5441/24

Beskrivelse:

Nævnet tiltrådte Trygs afgørelse om, at der var tale om behandling af tændernes grundlidelser i form af revnedannelse, fraktur samt komplikationer til disse, hvormed der ikke var sket en behandlerpåført skade.

Sagsfremstilling:

Sagen drejer sig om en 61-årige kvinde, der henvendte sig hos tandlægen den 20. april 2017, hvor tandlægen konstaterede en dyb revne i tanden 5+, og skadelidte fik besked om, at tanden havde en dårlig prognose, hvorefter rodbehandlingen blev indledt. Tanden blev rodfyldt den 9. maj 2017, og tanden blev opbygget i plastmateriale.

Tandlægen noterede den 5. februar 2021, at porcelænskronen på tanden 4+ skulle udskiftes, da den var knækket, og sølvfyldningen i tanden 6+ skulle udskiftes til plast, på grund af revner i tanden. Ved hjælp af røntgen blev der konstateret mangelfuld rodfyldning i tanden 6+.

Der blev monteret en ny krone på tanden 4+ den 30. september 2021. Den 10. februar 2022 blev der ved hjælp af røntgen konstateret, at der var mistet tandbærende knogle ved tænderne 6+ og 5+. Tanden 5+ var knækket den 21. februar 2022, hvorefter denne blev opbygget i plast. Skadelidte henvendte sig hos tandlægen den 12. maj 2022 på grund af smerter i tanden 5+. Tanden sås med en dyb fraktur, hvorefter den blev fjernet.

Der blev den 21. september 2022 udført knogleopbygning ved området for tanden 5+, og samtidig blev tanden 6+ kirurgisk rodbehandlet. Implantatet ved området for tanden 5+ blev isat den 1. februar 2023, og kronen blev monteret den 17. maj 2023. Samme dag blev der ved hjælp af røntgen konstateret rodspidsbetændelse ved tanden 4+, som efterfølgende blev kirurgisk rodbehandlet den 7. juni 2023.

Skadelidte har søgt om erstatning, fordi denne mener, at der er sket en skade som følge af behandlingen, idet der har været et længere forløb siden 2019 med smerter og betændelse i højre side af overkæben.

Afgørelse fra 1. instans:

I brev af 27. februar 2024 traf Tryg afgørelse om, at der ikke var sket en erstatningsberettigende skade, jf. lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (KEL) § 19, stk. 1, og § 20, stk. 1.

Vedrørende tanden 5+ fandt Tryg, at skadelidte med overvejende sandsynlighed ikke var blevet påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen. Tryg lagde vægt på, at tanden 5+ allerede den 20. april 2017 var blevet diagnosticeret med en dyb revne, hvilket røntgen af 20. april 2017 dokumenterede.

Ud fra en konkret vurdering af sagens foreliggende oplysninger vurderede Tryg, at tanden 5+ med overvejende sandsynlighed var mistet med årsag i grundlidelsen dyb revne, det vil sige forhold ved tanden selv, og ikke med årsag i tandlægens behandling eller mangel på samme.

Derfor var skadelidte ikke berettiget til erstatning efter KEL som følge af behandlingen hos tandlægen. I den forbindelse tilføjede Tryg, at det forhold, at en behandling ikke lykkes, heller ikke udgør en skade i lovens forstand. Det samme gælder en behandling, der eventuelt er blevet dyrere end forventet. Slutteligt anførte Tryg, at spørgsmål om eventuel tilbagebetaling af honorar for behandling af tanden 5+ med rodbehandling og opbygning i plast var en sag mellem skadelidte og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan sagen indbringes for Styrelsen for Patientklager, eller der kan indledes civilt søgsmål mod tandlægen.

Vedrørende tænderne 6+ og 4+ fandt Tryg, at der ligeledes ikke var sket en skade som følge af behandlingen hos tandlægen. Tryg lagde vægt på, at røntgen af 20. april 2017 viste rodspidsbetændelse ved tænderne 6+ og 4+, samt at rodfyldningerne i tænderne var tynde, uhomogene og ikke ført til tændernes rodspidser. Tryg lagde desuden vægt på, at der var blevet foretaget rodbehandling af tanden 6+ den 21. september 2022, og af tanden 4+ den 7. juni 2023.

På baggrund af en konkret vurdering af sagens oplysninger, herunder røntgenbilleder, vurderede Tryg, at en eventuel forsinket behandling af tænderne 6+ og 4+ på det foreliggende grundlag ikke havde forringet tændernes prognose. Selvom behandlingen af tænderne muligvis ikke havde opfyldt skadelidtes forventninger til resultatet, kunne behandlingen på det foreliggende grundlag laves om under samme forudsætninger som den oprindelige behandling. Det betød, at skadelidte kunne få omgjort rodbehandlingerne af tænderne, uden at det vil have en negativ påvirkning af disse eller forringe skadelidtes tandstatus. Det forhold, at skadelidte skal have foretaget disse behandlinger igen, var ikke i sig selv en skade i lovens forstand. Slutteligt tilføjede Tryg, at det forhold, at en behandling ikke lykkes, heller ikke udgør en skade i lovens forstand. Det samme gælder en behandling, der eventuelt blev dyrere end forventet. Slutteligt vurderede Tryg, at hvis tænderne 6+ og 4+ senere mistes som følge af den kirurgiske rodbehandling, kunne skadelidte vende tilbage, hvorefter Tryg vil genoptage sagen til fornyet behandling, inden for en periode på 10 år fra skadedatoen, den 16. oktober 2017 jf. KEL § 59, stk. 2.

Anken:

Den 11. marts 2024 har skadelidte anket afgørelsen fra Tryg af 27. februar 2024, da skadelidte er utilfreds med hele forløbet, især fordi skadelidte skulle betale for, at kirurgen skulle ind og fjerne betændelse i nogle kanaler, der ikke blev opdaget i første omgang. Ydermere har skadelidte fortsat smerter i højre side af overkæben.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 27. februar 2024 med den af Tryg anførte begrundelse. Nævnet finder ud fra det foreliggende materiale, at der er tale om behandling af tændernes grundlidelser i form af revnedannelse, fraktur samt komplikationer til disse, hvormed der ikke er sket en behandlerpåført skade. Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (KEL) § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Lovgrundlag:

Lovbekendtgørelse nr. 9 af 4. januar 2023 om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1