5261/23

Beskrivelse:

Nævnet tiltrådte Trygs afgørelse om udskudt tandbehandling/omgørelse

Sagsfremstilling:

Sagen drejer sig om en 71-årige skadelidte, som henvendte sig hos tandlægen den 27. januar 2020, hvor tandlægen konstaterede nedsat spytsekretion samt caries i tænderne 72+. Tænderne 72+ blev behandlet med plast den 25. februar 2020. Skadelidte var indlagt på hospital den 28. april 2020 og den 30. juni 2020, og den 1. september 2020 blev det noteret i journalen, at skadelidte havde været meget syg.

Efterfølgende fik skadelidte undersøgt sine tænder hos tandlægen den 10. december 2020, hvor det blev noteret, at skadelidte havde omfattende medicinforbrug, behandlingskrævende cariesangreb i tandsættet (2+, +2) og generel forekomst af plaque. Herefter blev tanden +2 behandlet med plast den 25. februar 2021, som blev gentaget den 31. august 2021, og her konstaterede tandlægen ligeledes caries i tanden 7+.

Den 28. oktober 2021 fik skadelidte rodbehandlet tanden 7+, fordi tandnerven var død, og det blev noteret, at den forreste, kindvendende rodkanal var tilkalket, så denne rodkanal kunne ikke udrenses. Tænderne 76+ blev behandlet med plast den 24. november 2021, og det blev noteret i journalen, at der ikke kunne laves kontaktpunkt mellem de to fyldninger, hvorfor skadelidte blev instrueret om brugen af interdentalbørster.

Herefter henvendte skadelidte sig hos tandlægen den 10. februar 2022, hvor tænderne 2+, +2 blev behandlet igen med nye plastfyldninger pga. fraktur uden garanti. Tandlægen anbefalede skadelidte at få rodbehandlet tænderne 2+ og +2, få foretaget støbte opbygninger og kroner, og tanden 1+ blev behandlet med en plastfyldning på grund af caries. Den 22. juni 2022 henvendte skadelidte sig hos tandlægen fordi tanden +2 var knækket.

Skadelidte har søgt om erstatning, fordi denne mener, at skadelidte som følge af manglende diagnosticering og behandling af bl.a. caries har fået et forøget behandlingsbehov, da flere tænder knækkede.

Afgørelse fra 1. instans:

I brev af 6. juni 2023 traf Tryg afgørelse om, at der ikke var sket en erstatningsberettigende skade jf. lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (KEL) § 19, stk. 1 og § 20, stk. 1.

Vedr. tænderne 2+ og +2: Tryg fandt, at tænderne 2+ og +2 efter plastbehandling knækkede, svarende til cirka et år efter, hvorfor der blev lavet nye, omfattende fyldninger på disse tænder. Tandlægen anbefalede rodbehandling, opbygning samt kroner på tænderne. Tryg lagde vægt på, at der i maj og juni 2022 blev optaget røntgen af tænderne 2+ og +2, hvor der ikke sås kliniske kroner på tænderne. På den baggrund vurderede Tryg, at det var overvejende sandsynligt, at disse to tænder havde haft meget begrænset resttandsubstans ved fyldningsbehandlingen i februar 2022, hvilket ligeledes blev underbygget af en anbefaling om opbygninger i tænderne. Tryg fandt, at det nuværende behandlingsbehov vurderet ud fra røntgenoptagelser af 22. juni 2022, svarede til den foreslået behandling med rodbehandling, støbte opbygninger og kroner, hvorfor der i forhold til tænderne 2+ og +2 var tale om udskudt behandling af skadelidtes grundlidelse caries. Tryg fandt dermed, at når behandlingen var den samme, som ved rettidig diagnostik, var der ikke sket en skade. Det forhold, at behandlingen var udskudt, havde derfor ikke medført et øget behandlingsbehov eller negative konsekvenser for skadelidtes tandstatus.

Vedr. tanden 1+: Tryg fandt, at tanden i forvejen var behandlet med en markant og dyb plastfyldning den 10. februar 2022. Den 10. maj 2022 blev der lavet en ny plastfyldning i tanden, da den tidligere fyldning var mistet/knækket. Tryg anførte, at det ikke fremgik helt klart, hvorvidt der var tale om dén fyldning, som blev udført den 10. februar 2022 eller anden fyldning i samme tand. Dette ændrede dog ikke på, at der ikke var sket en behandlingskrævende skade, da hvis det var selvsamme fyldning, var der tale om omgørelse af tidligere fyldning. Tryg anførte, at selv om fyldningsbehandlingen muligvis ikke havde opfyldt skadelidtes forventninger til resultatet, kunne behandlingen på det foreliggende grundlag laves om under samme forudsætninger som den oprindelige behandling, hvor fyldningen i tanden 1+ kunne omgøres, uden at det ville have en negativ påvirkning af skadelidtes tænder eller forringe dennes tandstatus. Tryg anførte, at det forhold, at skadelidte skal have foretaget denne behandling igen, ikke i sig selv var en skade i lovens forstand. Slutteligt anførte Tryg, at det forhold, at en behandling ikke lykkedes, heller ikke udgjorde en skade i lovens forstand. Det samme gjaldt en behandling, der eventuelt var blevet dyrere end forventet, og spørgsmål om eventuel tilbagebetaling af honorar for den første behandling eller omgørelse af den tidligere udførte behandling var en sag mellem skadelidte og den tandlæge, der udførte behandlingen. Tryg henviste skadelidte til, at der ved uenighed kunne blive indbragt en sag til Styrelsen for Patientklager eller der kunne indledes civilt søgsmål mod tandlægen.

Vedr. tanden 7+: Tryg fandt, at det ifølge det indhentede journalmateriale, ikke fremgik tydeligt, hvorvidt tanden 7+ var mistet eller fyldningen var knækket. En tandlæge rodbehandlede tanden, og lavede en plastfyldning, som efterfølgende blev afsluttet den 24. november 2021. Tryg anførte, at selv om rodbehandlingen muligvis ikke havde opfyldt skadelidtes forventninger til resultatet, kunne behandlingen på det foreliggende grundlag laves om under samme forudsætninger som den oprindelige behandling således, at rodbehandlingen kunne blive omgjort i tanden 1+, uden at dette ville have en negativ påvirkning af skadelidtes tænder eller forringe dennes tandstatus. Slutteligt konkluderede Tryg, at der under skadelidtes behandlingsforløb hos tandlægen ikke var sket en skade jf. KEL § 19, stk. 1 og § 20, stk. 1, da behandlingerne enten havde været udskudt eller kunne omgøres.

Anken:

Skadelidte anker herefter Trygs afgørelse af 6. juni 2023, da skadelidte mener, at der er sket fejl fra tandlægens side.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 6. juni 2023 med de af Tryg anførte begrundelser. Nævnet finder, at den behandling, der nu skal udføres, svarer til den behandling, der skulle have været udført ved rettidig diagnostik, eller er behandling, der kan laves om under samme forudsætninger som forud for den oprindelige behandling. Det forhold, at behandlingerne er udskudt eller skal laves om, og derved eventuelt bliver dyrere, er ikke en skade i lovens forstand. Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20 stk. 1.

Lovgrundlag:

Lovbekendtgørelse nr. 9 af 4. januar 2023 om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (KEL) § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1