1311-08

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 74 årig mand, der efter forskellige behandlinger har mistet tænderne +6, 6+ og -7. Vedrørende tanden 6+ var denne rodbehandlet og stiftopbygget i februar 2004 og forsynet med krone. I april 2007 blev tandet fjernet som følge af betændelse. Vedrørende tanden +6 blev en sølvfyldning i denne fjernet i forbindelse med konstatering af caries i september 2005 og den blev genopbygget med plast. I maj 2007 gennemførtes en dybderensning og i juni 2007 fjernedes tanden som følge af en rodfraktur. Vedrørende tanden -7 fjernes i september 2005 en stor sølvfyldning og tanden genopbygges med stiftforankret krone. Tanden er efterfølgende fjernet.

1. instans afgørelse:

I brev af 12. september 2008 meddelte Codan afslag på at yde erstatning for tabet af tænderne 6+ og +6, da man ikke vurderede, at der var sket en erstatningsberettigende skade i henhold til Lov om Patientforsikring, § 2, stk. 1, nr. 1, jf. § 1, stk. 1. Det afvistes endvidere, at behovet for rodbehandling af tanden -4 var forårsaget af tanden +6, hvorfor dækning af udgifter til denne rodbehandling afvistes med samme begrundelse. For så vidt angår tanden -7 fandt Codan, at der var en erstatningsberettigende skade, idet tandens behandlingsbehov ikke fremgår af røntgen fra 2003, men behandling med stiftopbygget krone gennemføres i 2005. Codan vurderede, at behandlingen har haft negative konsekvenser for tandens prognose. At tanden må fjernes er således en skade i henhold til Lov om Patientforsikring, og Codan dækker udgifter til udtrækning samt 2000 kr. i erstatning for en mistet tand. Imidlertid anbefales det ikke at foretage implantatbehandling, da tanden kan undværes og da der ofte er en tæt relation til underkæbens nervekanal, hvilket umuliggør implantat. Codan er dog villig til at revurdere behovet for tanden -7 i det konkrete tilfælde og overveje behandlingstilbud, men patienten anker til Tandskadeankenævnet for ikke at risikere, at fristen herfor udløber.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse.

Nævnet tiltræder således, at implantatbehandling som erstatning af tanden -7 ikke er nødvendig af funktionelle eller kosmetiske grunde, samt at den korte afstand til underkæbens følenerve gør anbringelse af et implantat tvivlsomt. Det tiltrædes ligeledes som overvejende sandsynligt, at det var tandens grundlidelse, som førte til behovet for rodbehandling, stift opbygning og kronebehandling, og ligeledes førte til bruddet af tandroden.

Nævnet finder det overvejende sandsynligt, at tanden +6 var så svækket af caries, at den ikke kunne reddes, ej heller med en krone. I den forbindelse er det altid en overvejelse, om der skal gennemføres genopbygning med plast eller med krone. Den valgte behandling med plast indebærer den fordel, at behandlingen er billigere end kronebehandling, og at plasten binder tanden sammen ved en form for limning. Det er ikke overvejende sandsynligt, at en behandling med krone ville have medført, at tanden kunne reddes.

Nævnet finder på denne baggrund, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til Lov om Patientforsikring § 1, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 1.