Skip to content

4855/22

Skadetype: Skade på rod - Rodresorption
Afgørelsetype: Specialistmålestokken - PFL § 2.1.1/KEL§ 20.1.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Andet - Tandregulering

Beskrivelse:

Tandregulering med efterfølgende rodresorptioner til følge. Godtgørelse for svie og smerte. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Tandregulering med efterfølgende rodresorptioner til følge. Godtgørelse for svie og smerte. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 24-årig kvinde, der ved undersøgelse den 7. januar 2009 fik taget røntgen af tanden +3, som viste, at tanden lå unormalt lejret i overkæben (ektopisk lejret). Patienten blev derfor henvist til tandreguleringsafdelingen. I maj 2009 blev der taget profil-, hånd- og panoramarøntgen, og der blev udarbejdet en behandlings-plan for tandreguleringsbehandling. Tænderne 4+4 blev herefter trukket ud i september 2009, og i april 2010 blev der indledt tandregulering med fast apparatur i overkæben. Den 22. september 2010 blev der taget røntgen mesialt, ortoradialt samt distalt af tanden +3, og den 27. oktober 2010 blev tanden +3 blotlagt kirurgisk (denudering). Ifølge journalen fra den 3. maj 2013 blev det konstateret, at tanden +3 ikke havde bevæget sig, og den blev betragtet som fastsiddende. Den 25. juni 2013 blev tanden +3 transplanteret til regio +3, og tandreguleringsbehandlingen blev fortsat. Ifølge journalen fra den 13. september 2013 blev der taget røntgen af tanden +3, som også viste rodresorption på tænderne +1,2. Efterfølgende er tabet af tænderne 4+4 udbedret ved en fornyet tandregulering på hospitalet. I den forbindelse fremgår det af journalen fra hospitalet, at tænderne +1,2,3 vurderes med en tvivlsom prognose den 6. oktober 2016. Patienten tilbydes derfor indsættelse af implantater svarende til disse tænder, hvis de mistes, mens patienten skal afholde udgifterne til kroner på implantaterne. Ved undersøgelse den 12. juli 2018 fremstår tænderne 2,1+1,2,3 løse, og den 29. oktober 2018 blev tænderne 2,1+3 fjernet. Den 10. oktober 2019 blev det noteret, at der var tæt kontakt mellem tænderne i over- og underkæben fra 3+3 og bagud. Tænderne 2,1+3 var fjernet og erstattet med smileprotese, mens tænderne +1,2 fortsat var til stede. Ved et kirurgisk indgreb den 9. marts 2020 blev knoglen i regio 2,1+3 genopbygget. Den 16. marts 2021 blev det vurderet, at der var behov for fornyet knoglebygning i regio 2,1+. Tænderne +1,2 var fortsat til stede, men særligt tanden +1 var løs og planlægges fjernet. Ifølge journalen fra den 15. juli 2021 var patienten tilfreds med det funktionelle og æstetiske resultat. Efterfølgende oplyses det, at der igen er behov for en knogletransplantation med efterfølgende implantatbehandling.

Patienten søger nu om erstatning for mistede tænder og skadesudbedrende behandling samt godtgørelse for svie og smerte.

I brev af 2. februar 2015 traf Codan afgørelse om, at der er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at skaden i form af tab af tænderne 4+4 og rodresorption på fortænderne +1,2 med overvejende sandsynlighed er en følge af den udførte behandling med tandregulering.

I den forbindelse fandt Codan, at det fremgår af sagen, at patienten i januar 2009 blev henvist til tandreguleringen som følge af en unormalt lejret tand (+3) i overkæben. Der blev taget røntgen og lagt behandlingsplan i maj 2009. Tænderne 4+4 blev fjernet i september 2009, og reguleringsbehandling blev indledt i april 2010.

Codan fandt videre, at tanden +3 først blev kontrolleret i september 2010 og blev blotlagt i oktober 2010.

Codan fandt herefter, at bedst mulig behandling havde indebåret, at der ved røntgenoptagelser af kæberne i maj 2009 var blevet taget enorale røntgen af tanden +3, hvor tanden +3’s tætte relation til tænderne +1 og +2 var blevet fastlagt og denudering foretaget.

