4772/21

Beskrivelse:

Behov for ny tandreguleringsbehandling. Omgørelse. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 22-årig kvinde, der i perioden fra 1. november 2011 til 1. juli 2015 har modtaget bøjlebehandling med fastbøjle ved den kommunale tandpleje på grund af tandstillingsfejl og manglende tandanlæg i højre side. Forud for bøjlebehandlingen var der godkendt offentlig finansieret implantaterstatning for de manglende tænder 4+ og 4-, men implantatbehandlingen kunne først iværksættes, når patienten var færdigudvokset. Ved afslutning af bøjlebehandling den 1. juli 2015 var der blevet skabt tilstrækkelig plads i tandrækken, til at der kunne isættes implantater. Den 1. juli 2015 blev der isat midlertidige broer hos den behandlende tandlæge for at holde pladsen. Patienten henvendte sig med tabt bro den 29. juli 2016, den 22. februar 2017 og igen den 12. december 2019, og hver gang blev broen remonteret. Den 9. marts 2020 blev der påsat en metalholdetråd, som der midlertidig skulle holde pladsen, indtil implantatbehandlingen kunne påbegyndes i undermunden. I den forbindelse blev der taget et klinisk foto. Den 13. marts 2020 blev patienten henvist til en Tand-,Mund- og Kæbekirurg, som den 26. marts 2020 kontaktede patienten med henblik på en tid til en forundersøgelse. Efterfølgende blev det noteret, at der ikke kunne foretages behandling i undermunden, før der var opnået en bevilling til behandlingen. Den 25. marts 2021 var patienten til en forundersøgelse hos Tand-,Mund- og Kæbekirurgen, hvor det blev konstateret, at der var opstået en mindre tandstillingsfejl i underkæben i højre side. Dette havde medført, at der ikke var tilstrækkelig plads til at isætte implantat i regio 4-, uden at der foretages en fornyet tandreguleringsbehandling.

Patienten søger nu om erstatning for generne ved endnu en bøjlebehandling.

1. instans afgørelse:

I brev af 14. oktober 2021 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at der blev indledt behandling med påsættelse af en metalholdetråd den 9. marts 2020.

Tryg fandt herefter, at det er muligt at behandle med en fast bøjle, hvor der på ny skabes plads til implantat ved tanden 4-.

Tryg fandt derfor, at selv om behandlingen muligvis ikke har opfyldt patientens forventninger til resultatet, kan behandlingen på det foreliggende grundlag laves om under samme forudsætninger som den oprindelige behandling. Det betyder, at patienten kan få foretaget en ny mindre tandregulering, uden at det vil have en negativ påvirkning af patientens tænder eller forringelse af patientens tandstatus.

Tryg fandt dermed, at det forhold, at patienten skal have foretaget denne behandling igen, ikke i sig selv er en skade i lovens forstand. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter KEL som følge af behandlingen hos tandlægen.

I den forbindelse tilføjes det, at det forhold, at en behandling ikke lykkes, heller ikke udgør en skade i lovens forstand. Det samme gælder en behandling, der eventuelt er blevet dyrere end forventet.

Spørgsmål om eventuel tilbagebetaling af honorar for den første behandling eller omgørelse af den tidligere udførte behandling er en sag mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan sagen indbringes for Styrelsen for Patientklager, eller der kan indledes civilt søgsmål mod tandlægen. Patienten skal dog være opmærksom på, at der ved klage til Styrelsen for Patientklager gælder en klagefrist på 2 år fra det tidspunkt, hvor patienten kendte eller burde kende til forholdet og 5 år fra det tidspunkt, hvor den påklagede behandling blev udført.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 14. oktober 2021 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at behandlingen med tandregulering kan laves om under samme forudsætninger som forud for den oprindelige behandling. Det forhold, at en behandling skal laves om og derved bliver dyrere, er ikke en skade i lovens forstand.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Hvis du ønsker, at der skal tages stilling til, om tandlægens behandling har været mangelfuld, skal du indgive en klage til Styrelsen for Patientklager, da nævnet ikke har kompetence til at træffe afgørelse herom.