5266/23

Beskrivelse:

Nævnet tiltrådte Trygs afgørelse. Nævnet fandt, at behovet for rodbehandling af tanden +6 var en almindelig komplikation som følge af tandens grundlidelse. Tanden -7 var tabt som følge af grundlidelsen (overbelastning) og kronebehandling af tænderne 6+, 4+, +3, +6 og 6- kunne tilpasses eller omlaves.

Sagsfremstilling:

Sagen drejer sig om en 64-årige kvinde, der henvendte sig hos tandlægen den 24. november 2021 for en undersøgelse. Tandlægen optog diverse røntgen samt kliniske fotos, og noterede, at der var mistet tandbærende knogle ved tanden -7 (grundet overbelastning), fraktur af tanden 6+, og intraoralt sås tandkødsbetændelse. Skadelidte manglede også tænder ved -56, hvorfor denne blev anbefalet implantatbehandling eller aftagelig protese og kronebehandling af tanden 6+. Det blev noteret den 30. november 2021, at skadelidte ønskede kronebehandling af tænderne 64+, implantater ved regio -56, krone på tanden 6-, opbygning og krone på tanden +3 samt krone på tanden +6.

Efterfølgende fik skadelidte behandlet tænderne 64+ med porcelænsindlæg den 3. december 2021, og tanden 6- blev behandlet med en krone den 9. december 2021. Skadelidte fik beslebet tanden 4- den 3. januar 2021, og der blev foretaget knogleopbygning samt monteret implantater ved området for tænderne -56 den 7. januar 2022. Tandlægen behandlede tænderne +124 med plastfyldninger den 17. januar 2022, tanden +3 blev opbygget og behandlet med en krone, og tanden +6 blev behandlet med et porcelænsindlæg. På grund af tandpine henvendte skadelidte sig hos tandlægen den 21. marts 2022, hvorefter tænderne 4+ og 4- blev beslebet mod hård kontakt, og tænderne 4+, +4 og 6- blev behandlet med fluor grundet følsomhed. Tandlægen foretog abutmentoperation ved implantaterne ved regio -56 den 19. april 2022, hvorefter kronerne blev monteret den 1. juni 2022.

Skadelidte henvendte sig hos tandlægen den 22. juli 2022, grundet smerter primært ved tænderne -7, 6+, 4+, +6 og 6-, og det blev aftalt, at tanden -7 skulle fjernes grundet løsning, tanden +6 skulle rodbehandles og tænderne 6+, 5+ og 6- skulle observeres.

Skadelidte har søgt om erstatning, fordi denne mener, at der den 3. december 2021 blev udført tandbehandling hos tandlægen, som var utilfredsstillende, da der var skarpe kanter på tænderne, der blev behandlet. Dette har udløst daglig tandpine samt overfølsomme tænder og skadelidte har udviklet tandlægeskræk.

Afgørelse fra 1. instans:

I brev af 26. september 2023 traf Tryg afgørelse om, at der ikke var sket en erstatningsberettigende skade jf. lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (KEL) § 19, stk. 1 og § 20, stk. 1.

Vedrørende tænderne 6+, 4+, +3, +6 og 6- fandt Tryg, at disse var blevet tilboret til kroner eller behandlet med indlæg i perioden fra den 3. december 2021 til den 17. januar 2022, og at der var grundlag for at indlede behandlingen, da tænderne sås med stærkt begrænset rest tandsubstans. Tryg anførte, at der under behandling med indlæg/kroner forekom belastninger af tandnerven i form af varme og dehydrering, hvilket var en indbygget risiko ved behandlingen, og kunne medføre en statistisk risiko for, at nerven tog varigt skade. I så fald måtte tanden rodbehandles på 15-20 % pr. tand. Tryg anførte, at skaderne på tandens nerve i nogle tilfælde viste sig i form af kuldefølsomhed. Grundlæggende var det positivt, at tandens nerve var levende og i mange tilfælde var kuldefølsomheden midlertidig. Tryg fandt, at det forhold, at skadelidte fik et behov for rodbehandling af tænderne, ikke i sig selv dannede grundlag for, at der var sket en erstatningsberettigende skade.