Codan fandt dermed, at de udtalte resorptioner af tænderne +1 og +2 med overvejende sandsynlighed ville kunne have været reduceret væsentligt, således at tænderne i dag ikke ville fremtræde med dubiøs prognose.

Codan fandt videre, at røntgen af overkæbeprofilen i maj 2009 (retrognat maxil) samtidig viste, at bedst mulig behandling af tandstillingsfejlen i overkæben havde indebåret, at tænderne 4+4 var bevaret.

Codan fandt dermed ikke, at behandlingen har været bedst mulig under de givne omstændigheder, og patienten er derfor berettiget til erstatning og godtgørelse i henhold til erstatningsansvarslovens regler.

Codan fandt dog, at såfremt patienten mister tanden +3, er det en følge af grundlidelsen (ektopisk lejring) og dermed ikke en følge af den udførte behandling.

Codan fandt dermed ikke, at der er sket en forringelse af patientens tandstatus regio +3 som følge af den udførte behandling og dermed en erstatningsberettigende skade. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning i forbindelse med tanden +3.

Codan fandt herefter, at hvis patienten mister tænderne +1 og +2, er hun berettiget til erstatning for udgifterne i forbindelse med implantatbehandling regio +1 og +2. Det oplyses i den forbindelse, at i henhold til den gældende sundhedslov, er tandbehandling vederlagsfri for børn og unge, indtil de fylder 18 år. Dette medfører, at kommunen afholder udgifterne til patientens behandlinger, såfremt de foretages inden det fyldte 18. år.

Codan har modtaget en behandlingsplan med to forskellige mulige løsninger.

Vedrørende plan nr. 1, hvor der ikke udføres en ortodontisk behandling, men implantat-behandlinger regio +1,2,3 til 75.000 kr. og eventuelt knogleopbygning regio +3 til 5.000 kr., kan godkendes delvist.

I den forbindelse fandt Codan, at der ikke kan ydes erstatning til implantatbehandling regio +3, da tanden mistes som følge af grundlidelsen (ektopisk lejring). Plan nr. 1 kan som følge heraf godkendes med i alt 50.000 kr. Der kan endvidere ydes en kompensation for tab af tænderne 4+4 med 2.500 kr. pr. tand, i alt 5.000 kr. Der gøres dog opmærksom på, at såfremt patienten ønsker at få en kompensation for tab af tænderne 4+4, kan der ikke senere ydes erstatning til en protetisk løsning regio 4+4.

Vedrørende plan nr. 2, der involverer en orto-kirurgisk behandling, skal denne behandling foretages på en offentlig kæbe-kirurgisk afdeling og vil være vederlagsfri efter en henvisning fra specialtandlæge.

Såfremt denne model vælges, vil der ikke blive ydet kompensation for tab af tænderne 4+4 med i alt 5.000 kr., da de erstattes af implantater.

Plan nr. 2 udgør i alt 125.000 kr. og eventuelt knogleopbygning regio +3 til 5.000 kr. Planen kan godkendes delvist, da der ikke kan ydes erstatning til implantatbehandling regio +3, idet tanden mistes som følge af grundlidelsen (ektopisk lejring).

Plan nr. 2 kan som følge heraf godkendes med i alt 100.000 kr.

Patienten anmodes herefter om at oplyse, hvilken af planerne hun ønsker at følge.

Samtidig gøres der opmærksom på, at Codan først kan betale modtagne regninger eller udbetale erstatning i øvrigt, når det samlede erstatningsbeløb overstiger 10.000 kr., hvorefter det fulde beløb kan erstattes.

1. instans afgørelse:

I brev af 28. oktober 2021 traf Codan afgørelse om, at patienten er berettiget til 5.000 kr. i kompensation for tab af tænderne 4+ og +4, hvis det samlede erstatningsbeløb overstiger 10.000 kr. jf. KEL § 24, stk. 1.

Codan fandt videre, at patienten er berettiget til erstatning for kronebehandling af tænderne +1 og +2 i det omfang, behandlingsbehovet bliver aktuelt.

Codan fandt ikke, at patienten er berettiget til yderligere erstatning.

Codan fandt således, at tænderne 4+ og +4 er kompenseret med tandregulering, hvorfor der ikke længere eksisterer et aktuelt behandlingsbehov i form af tidligere godkendte implantatbehandling jf. Codans afgørelse af 3. februar 2015 (plan 2).

