5295/24

Beskrivelse:

Nævnet tiltrådte Trygs afgørelse, da man fandt, at der med overvejende sandsynlighed ikke var sket en behandlerpåført skade vedrørende tabet af tanden +1. Nævnet havde lagt vægt på, at behandlingsbehovet ved fraktur af tanden +2 ville have været en ny bro fra tanden 3+ til tanden +3.

Sagsfremstilling:

Sagen drejer sig om en 65-årige skadelidte, der fik undersøgt sine tænder den 11. oktober 2022, hvor der blev diagnosticeret rodspidsbetændelse på tanden +1.

Efterfølgende blev tanden kirurgisk rodbehandlet den 5. november 2002, og den 17. december 2009 blev tanden røntgenfotograferet.

Skadelidte henvendte sig hos tandlægen den 21. august 2023, da broen ved fortandsområdet var blevet slået løs måneden forinden. Broen blev undersøgt, og det blev noteret, at denne var gået løs på broleddene ved tænderne 32+, så den kun sad fast på tanden +1. I forbindelse med fjernelse af den løse bro fulgte roden på tanden +1 med ud.

Skadelidte har søgt om erstatning, fordi denne mener, at en af tænderne røg med ud i forbindelse med fjernelse af en løs bro i overkæben.

Afgørelse fra 1. instans:

I brev af 8. januar 2024 traf Tryg afgørelse om, at der ikke var sket en erstatningsberettigende skade, jf. lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (KEL) § 19, stk. 1, jf. § 20 stk. 1.

Tryg fandt, at skadelidte ikke var blevet påført en skade som følge af behandlingen. Tryg lagde vægt på, at røntgenbilledet af 17. december 2009 dokumenterede totalt tab af tandbærende knogle samt stor rodspidsbetændelse ved tanden +1. Tanden blev desuden kirurgisk rodbehandlet den 5. november 2002 på grund af rodspidsbetændelse.

Tryg lagde vægt på, at tanden +1 røg med ud i forbindelse med fjernelsen af broen den 21. august 2023. Tryg vurderede, at selvom tanden +1 var blevet fjernet i forbindelse med brofjernelsen, var dette ikke en skade i lovens forstand, eftersom tanden allerede forinden var mistet som følge af grundlidelsen, total parodontitis samt rodspidsbetændelse og følgerne heraf. Tryg vurderede, at tandtabet skyldtes forhold ved tanden selv, og at tanden skulle være fjernet under alle omstændigheder. Det forhold, at tanden skulle være udtrukket tidligere, udgjorde ikke en skade i sig selv, da der blot var tale om udskudt behandling.

Anken:

Skadevoldende tandlæge har anket Trygs afgørelse af 8. januar 2024 og har anført, denne er uenig i begrundelsen for afslaget.

Tandlægen anfører, at tanden +1 på ingen måde var løs, da broen blev forsøgt banket af, og kunne have fungeret som bropille i mange år endnu.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 8. januar 2024 med den af Tryg anførte begrundelse. Nævnet finder, at der med overvejende sandsynlighed ikke er sket en behandlerpåført skade vedrørende tabet af tanden +1. I den forbindelse har nævnet lagt vægt på, at dit behandlingsbehov ved fraktur af tanden +2 ville have været en ny bro fra tanden 3+ til tanden +3. Tanden +1 var uegnet som bropille, da tanden havde en kort rod på grund af tidligere rodspidsbetændelse, og ligeledes er tanden i 2018 og 2019 blevet registreret med fordybede tandkødslommer og har været behandlet for marginal parodontitis, hvorved tandens knoglefæste var reduceret. Nævnet tiltræder således Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (KEL) § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Lovgrundlag:

Lovbekendtgørelse nr. 9 af 4. januar 2023 om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.