Skip to content

4812/21

Skadetype: Ingen skade / afvisning
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Andet - Tandregulering

Beskrivelse:

Behov for ny tandreguleringsbehandling. Omgørelse. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Behov for ny tandreguleringsbehandling. Omgørelse. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 18-årig kvinde, der i perioden fra 18. marts 2013 og frem til den 25. oktober 2017 modtog tandreguleringsbehandling med henblik på at nedføre fejlpositionerede fortænder i overkæben (tænderne 2,1+). Efter endt behandling blev der foretaget regelmæssige efterkontroller uden anmærkninger vedrørende de to tænder. Ved kontrol den 18. juli 2019 blev det noteret, at tænderne blev påmonteret retainers bag på både over- og underkæbens fortænder. Den 12. marts 2020 kontaktede patienten anden tandlæge, da retaineren bag overkæbens tænder var mistet. Patienten blev derfor anbefalet at kontakte den behandlende tandlæge med henblik på remontering af ny retainer. Patienten henvendte sig herefter til den behandlende tandlæge den 13. marts 2020 for påmontering af ny retainer. Den 16. marts 2020 blev retaineren monteret bag på overkæbens fortænder, og det blev noteret, at der var en fejlstilling af tanden 1+, som fandtes at stå ude af tandbuen (facial position). Patienten henvendte sig til en specialtandlæge den 19. maj 2020 på grund af løs retainer på underkæbens fortænder. Retaineren blev herefter påsat, og det blev noteret, at der var en tandstillingsfejl på tanden 1+. Der var derfor risiko for at miste tanden som følge af manglende knogle omkring dele af tandens rod. Den 7. juli 2020 blev der foretaget en 3D-scanning, som fandtes at vise manglende knogle omkring tandroden på tanden 1+. Patienten blev informeret om, at der kunne ske genbehandling med fast bøjle med henblik på repositionering af tanden ind i knoglen igen. Desuden blev patienten informeret om, at prognosen for tanden var tvivlsom, og at tanden kunne mistes.

Patienten søger om erstatning for udgifterne til den skadesudbedrende behandling i form af ny behandling og evt. tab af tanden.

1. instans afgørelse:

I brev af 8. september 2021 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at patienten modtog tandregulerende behandling som følge af grundlidelsen i form af fejlbeliggenhed af fortænderne. Dette blev dokumenteret på røntgenbilledet af den 11. januar 2013 og journalnotater fra perioden fra den 18. marts 2013 og frem til den 25. oktober 2017.

Tryg fandt herefter på baggrund af 3D-røntgenundersøgelsen af den 7. juli 2020, at tanden 1+ har en middel prognose, og tanden derfor på nuværende tidspunkt ikke er tabt. Herudover fandt Tryg, at den manglende knogle omkring tandens rod med overvejende sandsynlighed skyldes tilbagefald i patientens grundlidelse i form af tandstillingsfejl.

Tryg fandt således, at det ikke er overvejende sandsynligt, at den manglende remontering af holdetråden i perioden fra den 13. marts 2020 til den 18. marts 2020 har medført knoglesvind omkring tanden 1+.

Tryg fandt videre, at selv om behandlingen muligvis ikke har opfyldt patientens forventninger til resultatet, kan behandlingen på det foreliggende grundlag laves om under samme forudsætninger som den oprindelige behandling. Det betyder, at patienten kan få foretaget fornyet behandling i form af tandregulering med fast bøjle, uden at det vil have en negativ påvirkning af patientens tænder eller forringelse af tandstatus.

Tryg fandt dermed, at det forhold, at patienten skal have foretaget denne behandling igen, ikke i sig selv er en skade i lovens forstand. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter KEL som følge af behandlingen hos tandlægen.

I den forbindelse tilføjes det, at det forhold, at en behandling ikke lykkes, heller ikke udgør en skade i lovens forstand. Det samme gælder en behandling, der eventuelt er blevet dyrere end forventet.

Spørgsmål om eventuel tilbagebetaling af honorar for den første behandling eller omgørelse af den tidligere udførte behandling er en sag mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan sagen indbringes for Styrelsen for Patientklager, eller der kan indledes civilt søgsmål mod tandlægen. Patienten skal dog være opmærksom på, at der ved klage til Styrelsen for Patientklager gælder en klagefrist på 2 år fra det tidspunkt, hvor patienten kendte eller burde kende til forholdet og 5 år fra det tidspunkt, hvor den påklagede behandling blev udført.

Afslutningsvist henledes opmærksomheden på muligheden for at anmelde sagen til Regionstandplejen før det fyldte 18. leveår, såfremt prognosen for tanden ændrer sig negativt.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 8. september 2021 med den af Tryg anførte begrundelse.

 

Nævnet finder, at tandreguleringsbehandlingen kan laves om under samme forudsætninger som forud for den oprindelige behandling. Det forhold, at en behandling skal laves om og eventuel bliver dyrere end oprindeligt planlagt, er ikke en skade i lovens forstand.

 

Nævnet finder videre, at hvis tanden 1+ mistes, skyldes det grundlidelsen i form af en fejlstillet tand og ikke den udførte tandreguleringsbehandling.

 

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

 

I øvrigt bemærkes det, at du har mulighed for at anmelde forholdet til Regionstandplejen, som herefter vil tage stilling til, om forholdet burde have været anmeldt inden dit fyldte 18. år og dermed opnå bevilling til implantaterstatning for tanden 1+, hvis denne mistes.