4865/22

Beskrivelse:

Protesebehandling med efterfølgende langvarigt forløb til følge og behov for anden behandling. TSAN ændrede Trygs afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 72-årig kvinde, der ved et kirurgisk indgreb den 27. august 2017 fik indsat store mængder af knoglemateriale i kæberne på kæbekirurgisk afdeling på grund af tab af kæbeknogle. I den forbindelse fremgår det, at patienten var bekendt med betændelsesbetinget knoglesvind. Den 3. oktober 2018 blev der taget aftryk af tandsættet med henblik på planlægning af fremtidige behandlinger. Ved konsultation den 23. november 2018 blev der planlagt behandling af overkæben med en implantatbro fra 4+ til 6+ med stift og krone på tanden 3+. Den 5. april 2019 blev der isat en smileprotese i både over- og underkæben samt en midlertidig krone på tanden 3+. Ifølge journalen fra den 19. august 2019 blev der indsat 8 implantater i højre side af over- og underkæben samt i venstre side af underkæben. Patienten henvendte sig herefter til den behandlende tandlæge den 18. september 2019 med henblik på protetisk rådgivning. Der blev noteret dyb caries under bropillen +4 samt ca. 50% knoglesvind ved implantatet regio +5. Desuden blev der noteret næsten 100% knoglesvind ved tænderne 2,1-1,2 samt knoglesvind ved tanden -7. Ifølge journalen blev patienten anbefalet en ”tryklås-protese” i underkæben, hvilket patienten accepterede. Den 10. oktober 2019 accepterede patienten teleskopbehandling til overkæben, og der blev herefter isat en rodstift i tanden 3+ og tænderne +4,5 blev fjernet. Ifølge journalen fra den 15. oktober 2019 blev tanden 3+ præpareret til teleskopkrone, og den 21. november 2019 ønskede patienten ikke længere tryklås-behandling i underkæben, men en fastsiddende løsning. Den 27. november 2019 blev der cementeret støbte opbygninger og kroner på tænderne 3+1,2,3. Desuden blev der udleveret en delprotese til overkæben. Den 20. december 2019 var patienten hos anden tandlæge, hvor det blev noteret, at der var fremstillet en teleskopprotese på 4 tænder hos anden tandlæge, og at patienten ikke var tilfreds med kosmetikken. Desuden havde patienten mange smerter fra højre side, hvor der tillige sås tryksår. Det blev i øvrigt konstateret, at der var fin retention, og patienten blev opfordret til at tage kontakt til den behandlende tandlæge om eventuel ændring af kosmetikken. Den 10. januar 2020 blev det noteret, at patienten havde haft kontakt til den behandlende tandlæge om kosmetikken. Patienten oplyste videre, at protesen fungerede tilfredsstillende, hvorfor hun muligvis ikke ønskede implantater. Patienten ville derfor kontakte tandlægen for endelig behandling af underkæben, når overkæbens funktion var på plads. Ifølge journalen fra den 20. januar 2020 havde patienten igen smerter i højre side, og protesen fungerede ikke. Ifølge journalen fra den 12. februar 2020 havde patienten været forbi tandteknikeren for ny farveprøve, da hun var utilfreds med farven. I den forbindelse blev patienten tilbudt omlavning af den behandlende tandlæge. Den 18. marts 2020 noterede anden tandlæge, at behandlingsplanen blev drøftet med patienten. I den forbindelse blev der foreslået behandling med implantat regio +5,6 med ekstensionsled til tanden +4. Herefter en mulig konventionel bro regio 3,2,1+1,2,3 samt enkeltandskroner på implantaterne 6,5,4+. Der blev derfor isat implantater i regio +5,6 den 22. april 2020, og den 12. juni 2020 blev implantaterne 6,5,4+ præpareret til kroner samt bro til regio 3+. Den 26. juni 2020 blev implantatkronerne og bro 3,2,1+1,2,3 afprøvet, hvorefter de blev endelig cementeret den 29. juni 2020. Ifølge journalen blev der taget aftryk til implantatbro regio +4,5,6, som herefter blev cementeret den 19. august 2020. Patienten henvendte sig igen den 26. august 2020, da broen var løs ved +5. Broen blev derfor afmonteret, og der blev taget korrektionsaftryk. Korrigeret bro i højden blev herefter cementeret igen den 28. august 2020. Den 3. september 2020 var broen regio +4,5,6 igen løs, og der blev derfor lavet en ny bro, som blev cementeret den 17. september 2020.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til den skadesudbedrende behandling, ca. 80.000 kr.

