Skip to content

1296-08

Behandling: Implantologi - Implantatbehandling - lege artis
Tandskadeankenævnet har d. 1. maj 2009 stadfæstet Codans afgørelse af 7. oktober 2008 om, at der ikke var sket en erstatningsberettiget skade.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en patient, der i 1994 havde fået fremstillet en bro i overkæbefronten på 6 led med hjørnetænderne og de centrale fortænder som bropiller. Broen blev i 1999 udvidet til tand 6+, idet tand 3+ måtte trækkes ud på grund af rodfraktur. Patienten blev tilbudt ny bro efter et par tilfælde af fraktur af porcelæn, men patienten ønskede ikke dette. Herefter sluttede journaloptegnelserne vedrørende broen med notat den 23. maj 2005. Ny tandlæge havde fremlagt journaler fra 13. september og 15. november 2005, men broen var ikke omtalt i notaterne. Patienten ønskede herefter ikke flere indkald fra den pågældende tandlæge og skiftede tandlæge igen, som cementerede broen den 29. juni 2007. Sidste notat i denne journal var 7. august 2007. Ifølge skadesanmeldelsen løsnede broen sig ved rodbehandlingen af tand +1, og blev derfor alene understøttet af to tænder, hvilket angiveligt var +1 og +3. Røntgen dateret 25. oktober 1999 viste kanttilslutning af kronerne på 1+1 og mesialt +3 ligesom billede dateret 7. november 2001 viser god kanttilslutning ved kronen på 6+. Derimod viste billeder fra 2008 caries under kronen på +1 og i kronekanten 1+, medens der var god kanttilslutning på 3+.

1. instans afgørelse:

Codan traf d. 7. oktober 2008 afgørelse om at der ikke var sket en erstatningsberettiget skade.
Codan var enig i, at behandlingsbehovet var åbenbart, men fandt det ikke muligt at påvise mangler ved den oprindeligt fremstillede bro.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse.
Nævnet finder, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i forbindelse med behandlingen i henhold til Lov om Patientforsikring § 1, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 1.Der er alene tale om omgørelse af en brobehandling, hvilket ikke er en skade i lovens forstand. Nævnet har da ikke kompetence til at tage stilling til, om brobehandlingen har været mangelfuld. Et eventuelt krav om tilbagebetaling af honorar i forbindelse med omgørelsen af broen må derfor rejses overfor tandlægen eller eventuelt som civilt søgsmål.