1272-08

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 14-årig dreng, som i efteråret 2003 startede på tandregulering, idet han havde underbid. Der blev i den forbindelse taget diverse aftryk samt røntgenbillede. På dette billede kunne man se, at ene tand 3+ lå forkert, men på grund af hans unge alder skulle der ikke gøres noget ved det endnu. Efterfølgende følges udviklingen af tanden ikke, hvilket resulterede i, at da røntgenbillede blev taget den 6. februar 2008, opdagedes en forkert frembrudsretning af tand 3+. Som følge af den forkerte frembrudsretning, havde tand 3+ resorberet roden på tand 2+, således at denne tand mistes og derfor skal erstattes af et implantat.

1. instans afgørelse:

Codan traf den 19. august 2008 afgørelse om, at der var sket en erstatningsberettigende skade, idet der ved behandlingen var forvoldt skade, som med overvejende sandsynlighed ville være undgået, hvis der var handlet i overensstemmelse med, hvordan en erfaren specialist ville have handlet under de givne forhold. Codan ville således betale implantatbehandlingen af reg. 2+. Codan afviste kravet om godtgørelse for svie og smerte ligesom Codan afviste at betale erstatning for varigt mén, idet tabet af tanden 2+ ville blive reetableret ved implantatbehandling.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse med den af Codan anførte begrundelse.

Nævnet tiltræder således, at indgriben med tandregulering ikke blev fulgt op i tide for hjørnetandens vedkommende, og der er sket en erstatningsberettigende skade, da rettidig indgriben med overvejende sandsynlighed kunne have reddet tanden 2+. Nævnet finder som Codan ikke grundlag for at erstatte varigt mén, idet tabet af tanden 2+ vil blive reetableret ved implantatbehandling. Der foreligger ikke i øvrigt oplysninger eller dokumentation, der godtgør, at der er grundlag for at tilkende godtgørelse for svie og smerte. Et eventuelt behov for fremtidige udskiftninger af implantatet eller implantatkronen kan ikke fastslås med en sådan grad af sikkerhed, som er forudsætningerne for, at der kan ydes erstatning herfor.

Nævnet finder på denne baggrund, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.