Skip to content

1301-08

Behandling: Implantologi - Implantatbehandling - lege artis
Tandskadeankenævnet har den 1. maj 2009 stadfæstet Codans afgørelse af 12. august 2008 om, at det ikke fandtes overvejende sandsynligt, at der havde været tale om en revnet rod, og der kunne derfor ikke betales erstatning.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en patient der i november 1998 fik rodbehandlet tand +7.

Patienten erindrede, at der under rodbehandlingen i 1998 havde lydt et knæk, og at tandlægen havde forklaret det med, at roden var revnet. Da der ikke var nogen journaloplysninger til støtte for patientens oplysning om lyden af et knæk og en revnet tand, samt at det var vanskeligt at forklare, hvordan rodfraktur skulle kunne opstå under almindelig rodbehandling af en tand, fandt Codan det derfor ikke overvejende sandsynligt, at der havde været tale om en revnet rod, og der kunne derfor ikke betales erstatning.

1. instans afgørelse:

I brev af 12. august 2008 traf Codan afgørelse om, at der ikke var sket en erstatningsberettigende skade efter patientforsikringslovens § 1, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 1. Det fremgik, at patienten i november 1998 fik rodbehandlet tand +7. Efterfølgende opstod der rodspidsbetændelse, og tanden rodresesseredes med kirurgisk rodbehandling den 25. januar 2001. 3. januar 2005 noteredes fund af caries ved +7 og +8 og der behandledes derfor for caries. I maj 2006 blev krone fremstillet og blev cementeret den 7. juni 2006, men allerede i 6. november 2006 henvendte patienten sig til kirurgen, som kunne konstatere betændelsesudførselsgang udgående fra tand +7 samt tandkødslommer på 10-12 mm foran på tanden. Tanden reopereredes, og betændelsesvæv i området blev udrenset. Behandlingen fjernede ikke symptomerne og tanden blev derfor trukket ud. Patienten erindrede, at der under rodbehandlingen i 1998 havde lydt et knæk, og at tandlægen havde forklaret det med, at roden var revnet. Da der ikke var nogen journaloplysninger til støtte for patientens oplysning om lyden af et knæk og en revnet tand, samt at det var vanskeligt at forklare, hvordan rodfraktur skulle kunne opstå under almindelig rodbehandling af en tand, fandt Codan det derfor ikke overvejende sandsynligt, at der havde været tale om en revnet rod, og der kunne derfor ikke betales erstatning.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse med den af Codan anførte begrundelse.

 

Nævnet tiltræder således, at det ikke findes overvejende sandsynligt, at roden på tand +7 er revnet i forbindelse med rodbehandlingen i 1998. Nævnet finder ligesom Codan, at tand +7 mistes på grund af tandens forudbestående tilstand, og at der dermed ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til Lov om Patientforsikring § 1, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 1.