1268-08

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en patient, som igennem en længere årrække havde gået hos behandlende tandlæge, uden at der var noteret forhold vedrørende tandkødets tilstand eller vedrørende anbefalinger af tiltag til forebyggelse eller behandling af paradentose. Endvidere var der ikke gennem årene foretaget røntgenoptagelser med generelt diagnostisk sigte. Dette på trods af, at der på røntgen af tænderne +6,7 i 1986 og 1988, af tanden 6+ i 1997 og af overkæbefronten i 1999 kunne ses begyndende paradentose. Ved skift af tandlæge i 2007 konstaterede den nye tandlæge ved 1. besøg, at tandsættet var belastet af paradentose. På den baggrund blev 6- og 6+ efterfølgende fjernet.

Codan fandt, at den udførte diagnostik ikke var udført bedst muligt, og at der kunne ydes erstatning for følgerne af den mangelfulde diagnostik samt rimelige udgifter til erstatning af tænderne, der mistedes som følge af paradentose.

Codan fandt behandlingen af overkæbefronten uafklaret. Såfremt tand ­+2 kunne bevares efter rodbehandling og paradentosebehandling ville Codan gerne betale for rodbehandlingerne. Såfremt tand +2 ikke kunne bevares, kunne Codan eventuelt betale for en ny bro fra tanden 2+ til +3, men ikke for rodbehandling af tænderne 2+ og +1 i denne forbindelse, da ikke afledt af skaden.

1. instans afgørelse:

I brev af 13. august 2008 traf Codan afgørelse om, at skaden var omfattet af forsikringen i henhold til Lov om Patientforsikring § 3 og § 2, stk. 1, nr. 1. Det fremgik, at patienten igennem en længere årrække havde gået hos behandlende tandlæge, uden at der var noteret vedrørende tandkødets tilstand eller vedrørende anbefalinger af tiltag til forebyggelse eller behandling af paradentose. Endvidere var der ikke gennem årene foretaget røntgenoptagelser med generelt diagnostisk sigte. Dette på trods af, at der på røntgen af tænderne +6,7 i 1986 og 1988, af tanden 6+ i 1997 og af overkæbefronten i 1999 kunne ses begyndende paradentose. Den udførte diagnostik var ikke udført bedst muligt, og Codan ville derfor betale for følgerne af den mangelfulde diagnosti samt rimelige udgifter til erstatning af tænderne, der mistedes som følge af paradentose. Codan tog ikke stilling til tænderne +6 og +7, idet behandlingsplan ikke var vedlagt. For så vidt angik tand 6-, ydedes der hverken erstatning for tabet af denne eller den treleddede bro, som havde erstattet tanden. Dette skyldtes, at Codan ikke fandt, at tabet af tanden skyldtes manglende paradentosediagnostik, men snarere en kompliceret fraktur. Codan erstattede patientens afholdte udgifter til fjernelse af tand 6+ samt den treleddede bro, idet rettidig paradentosebehandling med overvejende sandsynlighed kunne have reddet tanden. Codan fandt behandlingen af overkæbefronten uafklaret. Såfremt tand ­+2 kunne bevares efter rodbehandling og paradentosebehandling ville Codan gerne betale for rodbehandlingerne. Såfremt tand +2 ikke kunne bevares, kunne Codan eventuelt betale for en ny bro fra tanden 2+ til +3, men ikke for rodbehandling af tænderne 2+ og +1 i denne forbindelse, da ikke afledt af skaden. Endelig mente Codan, at fremstilling af bro i fronten måtte afvente resultatet af behandlingen af tænderne +4 og +6,7.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet ændrer Codans afgørelse vedrørende inddragelse af +3 i en bro, idet nævnet er enig i det synspunkt, at 2+ ikke kan bære en 5-leddet bro i den ene ende, da knoglestøtten er for ringe. Derfor bør 3+ inddrages som bropille.

I øvrigt stadfæster Tandskadeankenævnet Codans afgørelse med den anførte begrundelse.