Skip to content

4836/22

Skadetype: Manglende diagnostik - Parodontose
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Mangelfuld diagnostik - Parodontose

Beskrivelse:

Ej mangelfuld diagnostik og behandling af parodontitis. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Ej mangelfuld diagnostik og behandling af parodontitis. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 38-årig kvinde, der efter en tandlægepause siden december 2010 var til undersøgelse hos tandlæge den 18. juni 2014. Der blev taget bite wings og noteret dyb caries i tanden 5+, tab af tandbærende knogle og enkelte fordybede tandkødslommer samt dårlig mundhygiejne med plak og tandsten i store mængder. Tanden 5+ blev herefter behandlet med renboring og plastfyldning den 24. juni 2014. Patienten var herefter til næste undersøgelse hos tandlægen den 7. februar 2017, hvor der blev konstateret kraftig tandkødsbetændelse, plak og tandsten i store mængder. Der blev herefter foretaget en tandrensning, og patienten blev instrueret i dagligt brug af tandtråd. Den 24. marts 2017 blev der igen foretaget tandrensning, og det blev aftalt, at patienten skulle komme til kontrol og behandling hver 3. måned. Desuden blev det noteret, at der var tandkødsbetændelse samt store mængder tandsten, og patienten blev igen instrueret i mundhygiejne. Ved sidste undersøgelse den 27. juni 2017 blev der igen foretaget tandrensning og fornyet instruktion i hjemmetandpleje. Det blev noteret, at der fortsat var store mængder tandsten, men en moderat mængde plak. Klinikken skiftede herefter ejer, og den 1. november 2017 blev diagnosen, parodontitis stillet. Der blev noteret store mængder tandsten og kraftig blødning fra tandkødet, og der blev foretaget en udvidet tandrensning. Desuden fik patienten på ny instruktion i hjemmetandpleje. Efterfølgende skiftede patienten tandlæge, hvor der den 19. juli 2018 blev noteret, at mundhygiejnen var dårlig, og der blev målt flere fordybede tandkødslommer. Desuden blev patienten anbefalet at få behandling for sin parodontitislidelse. Der blev derfor foretaget en fuld registrering af patientens parodontitis samt foretaget tandrods-rensninger på 26 tænder den 27. juli 2018. Den 2. december 2018 blev der foretaget tandrensning på 23 tænder. Ved kontrol den 16. marts 2019 blev det noteret, at der var generel bedring af parodontitis-lidelsen. Den 29. juli 2019 blev der udført tandrodsrensninger på 8 tænder, og patienten blev anbefalet at stoppe med at ryge. Herefter blev der løbende foretaget udvidede tandrensninger og tandrodsrensninger samt foretaget motivation og instruktion i hjemmetandpleje, og den 27. august 2020 blev det noteret, at behandling med kirurgi skulle overvejes. Den 14. oktober 2020 blev der foretaget kirurgisk parodontalbehandling af tænderne 6+6,7, og den 5. februar 2021 blev tanden -3 trukket ud. Desuden blev der opstartet tandreguleringsbehandling med skinner.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til parodontalbehandlinger, fyldninger og tandreguleringsbehandling. Desuden søges om godtgørelse for varigt mén.

1. instans afgørelse:

I brev af 14. oktober 2021 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at patientens tandsæt er angrebet af en infektionssygdom (parodontitis), en lidelse der fører til et progressivt tab af tændernes støttevæv. Patientens tobaksforbrug ved denne lidelse er en negativ forværrende faktor. Et tobaksforbrug på mere end 10 cigaretter om dagen øger risikoen betydeligt for parodontitis, og det er fagligt velkendt, at der umuligt kan gennemføres en succesfuld behandling af parodontitis uden et rygestop.

Tryg fandt videre, at det er yderligere en stærkt forværrende og direkte årsagsfaktor, hvis tænderne er belagt med plak. I den forbindelse fandt Tryg, at der ved undersøgelser fra 18. juni 2014 og frem flere gange er foretaget notat om plak og store mængder tandsten på tænderne. Desuden har patienten haft tandplejepauser fra 2010 til 18. juni 2014 og fra 26. juni 2014 til 7. februar 2017.

Tryg fandt herefter, at patientens grundlidelse den 7. februar 2017 er parodontitis i stadie I, hvilket er karakteriseret ved tandkødslommer på maksimalt 4 mm, klinisk fæstetab på 1-2 mm mellem tænderne og et begyndende tab af knogle på mindre end 15% vurderet ud fra røntgenoptagelser.

Tryg fandt herudover, at patientens parodontitislidelse er moderat udviklet i grad B. Ved den vurdering lægges vægt på journalregistreringer og sammenligning af røntgen-optagelser fra 2014 og 2019, der viser tab af knogle på mindre end 2 millimeter indenfor en periode på 5 år med en sammenhæng mellem knogletabet og mængden af plak. Yderligere er der tale om en generel udbredelse i tandsættet, da mere end 30% af tænderne er involveret.

Tryg fandt videre, at behandlingen af parodontitis i stadie I er motivation, instruktion og udvidet tandrensning. I stadie II udføres der tillige tandrodsrensninger og i stadie III udføres der yderligere parodontalkirurgi, hvis plakniveauet er under 15-20%.

Tryg fandt således, at patientens parodontitislidelse var i stadie I i den periode, hvor patienten blev behandlet hos tandlægen, og at der i denne periode blev gennemført motivation, instruktion og tandrensninger. Udviklingen til stadie II og III er først sket efter behandlingen hos tandlægen ophørte.

Tryg fandt derfor, at der ikke er tale om manglende behandling hos tandlægen. I den forbindelse gøres der opmærksom på, at det er fagligt anerkendt, at uanset rettidig diagnostik og optimal behandling, så vil behandlingen ikke lykkes uden et rygestop og en god hjemmetandpleje.

Tryg fandt herefter, at der med overvejende sandsynlighed ikke er sket forsinket diagnostik og behandling hos tandlægen, som har ført til en mere omfattende behandling og/eller risiko for flere komplikationer og/eller en ringere grad af mulighed for helbredelse.

Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandling hos tandlægen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 14. oktober 2021.

 

Nævnet finder, at det ikke er overvejende sandsynligt, at dit behandlingsbehov som følge af parodontitis er blevet forværret som følge af eventuel mangelfuld diagnostik og behandling. Det findes således overvejende sandsynligt, at dit nuværende behandlings-behov er en følge af grundlidelsen, parodontitis. Det forhold, at behandlingen kunne have været udført tidligere, er ikke i sig selv en skade, og der er således alene tale om udskudt behandling.

 

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.