4831/21

Beskrivelse:

Tandreguleringsbehandling og nuværende behov for tandregulering. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 21-årig kvinde, der ifølge journalen fra den 19. maj 2008 havde behov for tandreguleringsbehandling på grund af kæbestillingsfejl i form af forøget overbid. Behandlingen skulle foregå med aftagelig skinne. Der blev derfor optaget røntgen og taget aftryk til behandlingen den 27. maj 2008, og den 2. juni 2008 blev den aftagelige skinne udleveret. I perioden fra den 2. juni 2008 og frem til den 8. marts 2010 var patienten regelmæssig til undersøgelse, og i den forbindelse blev det noteret den 18. august, den 29. september 2009, den 12. august og den 7. december 2009, at behandlingsforløbet var præget af manglende anvendelse af den aftagelige skinne. Den 8. marts 2010 blev behandlingen afbrudt på grund af utilstrækkelig anvendelse af den aftagelige skinne. Der blev desuden aftalt, at tandstillingen skulle observeres fremover. Den 24. januar 2011 blev der igen opstartet tandreguleringsbehandling med en aftagelig skinne. Ved undersøgelse den 12. marts 2014 blev det besluttet at afvente yderligere behandling. I den forbindelse blev det noteret, at patienten var blevet tilbudt tandreguleringsbehandling med fast bøjle. Tandstillingen blev herefter kontrolleret den 30. august 2014 og igen den 8. juni 2016, hvor det blev noteret, at tandstillingen var stabil. Ifølge journalen fra den 13. september 2016 kontaktede patientens mor tandlægen, da hun ønskede at flytte patientens fremtidige behandling til privat regi. I den forbindelse blev det noteret, at tandlægen oplyste om, at det var på eget ansvar og for egen regning, hvis der senere skulle opstå behov for yderligere tandregulering. Dette blev accepteret, og tandreguleringsbehandlingen hos tandlægen blev herefter afsluttet. Patienten var den 5. maj 2021 til undersøgelse hos en specialtandlæge, som noterede, at der var tandstillingsfejl i form af dybt bid og fejlstilling af 12-års-tænderne. Der fandtes derfor at være indikation for tandreguleringsbehandling med faste bøjler i både over og underkæbe.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til den nye tandreguleringsbehandling.

1. instans afgørelse:

I brev af 13. oktober 2021 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at der blev foretaget tandreguleringsbehandling i perioden fra den 2. juni 2008 og frem til den 13. september 2016. Derudover blev det noteret ved undersøgelse den 18. august 2008, den 29. september 2008, den 12. august 2009 og den 7. december 2009, at behandlingsforløbet var præget af manglende anvendelse af den aftagelige skinne. Desuden er det dokumenteret ved journalnotatet af den 13. september 2016, at patienten stoppede behandlingen i kommunalt regi, da hun ønskede at flytte behandling til privat regi, og patientens mor blev informeret om, at dette kunne medføre behov for privat finansiering af tandreguleringsbehandling.

Tryg fandt derfor, at patienten selv ønskede at stoppe behandlingen, og at patienten accepterede, at fremtidig tandreguleringsbehandling skulle ske gennem egen finansiering. Det betyder, at patienten selv fravalgte behandling i kommunal regi.

Tryg fandt herudover, at patientens nuværende behandlingsbehov delvist skal tilskrives tilbagefald i patientens grundlidelse (tandstillingsfejl), og at denne behandling kan foretages under samme vilkår som den oprindelige. Der er derfor tale om fornyet behandling af patientens grundlidelse, hvilket ikke opfylder skadeskriterierne i KEL, da dette udgør omgørelse af tidligere behandling. Det faktum, at behandlingen bliver dyrere og skal foretages igen, er ikke en skade i lovens forstand.

Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandling hos tandlægen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 13. oktober 2021 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at det fremgår af journalen, at der er blevet vejledt om, at hvis der skiftes tandlæge til privat regi, bortfalder fortsat kontrol og eventuel tandreguleringsbehandling i kommunalt regi. Behandlingen har således været bedst muligt under de givne omstændigheder, og et eventuelt behov for tandregulering er ikke en følge af mangelfuld diagnostik og behandling hos tandlægen.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.