Skip to content

4856/22

Skadetype: Manglende diagnostik - Caries
Afgørelsetype: Forsinket diagnose – PFL § 3.1/KEL §21.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Mangelfuld diagnostik - Caries

Beskrivelse:

Mangelfuld diagnostik og behandling af caries. Erstatningens omfang. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Mangelfuld diagnostik og behandling af caries. Erstatningens omfang. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 44-årig kvinde, der den 23. juni 2015 fik behandlet tanden 6+ med en plastfyldning. Den 29. februar 2016 blev der indledt revision af rodbehandlingerne i tænderne 6+ og -6, hvorefter rodbehandlingen af tanden -6 blev afsluttet den 11. marts 2016, mens rodbehandlingen af tanden 6+ blev afsluttet den 15. marts 2016. Tanden 6+ blev herefter forsynet med en støbt opbygning den 12. april 2016, og den 20. maj 2016 blev der monteret en krone på tanden. Ifølge journalen fra den 14. juli 2016 blev tanden 7- behandlet med en plastfyldning, da den tidligere plastafdækning var tabt. Patienten henvendte sig igen den 22. juli 2016, da opbygningen og kronen på tanden 6+ var løs. Der blev taget røntgen, og opbygningen samt kronen blev recementeret. Den 25. august 2016 blev der cementeret en krone på tanden -6, og den 22. september 2016 blev der taget aftryk til en ny støbt opbygning til tanden 6+. Den støbte opbygning og en krone blev cementeret på tanden 6+ den 9. december 2016. Ifølge journalen blev kronen på tanden 6+ recementeret den 24. oktober 2017, og i 2018 blev patienten ikke set på klinikken. Den 20. juni 2019 blev kronen på tanden 6+ igen recementeret, hvilket igen skete den 29. juli 2019. I den forbindelse blev der ligeledes taget aftryk til en ny krone på tanden -6, som herefter blev cementeret på tanden den 19. august 2019. Den 24. september 2019 blev der cementeret en krone på tanden 6+, og den 11. november 2019 henvendte patienten sig med tandpine ved tanden 6+. I den forbindelse blev det noteret, at der blev renset en tandkødslomme ved tanden. Patienten henvendte sig igen den 3. december 2019 på grund af tabt krone på tanden -6. Der blev derfor taget aftryk til en ny MK-krone, som blev cementeret på tanden -6 den 20. december 2019. Patienten henvendte sig igen den 10. januar 2020 på grund af betændelse ved tanden 6+. Der blev taget røntgen, og det blev noteret, at kronen havde løsnet sig på tanden. Kronen blev herefter recementeret den 16. januar 2020. Efterfølgende skiftede patienten tandlæge, hvor det den 9. december 2020 blev noteret, at patienten ikke brugte tandpasta med fluor. Desuden blev der ved undersøgelsen konstateret behov for fjernelse af tænderne 6+5 og 7,6- på grund af dyb caries, og at patienten havde et stort behandlingsbehov. Tænderne 6+ og 7- blev derfor fjernet den 11. december 2020. Den 20. april 2021 blev det noteret, at patienten havde mistet kronen på tanden +5, og det blev derfor aftalt at fjerne tanden. Tanden +5 blev herefter fjernet operativt den 5. maj 2021.

Patienten søger nu om erstatning for dobbeltbehandling og dermed dobbelt betaling, tab af 3 tænder på nuværende tidspunkt samt behov for 4 implantater. Desuden søges om godtgørelse for store gener i overmunden samt for smerter ved udtrækning af 3 tænder.

1. instans afgørelse:

I brev af 23. november 2021 traf Tryg afgørelse om, at der er sket en erstatnings-berettigende i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1 og § 20, stk. 1, nr. 1.

Tryg fandt, at patienten med overvejende sandsynlighed er blevet påført en skade i form af tab af tanden +5 som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at det ved undersøgelse af 9. december 2020 blev konstateret, at tanden +5 skulle fjernes grundet omfattende hul (caries). Desuden dokumenterer røntgenbillede af 12. januar 2016, at tanden +5 på dette tidspunkt var bevaringsværdig, og røntgenbillede af 27. december 2016 dokumenterer, at der var upræcise kanter på kronen på tanden +5. Røntgen af 9. december 2020 dokumenterer omfattende hul (caries) under kronen på tanden +5, og tanden +5 blev fjernet den 5. maj 2021.

Tryg fandt herefter, at patienten med overvejende sandsynlighed mister tanden +5 med årsag i ikke optimal diagnostik og behandling af utæt krone og hul (caries).

Tryg fandt derfor, at den erfarne specialist allerede havde sørget for at diagnosticere de upræcise kronekanter på tanden +5 ved undersøgelsen den 27. december 2016, således at der kunne være blevet indledt behandling med afboring af kronen, renboring af tanden og fremstilling af en ny krone med tætte præcise kanter. Herved havde man med overvejende sandsynlighed undgået, at skaden skete, og man havde undgået det forøgede behandlingsbehov.

Patienten er derfor berettiget til erstatning for tanden +5 efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.

Tryg fandt videre, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen af tanden 6+ hos tandlægen.

