4921/22

Beskrivelse:

Tandreguleringsbehandling og efterfølgende behov for behandling. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 21-årig kvinde, der den 18. maj 2010 fik taget aftryk til en aftagelig ganeplade (ekspansionsplade) med henblik på at udvide overkæbens bredde. Efterfølgende gennemgik patienten et længere forløb med udvidelse af overkæben og regelmæssige kontroller, hvorefter forløbet blev afsluttet den 30. august 2012. Patienten blev i den forbindelse anbefalet at afvente yderligere tandskifte og at foretage en tandregulering med fast bøjle på et senere tidspunkt. Den 15. januar 2013 og den 21. januar 2014 var patienten til en vurdering, hvor der blev taget røntgenbilleder og kliniske fotos. Der blev herefter udarbejdet en behandlingsplan for tandregulering den 23. februar 2014 med henblik på at korrigere fejlstilling af kæber/ tænder. Ved konsultation den 4. marts 2014 blev patienten informeret om fejlstillingen, og at der var begyndende affladning af knogledele i højre kæbeled. Den 1. april 2014 henvendte patienten sig med henblik på opstart med fast bøjle, ganebøjle i overkæben. Der blev herefter monteret en bøjle på alle tænderne i overkæben den 29. august 2014, mens der den 26. september 2014 blev monteret en bøjle på alle tænderne i underkæben. Efterfølgende blev bøjlen justeret flere gange, og ved konsultationer den 16. april 2015, den 14. august 2015 og den 12. november 2015 blev der konstateret et mindre ikke-symptomgivende klik/knæk i højre kæbeled i forbindelse med åbne-bevægelsen. Den 24. marts 2017 blev bøjlerne i over- og underkæben afmonteret, og der blev påsat metalholdetråde bag på fortænderne i såvel over- som underkæben. Der blev desuden taget røntgenbilleder og klinisk fotos. Efterfølgende var patienten til kontrol den 30. marts 2017, den 18. maj 2017, den 10. juli 2017, den 31. august 2017 og den 4. januar 2018. Ved kontrol den 1. februar 2018 blev der konstateret tandstillingsfejl ved tanden +2 på grund af tungepres. Patienten blev derfor tilbudt genbehandling med fast bøjle, og i perioden fra den 7. marts 2018 til den 9. maj 2018 blev der igen udført en behandling med fast bøjle i overkæben med henblik på korrektion af tanden +2. Efterfølgende var patienten til kontrol af tandstillingen den 3. juli 2018, den 6. marts 2018 og den 27. maj 2019, hvor der ved de to sidste kontroller blev konstateret tilbagefald i tandstillingen og fejlpositionering af tanden +2. Patienten blev derfor igen tilbudt en fornyet tandreguleringsbehandling. Der blev derfor igen monteret en fast bøjle i overkæben den 13. august 2019. Efter regelmæssige justeringer blev det den 13. januar 2020 noteret, at tanden +2 nu var korrigeret, hvorfor bøjlen kunne seponeres ved næste konsultation. Patienten henvendte sig til en specialtandlæge den 17. februar 2020 med henblik på en second opinion. I den forbindelse blev det noteret, at der var tandstillingsfejl og tilstående underkæbe (retrognati) samt tynd knogle ved fortænderne. Patienten blev derfor henvist til kæbekirurgisk afdeling for en nærmere vurdering. Den 27. marts 2020 var patienten til undersøgelse på kæbekirurgisk afdeling, hvor der tillige blev foretaget en 3D-scanning af køberne. Det blev i den forbindelse noteret, at bøjlebehandlingen havde givet et acceptabelt sammenbid og upåfaldende ansigtsforhold. Desuden havde patienten en vækstbetinget afvigelse af underkæben, tanden +2 var skubbet delvist ud af kæbeknogle, og der var slidgigtlignende forhold, atrotiske forandringer i højre kæbeled. Ifølge journalen blev patienten tilbudt kæbekirurgisk behandling af kæbestillingsfejlen, men blev dog anbefalet at vente i ca. 18 måneder for at vurdere eventuel udvikling af slidgigtforholdene i kæbeleddet. Desuden blev patienten anbefalet korrektion af tanden +2. Efter henvisning blev patienten igen set af specialtandlægen, hvor der blev indledt tandreguleringsbehandling af tanden +2. Den 21. september 2020 blev det noteret, at tanden +2 nu stod i korrekt position. Bøjlen blev derfor afmonteret den 5. oktober 2020, hvor det tillige blev noteret, at patienten afventede indkaldelse til konsultation på kæbekirurgisk afdeling. Ifølge journalen fra kæbekirurgisk afdeling den 25. marts 2020 kunne der ikke tilbydes en ortodontisk kirurgisk behandling, da dette ikke forventeligt vil forbedre retraktionen på -1, og der vil være risiko for både de vanlige bivirkninger i form af sensibilitetsudfald og nekrose af tænder, men også en risiko for genopblussen af de artrotiske forandringer i kæbeleddet.