1. instans afgørelse:

I brev af 30. november 2021 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Indledningsvist fandt Tryg, at journalen fra kæbekirurgisk afdeling dokumenterer, at der den 23. november 2018 blev planlagt, at der skulle laves implantatbåret bro fra 6+ til 4+ i overkæben, samt stift og krone på 3+. Desuden dokumenterer tandlægejournalen fra den 10. oktober 2019 igangsættelse af teleskopbehandling af overkæben. Det ses, at +4 og +5 blev fjernet med årsag i tab af knogle (parodontitis) omkring disse tænder. I tanden 3+ blev der isat en rodstift. Teleskopløsningen på 3+, +1, +2, +3 blev foretaget den 27. november 2019. I journalen fra den 20. december 2019 fremgår det, at der er fin retention af teleskopprotesen, men at patienten ikke var tilfreds med udseendet.

Tryg fandt herefter, at det indsendte storrøntgenoptagelse fra den 17. september 2019 viser, at patienten lider af et omfattende tab af knogle (parodontitis) omkring +4 og implantatet +5. Der er implantat på 6+, 5+, 4+. Utilstrækkelig rodfyldning i tanden 3+ og et resttandsæt i overkæben 3+, +1, +2, +3, +4 samt et behov for forbedring af patientens tyggefunktion og behov for fjernelse af +4 og +5.

Tryg fandt derefter, at teleskopbehandling af overkæben med overvejende sandsynlighed ikke har medført en negativ konsekvens, da der fortsat er mulighed for at udføre den oprindelige planlagte behandling med implantatkroner på 6+, 5+, 4+ og krone på 3+.

Tryg fandt derfor, at selv om behandlingen muligvis ikke har opfyldt patientens forventninger til resultatet, kan behandlingen på det foreliggende grundlag laves om under samme forudsætninger som den oprindelige behandling. Det forhold, at patienten skal have foretaget denne behandling igen, er ikke i sig selv en skade i lovens forstand.

Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter KEL som følge af behandlingen hos tandlægen.

I den forbindelse tilføjes det, at det forhold, at en behandling ikke lykkes, heller ikke udgør en skade i lovens forstand. Det samme gælder en behandling, der eventuelt er blevet dyrere end forventet.

Spørgsmål om eventuel tilbagebetaling af honorar for den første behandling eller omgørelse af den tidligere udførte behandling er en sag mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan sagen indbringes for Styrelsen for Patientklager, eller der kan indledes civilt søgsmål mod tandlægen. Patienten skal dog være opmærksom på, at der ved klage til Styrelsen for Patientklager gælder en klagefrist på 2 år fra det tidspunkt, hvor patienten kendte eller burde kende til forholdet og 5 år fra det tidspunkt, hvor den påklagede behandling blev udført.

Tryg fandt dernæst, at patientens behandlingsbehov som følge af grundlidelsen med parodontitis med tab af tænder, knoglesvind og fordybede tandkødslommer fortsat kan behandles. Det forhold, at patienten ikke har været tilfreds med det kosmetiske resultat og behandlingen i sig selv, ikke er en skade i lovens forstand.

Patienten er dermed ikke berettiget til erstatning efter loven for behandlingen foretaget hos tandlægen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet finder, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1, og ændrer derfor Trygs afgørelse af 30. november 2021, som anført nedenfor.

Nævnet finder, at erfaren specialiststandard ville have været at følge den behandlings-plan, som Rigshospitalet havde planlagt. Behandlingen har således ikke været bedst muligt under de givne omstændigheder, og har medført et forlænget forløb med gener i form af bylder, let blødning og smerter.

Sagen hjemvises derfor til Tryg med henblik på stillingtagen til, om der kan tilkendes godtgørelse for svie og smerte, som overstiger minimumsgrænsen på 1.000 kr.