Skip to content

1260-08

Behandling: Implantologi - Implantatbehandling - lege artis
Tandskadeankenævnet har d. 1. maj 2009 stadfæstet Codans afgørelse af 14. juni 2008 om, at der ikke kunne udbetales erstatning.

Hændelsesforløb:

Patienten havde allerede i 1994 havde en del mindre og mellemstore amalgamfyldninger. En del af disse amalgamfyldninger blev i 1995 udskiftet i højre side som følge af patientens fornemmelse af galvanisk aktivitet ved fyldningerne. Patienten fik samme år bideskinne, som havde god effekt på de muskelspændinger, som patienten var begyndt at lide af. I 2002 konstateredes revnedannelser i flere tænder i venstre side, der derfor behandledes med plastfyldninger. I 2005 fandt patientens nye tandlæge i forbindelse med fremstilling af en ny fyldning en rest af amalgam under den plast, som behandlende tandlæge havde skiftet.

1. instans afgørelse:

Codan fandt det ikke overvejende sandsynligt, at tilstedeværelsen af amalgamfyldinger havde været årsag til de symptomer, der gav anledning til ønske om udskiftning af fyldningerne. Endvidere fandt Codan ikke, at en efterladt rest af amalgam under en plastfyldning kunne have forårsaget smerterne i tænderne, omgrænsende muskler og i nakken, idet det ikke er almindeligt anerkendt, at amalgamfyldninger er årsag til generelle tandproblemer eller almene helbredsproblemer. Codan fandt det således ikke overvejende sandsynligt, at patientens symptomer var en følge af behandling eller manglende behandling.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse med den af Codan anførte begrundelse.
Nævnet finder lige som Codan, at der ikke er tale om en erstatningsberettigende skade. Nævnet lægger i den forbindelse vægt på, at der ikke er belæg for, at amalgam kan være årsag til de opståede gener.
En mulig, men ikke tilstrækkeligt dokumenteret årsag til symptomerne er allerede anført i erklæringen fra Århus Tandlægeskole af 6. november 1995, som patienten må formodes at være blevet gjort bekendt med. Eventuelle krav i den anledning er derfor under alle omstændigheder forældet 5 år efter denne dato.
Nævnet finder på denne baggrund, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til Lov om Patientforsikring § 1, stk. 1, jf. § 2, stk. 1.