Patienten søger nu om erstatning for eventuelt indkomsttab på grund af forsinket uddannelsesstart samt for sine gener efter den udførte behandling.

1. instans afgørelse:

I brev af 10. februar 2022 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandplejen.

Tryg fandt i den forbindelse, at patienten i perioden af den 18. maj 2010 til den 13. januar 2020 har modtaget tandregulerende behandling hos tandplejen. Desuden blev der den 27. marts 2020 konstateret en fejlstilling af tanden +2, som var delvist skubbet ud af knoglen. Fejlstilling af tanden blev korrigeret hos specialtandlægen i perioden fra den 7. august 2020 og frem til 5. oktober 2020. Tanden +2 stod i korrekt position den 21. september 2020.

Tryg fandt herefter, at dette forhold ikke er en skade, da der er sket en korrektion af denne tilstand. Tanden +2 er korrigeret og sidder intakt i munden. Der er derfor ikke et aktuelt behandlingsbehov vedrørende tanden.

Tryg fandt videre, at det fremgår af journalen fra kæbekirurgisk afdeling den 27. marts 2020, at der var et acceptabelt sammenbid, tandstilling og upåfaldende ansigtsforhold. Det fremgår også, at der er en vækstbetinget afvigelse af underkæben og en tynd knogle og tandkød omkring fortænderne, som var kippet fremad. Disse forhold gav anledning til tilbud om en kæbekirurgisk behandling.

Tryg fandt herefter, at forholdene anses som grundlidelse, fejlstilling af tænder/ kæber. Grundlidelsen er forsøgt behandlet med tandregulerende behandling.

Tryg fandt derfor, at behovet for kæbekirurgisk behandling har årsag i patientens grundlidelse og den delvise manglende effekt af behandling ved tandregulering.

Tryg fandt således, at det fremtidige behandlingsbehov har årsag i grundlidelsen, da tandplejen har handlet i overensstemmelse med erfaren specialiststandard ved gentagende gange at have forsøgt korrektion af grundlidelsen. Manglende effekt af en behandling er ikke erstatningsberettiget i lovens forstand.

Tryg fandt i den forbindelse, at røntgenbillede af den 21. januar 2014 dokumenterer forandringer på knogledele i højre kæbeled. De tidlige tegn på kæbeledsforandringer var derfor til stede, før tandregulering med fast bøjle blev igangsat. Dette må derfor anses som grundlidelse og ikke et resultat af den udførte tandreguleringsbehandling.

I den forbindelse gøres der opmærksom på, at en betydelig del af ungdommen udviser lignende afvigende knogleforhold i forbindelse med røntgenoptagelse. Tilstedeværelsen af disse samt klik/knæk af kæbeled er ikke en begrundelse for, at bøjlebehandling ikke kan udføres.

Tryg fandt videre, at 3D-røngtenscanning af den 23. marts 2020 dokumenterer slidgigt i kæbeled i højre side, som anses som en grundlidelse. Grundlidelsen, slidgigt var til stede, før behandling med fast bøjle blev igangsat. Patientens grundlidelse beskriver forhold ved patienten selv, som ikke skyldes den anmeldte behandling.

Tryg fandt herefter, at slidgigten i højre kæbeled er blevet værre under/ efter tandreguleringsbehandlingen. Slidgigten anses dog ikke som værende forårsaget af den udførte tandreguleringsbehandling, hvilket der ikke er videnskabeligt belæg for at påstå. Udviklingen af grundlidelsen anses derfor som en tilstand, som har udviklet sig på samme tid, som patienten har modtaget tandreguleringsbehandling, dog uden at disse to forhold med overvejende sandsynlighed er relateret.

Tryg fandt derfor, at forhold omkring slidgigt i kæben heller ikke vurderes at være erstatningsberettiget.

Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandling hos tandplejen.

Der gøres dog opmærksom på, at såfremt der måtte opstå behandlingskrævende tilstande ved fortænderne, specielt tænderne +2, 1- og -1, som er relateret til overkorrektion, kan patienten anmode om genoptagelse af sagen med fremsendelse af opdateret journal og røntgenbilleder.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 10. februar 2022 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at det fremgår af journalen fra kæbekirurgisk ambulatorium, at der ikke er indikation for yderligere behandling. Behandlingen findes derfor at være udført bedst muligt under de givne omstændigheder.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.