I den forbindelse fandt Tryg, at tanden 6+ blev forsynet med støbt opbygning og krone henholdsvis den 12. april 2016 og den 20. maj 2016. Desuden blev kronen remonteret flere gange efterfølgende, indtil tanden blev fjernet den 11. december 2020 med årsag i hul (caries). Røntgenbillede af 12. januar 2015 dokumenterer, at tanden 6+ allerede her var udtrækningsmoden.

Tryg fandt derfor, at tabet af tanden 6+ med overvejende sandsynlighed har årsag i forhold ved patienten selv, grundlidelse, som er hul (caries) og rodspidsbetændelse. Tanden var derfor allerede ikke bevaringsværdig den 12. april 2016, og tanden mistes ikke med årsag i tandlægens behandling eller mangel på samme. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandling hos tandlægen.

Spørgsmål om eventuel tilbagebetaling af honorar for den første behandling med støbt opbygning og krone, eller omgørelse af de tidligere udførte behandlinger er en sag mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingerne. Ved uenighed kan sagen indbringes for Styrelsen for Patientklager, eller der kan indledes civilt søgsmål mod tandlægen. Patienten skal dog være opmærksom på, at der ved klage til Styrelsen for Patientklager gælder en klagefrist på 2 år fra det tidspunkt, hvor patienten kendte eller burde kende til forholdet og 5 år fra det tidspunkt, hvor den påklagede behandling blev udført.

Vedrørende tanden 7- fandt Tryg, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

I den forbindelse fandt Tryg, at tanden 7- er blevet forsynet med plast den 14. juli 2016, og tanden blev fjernet den 11. december 2020 med årsag i hul (caries). Desuden dokumenterer røntgenbillede af 12. januar 2016, at tanden 7- allerede her var udtrækningsmoden.

Tryg fandt derfor, at tabet af tanden 7- med overvejende sandsynlighed har årsag i forhold ved patienten selv, grundlidelse, som er følgetilstande til hul (caries) og rodspidsbetændelse. Tanden var derfor allerede ikke bevaringsværdig den 12. april 2016, og patienten mister derfor ikke tanden med årsag i tandlægens behandling eller mangel på samme. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandling hos tandlægen.

Spørgsmål om eventuel tilbagebetaling af honorar for den første behandling med støbt opbygning og krone, eller omgørelse af de tidligere udførte behandlinger er en sag mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingerne. Ved uenighed kan sagen indbringes for Styrelsen for Patientklager, eller der kan indledes civilt søgsmål mod tandlægen. Patienten skal dog være opmærksom på, at der ved klage til Styrelsen for Patientklager gælder en klagefrist på 2 år fra det tidspunkt, hvor patienten kendte eller burde kende til forholdet og 5 år fra det tidspunkt, hvor den påklagede behandling blev udført.

Vedrørende tanden -6 fandt Tryg, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

I den forbindelse fandt Tryg, at tanden -6 er blevet behandlet med en revision og forsynet med en krone henholdsvis den 29. januar 2016 og den 25. august 2016. Desuden skete der efterfølgende remontering af kronen flere gange, indtil tanden blev fjernet den 11. december 2020 med årsag i hul (caries). Røntgenbillede af 12. januar 2016 dokumenterer, at tanden -6 allerede her var udtrækningsmoden.

Tryg fandt derfor, at tabet af tanden -6 med overvejende sandsynlighed har årsag i forhold ved patienten selv, grundlidelse, som er følgetilstande til hul (caries) og rodspidsbetændelse. Tanden var derfor allerede ikke bevaringsværdig den 12. april 2016, og patienten mister derfor ikke tanden med årsag i tandlægens behandling eller mangel på samme. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandling hos tandlægen.

Spørgsmål om eventuel tilbagebetaling af honorar for den første behandling med støbt opbygning og krone, eller omgørelse af de tidligere udførte behandlinger er en sag mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingerne. Ved uenighed kan sagen indbringes for Styrelsen for Patientklager, eller der kan indledes civilt søgsmål mod tandlægen. Patienten skal dog være opmærksom på, at der ved klage til Styrelsen for Patientklager gælder en klagefrist på 2 år fra det tidspunkt, hvor patienten kendte eller burde kende til forholdet og 5 år fra det tidspunkt, hvor den påklagede behandling blev udført.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 23. november 2021 med den af Tryg anførte begrundelse.

 

Nævnet finder, at tanden 6+ allerede inden behandling havde en håbløs prognose. Tanden mistes derfor som følge af grundlidelsen i form af en svækket tand som følge af caries og ikke som følge af den udførte behandling eller mangel på samme. Det forhold, at tanden alligevel blev behandlet flere gange med udgifter til følge, er ikke en skade i lovens forstand.

 

Nævnet tiltræder Trygs afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade ved behandling af tanden +5 i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1, og § 20, stk. 1, nr. 1.

 

For så vidt angår tilbagebetaling af honorar for de udførte behandlinger skal nævnet henvise dig til at gøre dit krav gældende over for den tandlæge, der udførte behandlingerne, da nævnet ikke har kompetence til at træffe afgørelse herom. Ved uenighed kan sagen indbringes for Styrelsen for Patientklager og i den forbindelse henvises til Trygs afgørelse vedrørende forældelsesreglerne.