Tryg fandt desuden, at det forhold, at behandlingen med kronerne ikke opfyldte skadelidtes forventninger til resultatet, herunder at de var ”dårligt” udformede, og medførte dårlig bidfunktion samt slidemærker på indersiden af kind/tungen, kunne behandlingen på det foreliggende grundlag laves om under samme forudsætninger, som den oprindelige behandling. Dermed kunne der foretages en fornyet behandling med kroner/indlæg, uden at det ville have en negativ påvirkning af skadelidtes tænder eller forringe dennes tandstatus. Tryg fandt, at det forhold, at skadelidte skulle have foretaget denne behandling igen, ikke i sig selv var en skade i lovens forstand. Slutteligt anførte Tryg, at det forhold, at en behandling ikke var lykkedes, heller ikke udgjorde en skade i lovens forstand. Det samme gjorde sig gældende for en behandling, der eventuelt var blevet dyrere end forventet, hvorefter spørgsmålet om eventuel tilbagebetaling af honorar for den første behandling eller omgørelse af den tidligere udførte behandling var en sag mellem skadelidte og den tandlæge, der udførte behandlingen. Slutteligt oplyste Tryg muligheden for at få indbragt sagen for Styrelsen for Patientklager eller civilt søgsmål mod tandlægen.

Vedrørende tanden -7 fandt Tryg, at røntgenbilleder af 24. november 2021 dokumenterede, at skadelidte manglede tænderne -5 og -6, og der var ligeledes mistet tandbærende knogle ved tanden -7. Tryg fandt desuden, at røntgenbilledet dokumenterede, at tanden -7 havde et samlet rodkompleks, hvilket medførte, at tanden var mere udsat ved sidebevægelser. Skadelidte fik afsluttet implantatbehandling ved området for tænderne -5 og -6 den 1. juni 2022, og Tryg anførte, at journalnotatet af 27. juli 2022 dokumenterede, at tanden -7 var løs af 3. grad. Ud fra en konkret vurdering af de foreliggende oplysninger i sagen, vurderede Tryg, at skadelidte ikke var blevet påført en skade i form af tab af tanden -7, som følge af tandlægens behandling. Der blev lagt vægt på, at tanden -7 med overvejende sandsynlighed havde fungeret som den eneste kindtandsstøtte i venstre side af underkæben, hvilket kunne medføre en risiko for overbelastning/løsning af tanden. Tryg lagde desuden vægt på, at en så høj løsningsgrad af tanden -7 med overvejende sandsynlighed ikke kunne udvikle sig på små to måneder efter afsluttet implantatbehandling ved regio -5 og -6. På den baggrund vurderede Tryg, at tanden -7 var tabt som følge af tandens grundlidelse, herunder overbelastning på grund af manglende tænder ved området -5 og -6.

Anken:

Skadelidte anker herefter Trygs afgørelse af 26. september 2023, da hun mener, at den udførte tandbehandling har medført negative konsekvenser for hendes tænder og tandstatus.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 26. september 2023 den af Tryg anførte begrundelse. Nævnet finder, at behovet for rodbehandling af tanden +6 er en almindelig komplikation som følge af tandens grundlidelse. Nævnet finder, at det er overvejende sandsynligt, at tanden -7 mistes som følge af grundlidelsen, herunder overbelastning på grund af manglende tænder ved området, og ikke som følge af tandlægens behandling eller mangel på samme.

Nævnet finder desuden, at kronebehandling ved tænderne 6+, 4+, +3, +6 og 6- kan tilpasses eller omlaves. Det forhold, at en behandling ikke lykkes, er ikke en skade i henhold til loven, og der kan derfor ikke tilkendes erstatning som følge heraf.

Nævnet tiltræder således Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (KEL) § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Lovgrundlag:

Lovbekendtgørelse nr. 9 af 4. januar 2023 om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (KEL) § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1