Patienten er derfor berettiget til 5.000 kr. i kompensation for tab af tænderne 4+ og +4 svarende til 2.500 kr. i kompensation pr. mistet tand, hvis det samlede erstatningsbeløb overstiger 10.000 kr. jf. KEL § 24, stk. 2.

Codan fandt videre, at tænderne +1 og +2 fortsat ikke er mistet. Hvis de mistes, har hospitalet givet tilsagn om erstatning til implantatbehandling af tænderne og derfor afgrænses Codans erstatning til udgifterne ved protetik (kronebehandling) på implantaterne +1 og +2.

I den forbindelse fandt Codan, at det fremgår af sagens materiale, at tænderne +1 og +2 fremstår løse og særligt tanden +1 planlægges fjernet. Da det tidligere godkendte behandlingsoverslag jf. afgørelsen af 3. februar 2015 også vedrører implantatbehandling, er det Codans vurdering, at der må fremsendes et nyt behandlingsoverslag vedrørende kronebehandling af tænderne +1 og +2, som Codan herefter skal tage stilling til.

Patienten skal dog være opmærksom på, at der indtræder forældelse 3 år fra datoen i denne afgørelse jf. forældelsesloven § 3, stk. 1. efter dette tidspunkt vil det ikke længere være muligt at fremsætte krav om erstatning for kronebehandling af tænderne +1 og +2.

Codan fandt videre, at det fremgår af sagens akter, at patienten ikke i øvrigt har haft helbredelsesudgifter relateret til patientskaden, hvorfor patienten ikke er berettiget til yderligere erstatning efter EAL § 1.

Codan fandt herefter, at behandlingsforløbet med operationer og efterfølgende implantatbehandling vedrører i det store hele alene behandling af tænderne 2+,1+ og +3 og dermed ikke behandling af tænder, som er omfattet af den anerkendte skade. De anerkendte tænder +1 og +2 er fortsat ikke fjernet.

Ud fra oplysningerne i anmeldelse og journal fandt Codan, at der ikke har været tale om egentlig sygeperiode som en direkte følge af den anerkendte patientskade, og patienten er derfor ikke berettiget til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste jf. EAL § 2 eller godtgørelse for svie og smerte jf. EAL § 3.

Codan fandt videre, at det er blevet oplyst, at patienten har gener svarende til mistet følelse og mobilitet i kæbe og ansigt. På baggrund af ovenstående gennemgang fandt Codan, at der er tale om bivirkninger og/eller komplikationer til behandlingerne med kirurgi på hospitalet.

Behandlingsforløbet med operationer og efterfølgende implantatbehandling vedrører i det store hele alene behandling af tænderne 2+,1+ og +3 og dermed ikke behandling af tænder, som er omfattet af den anerkendte skade. De anerkendte tænder +1 og +2 er fortsat ikke fjernet.

Patientens gener kan således ikke henføres til den anerkendte skade, hvorfor Codan fandt, at patientskaden ikke har medført eller vil medføre sådanne varige følger for patienten, at hun er berettiget til godtgørelse for varigt mén jf. EAL § 4 eller erstatning for tab af erhvervsevne jf. EAL §§ 5-7.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 28. oktober 2021 med den af Codan anførte begrundelse.

 

Nævnet finder, at det langvarige behandlingsforløb hovedsageligt har årsag i behandling af tænderne 2,1+3, som ikke er en følge af den anerkendte behandlingsskade. Der er derfor ikke grundlag for at tilkende godtgørelse for svie og smerte på nuværende tidspunkt.

 

Nævnet tiltræder derfor Codans afgørelse om erstatningens omfang.

 

Det bemærkes dog, at når den skadesudbedrende behandling er blevet udført, kan der igen rettes henvendelse til Codan med henblik på en fornyet vurdering af, om der som følge heraf kan tilkendes godtgørelse for svie og smerte.

 

I den forbindelse kan det oplyses, at i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 60 b, stk. 3 indtræder forældelse senest 10 år efter den seneste positive afgørelse. Forældelse indtræder derfor senest den 28. oktober 2031. Dog gælder derfor fortsat en forældelsesfrist på 3 år fra det tidspunkt, hvor patienten er bekendt med kravet.