forhold, at en behandling ikke lykkedes, heller ikke udgør en skade i lovens forstand. Det samme gælder en behandling, der eventuelt er blevet dyrere end forventet.

Spørgsmål om eventuel tilbagebetaling af honorar for den første behandling eller omgørelse af den tidligere udførte behandling er en sag mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan sagen indbringes for Styrelsen for Patientklager, eller der kan indledes civilt søgsmål mod tandlægen. Patienten skal dog være opmærksom på, at der ved klage til Styrelsen for Patientklager gælder en klagefrist på 2 år fra det tidspunkt, hvor patienten kendte eller burde kende til forholdet og 5 år fra det tidspunkt, hvor den påklagede behandling blev udført.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 21. juni 2021 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at såvel kronebehandlingerne på tænderne 2+ og +3 som protesen kan laves om under samme forudsætninger som forud for de udførte behandlinger. Det forhold, at en behandling skal laves om, er ikke i sig selv en skade i lovens forstand.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

For så vidt angår dit eventuelle krav om tilbagebetaling af honorar for de udførte behandlinger skal nævnet henvise dig til at gøre dit krav gældende over for den tandlæge, der udførte behandlingerne, da nævnet ikke har kompetence til at træffe afgørelse herom. Ved uenighed har du mulighed for at indbringe sagen for Styrelsen for Patientklager.