5459/24

Beskrivelse:

Nævnet tiltrådte Trygs afgørelse om, at der ikke var sket en erstatningsberettigende skade. Nævnet fandt ud fra det foreliggende materiale, at der var tale om tandreguleringsbehandlinger, som ikke havde været effektive, men som var blevet omlavet.

Sagsfremstilling:

Sagen drejer sig om en 40-årig kvinde, der over en længere periode havde modtaget behandling. I perioden fra den 31. oktober 2017 og frem til den 6. februar 2018 fik skadelidte reguleret sine tænder på grund af fejlstilling af fortanden 2+. Den 18. december 2018 blev der fortsat noteret tandstillingsfejl, og tanden 2+ stod ikke som skadelidte ønskede, hvorfor der den 2. juli 2019 blev aftalt fornyet tandregulering.

I perioden fra den 21. januar 2020 og frem til den 26. august 2020 blev tænderne reguleret på ny med fastsiddende bøjle på for- og hjørnetænder i overkæben. I forbindelse med behandlingen modtog skadelidte gentagne gange kontrol af tandkød på grund af hævelse. Det blev noteret den 21. august 2020, at skadelidte syntes, at fortænderne var mere skæve end før behandlingen.

Den 24. august 2020 henvendte skadelidte sig for en second opinion. Der blev noteret tandstillingsfejl, forøget overbid med påvirkning af tale og skæve fortænder, men mulighed for ny tandregulerende behandling. Den 8. september 2020 blev der taget kliniske fotos og røntgenbilleder, og den 9. september 2020 blev det noteret, at skadelidte havde modtaget pengene retur for tandreguleringsbehandlingen.

I perioden fra den 3. marts 2021 og frem til den 10. november 2022 modtog skadelidte en fornyet tandregulering med aftagelige skinner, og den 3. august 2023 blev det noteret, at der var opnået et tilfredsstillende resultat.

Skadelidte har søgt om erstatning, fordi der skete en skade i forbindelse med tandreguleringsbehandlingen i perioden fra den 21. januar 2020 til den 7. september 2020. Skadelidte søger erstatning til udbedring, godtgørelse for svie og smerte samt mén.

Afgørelse fra 1. instans:

I brev af 22. januar 2024 traf Tryg afgørelse om, at der ikke var sket en erstatningsberettigende skade, jf. lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (KEL) § 19, stk. 1, og § 20, stk. 1.

Tryg lagde til grund, at skadelidte i perioden fra den 21. januar 2020 og frem til den 26. august 2020 havde modtaget en tandregulerende behandling hos tandlægen. Tryg lagde vægt på, at kliniske fotos fra en anden tandregulering af 8. september 2020 dokumenterede tandstillingen på det tidspunkt, hvor behandlingen blev afbrudt. Det blev vurderet ud fra de kliniske fotos, at der var tale om en mindre grad af tandstillingsfejl, som kunne behandles med en genbehandling, hvilket fandt sted ved tandregulering i perioden fra den 3. marts 2021 og frem til den 21. november 2022.

Tryg anførte, at manglende effekt af en behandling ikke i sig selv var en erstatningsberettiget tilstand, og det formuetab, som opstod, da skadelidte på eget initiativ opsøgte en second opinion, udgjorde ikke en skade. Skadelidte havde fået tilbagebetalt udgifterne ved tandlægen. Det forhold, at behandlingen havde været forbundet med gener og ubehag, var en anerkendt følge ved tandregulering, og der var ikke tilvejebragt dokumentation for, at generne havde været værre end forventet. At skadelidte måtte igennem en fornyet tandregulerende behandling, udgjorde ikke en skade i lovens forstand. Der var heller ikke dokumentation for, at behandlingen havde givet anledning til varige mén, aktuelt behandlingsbehov eller påvirkning af livskvalitet. Tryg anfører slutteligt, at der den 3. august 2023 ved tandregulering blev noteret, at der var opnået et tilfredsstillende resultat.

Anken:

Den 21. april 2024 har skadelidte anket afgørelsen fra Tryg af 22. januar 2024, idet skadelidte er uenig i afgørelsen, da den behandling, som hun har været udsat for, hverken levede op til specialistreglen eller tålereglen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 22. januar 2024 med den af Tryg anførte begrundelse. Nævnet finder ud fra det foreliggende materiale, at der er tale om tandreguleringsbehandlinger udført i henholdsvis 2017-2018 og 2020, som ikke har været effektive, men som er blevet omlavet i 2021 under samme forudsætninger som forud for de oprindelige behandlinger. Det forhold, at en behandling er blevet lavet om, er ikke en skade i lovens forstand. I den forbindelse bemærkes, at udgifterne til de to første behandlingsforsøg med tandregulering er blevet refunderet. Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (KEL) § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Lovgrundlag:

Lovbekendtgørelse nr. 9 af 4. januar 2023 om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1