Skip to content

4802/21

Skadetype: Ingen skade / afvisning
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Andet - Bidfunktionsbehandling

Beskrivelse:

Behandling med bidskinne og gener. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Behandling med bidskinne og gener. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 57-årig kvinde, der efter henvisning fra egen tandlæge var til bidfunktionsundersøgelse hos tandlægen. I den forbindelse blev det noteret, at det havde været et langt forløb med mange undersøgelser flere steder, og at symptomerne lod til at være relateret til en forskydning af brusken. Det blev videre noteret, at der var muskulære smerter hver dag i tinding, kinder og hals, at patienten muligvis skar tænder om natten, at der var hæmmet bevægelse af hoved ved drejning og i perioder smerter i højre øre. Patienten tog derfor af og til smertestillende medicin til lindring af de værste smerter. Ved undersøgelsen blev det konstateret, at der alene var sammenbid på tænderne 7-7, at der var ømhed ved trykning på højre kæbeled, og at der var en større ømhed ved tryk på tyggemusklerne i højre side end i venstre side. Tandlægen anbefalede derfor patienten at få en bidskinne som diagnostisk redskab til udredning af patientens sammenbids symptomer. Der blev derfor udleveret en bidskinne den 14. september 2017, hvor patienten blev instrueret i brugen af denne. Den 19. september 2017 blev der indført et journalnotat om, at det gik fint med brugen af bidskinne, at den var svær at undvære, og at smerterne fortsat svingede meget. Ved kontrol den 25. september 2017 blev det noteret, at patienten oplevede en markant symptomlindring, at hun sov bedre og ikke var så træt som tidligere. Desuden var hoveddrejningen forbedret, og patienten følte, at muskulaturen i kinder og tinding var langt mere afslappet og løs. Bidskinnen blev herefter justeret, og patienten oplevede straks en markant forbedring. Der blev desuden informeret om sammenhængen mellem sammenbiddet og muskler/led. Ved kontrol den 24. oktober 2017 blev bidskinnen igen justeret, og det blev noteret, at patienten kun oplevede lette spændinger i kæberne om aftenen. Desuden var der ikke smerter ved tryk på kæbeleddet, og der var siden første henvendelse sket en markant forbedring af ømhed ved tryk på tyggemusklerne. Patienten blev anbefalet at bruge en osteopat til diagnostik af myogene problemer og eventuelt holdningsterapi. Ifølge journalen fra den 16. januar 2019 kunne patienten ikke holde ud ikke at have skinnen i munden, da der typisk gik under 30 min., før der begyndte at komme smerter i kæben og hals, hvis hun ikke havde skinnen på. Bidskinnen blev justeret ved tænderne 6,5,4-, og patienten blev anbefalet at få en tandregulering af kindtænderne i undermunden, så der kunne indsættes implantater i regio 6-6 for at stabilisere biddet. Desuden blev patienten anbefalet at tilse en fysioterapeut for at sikre en optimal holdning, så der ikke var overaktivitet af muskulatur. Patienten henvendte sig igen den 26. marts 2019, da bidskinnen var tabt og knækket. Det blev noteret, at patienten brugte den på trods heraf, da der ellers ville komme spændinger og smerter i ansigtsmuskulaturen og nakken. Bidskinnen blev herefter repareret. Den 5. april 2018 blev bidskinne igen repareret, da den var knækket. Patienten blev herefter henvist til en specialtandlæge med henblik på videre behandling med tandregulering. Den 30. april 2018 noterede egen tandlæge, at patienten siden september 2017 havde brugt en bidskinne, som havde hjulpet på smerterne, men nu var de vendt tilbage. Patienten oplyste, at hun oplevede svien i munden, gummerne, og det føltes som tandpine i alle tænderne. Ved undersøgelsen blev der konstateret muskelømhed, konstant ømme kæbeled, at kæberne låste i perioder, og at der kun var sammenbid på tænderne 8,7- uden skinne i munden. Ifølge journalen fra den 10. maj 2019 havde egen tandlæge haft kontakt til den behandlende tandlæge, som mente, at det ændrede sammenbid havde årsag i, at patienten var gledet på plads i højre kæbeled, og at der nu var behov for en kirurgisk tandregulering. Den 11. februar 2020 blev det noteret, at patienten skulle henvises til undersøgelse på kæbekirurgisk afdeling. Ved undersøgelse den 10. marts 2020 blev patientens symptomer og smerter drøftet, og det blev noteret, at det eventuelt kunne have årsag i neuropatiske smerter eller burning mouth syndrome. Desuden blev der konstateret uændret sammenbid. Den 20. april 2020 blev patienten undersøgt på kæbekirurgisk afdeling, hvor det blev noteret, at patienten oplevede smerter fra kæben efter en operation i underlivet, og nu også en ændring af sammenbiddet efter behandling med en bidskinne. Ved undersøgelsen blev det noteret, at der ikke var ømhed ved tryk på tyggemusklerne, at der ikke var kliklyde fra kæbeleddene, at der var tilstrækkelig gabeevne, og at der var sammenbid på kindtænderne. Patienten blev herefter anbefalet at opsøge en tandreguleringstandlæge, egen læge og en neurolog med henblik på diagnostik af mulig trigeminus neuralgi.

Patienten søger nu om erstatning for afholdte udgifter, den skadesudbedrende behandling, transportudgifter, afspadsering og godtgørelse for varigt mén.

1. instans afgørelse:

I brev af 21. september 2021 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at der blev indledt behandling med udlevering af bidskinne den 14. september 2017 hos tandlægen. Journalmaterialet dokumenterer også, at patienten i en årrække har været igennem flere undersøgelser hos flere læger, kæbekirurger mv., uden at der fandtes en årsag til patientens symptomer.

Tryg fandt herefter, at behandlingen med bidskinnen ikke med overvejende sandsynlighed har haft en negativ konsekvens for tandsættet, idet patientens symptomer fra tyggemusklerne, kæbeleddet og det lille sammenbid på de bagerste kindtænder var til stede inden behandlingen med bidskinne.

I den forbindelse fandt Tryg, at journalnotat af 6. juli 2017 dokumenterer, at der inden fremstillingen af bidskinne kun var sammenbid på tænderne 7-7, og at der var symptomer fra kæbeleddet og tyggemusklerne, at patienten af og til tog smertestillende, og at patientens symptomer/ gener var opstået efter en operation i underlivet under fuld narkose. Den 6. juli 2017 blev patienten derfor anbefalet at få behandling med en bidskinne som et diagnostisk redskab til udredning af patientens symptomer ved sammenbid.

Tryg fandt videre, at journalmaterialet flere gange dokumenterer, at patienten var blevet oplyst om vigtigheden af sideløbende behandling hos blandt andet en fysioterapeut, og ligeledes at der var behov for tandregulering for at opnå stabilisering af patientens bid.

Tryg fandt derfor, at patientens problematik med det ændrede sammenbid med overvejende sandsynlighed har årsag i patientens grundlidelse, som er symptomer fra tyggemuskler, kæbeled og få tandkontakter efter behandling i fuld narkose og ikke behandling med bidskinne. Det vil sige, at patienten ikke er påført en skade som følge af tandlægens behandling med bidskinne.

Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandling hos tandlægen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 21. september 2021 med den af Tryg anførte begrundelse.

 

Nævnet finder, at det er overvejende sandsynligt, at dit nuværende behandlingsbehov er en følge af grundlidelsen i form af smerter og dysfunktion, som allerede var til stede forud for behandlingen med bidskinnen. Behandlingen med bidskinnen har således ikke medført et forøget behandlingsbehov.

 

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.