5496/24

Beskrivelse:

Nævnet tiltrådte Trygs afgørelse om omgørelse.

Sagsfremstilling:

Sagen drejer sig om en 77-årige kvinde, som henvendte sig hos tandlægen den 15. december 2022, hvor der blev diagnosticeret knogletab ved tænderne -4, +6 og +7.

Herefter blev skadelidte henvist til diagnostik og eventuel behandling af resorptionerne hos specialtandlægen. Her fik skadelidte fjernet tanden +6 den 10. januar 2023, grundet resorptionsforandringer, hvorefter tænderne +5 og +7 blev gjort klar til en helkeramisk bro, som blev monteret den 31. januar 2023.

Efterfølgende henvendte skadelidte sig hos tandlægen den 7. februar 2023, fordi der var forhold ved broen som skulle korrigeres. I perioden fra februar 2023 til februar 2024 var der et længere forløb, hvor skadelidtes egen tandlæge mente, at broen var udført mangelfuld, og at honoraret skulle refunderes, og broen omgøres, hvilket specialtandlægen ikke ville imødekomme.

Skadelidte har søgt om erstatning, fordi denne mener, at der skete en skade i forbindelse med brobehandlingen, og at broen har været generende i hendes mund. Ny tandlæge har vurderet, at broen var lavet forkert, idet den er for lav og sluttede ikke ordentligt til, og den var udført, så den var svær at renholde. Skadelidte ønsker tilbagebetaling af beløb for broen, så der kan laves en ny bro hos ny tandlæge.

Afgørelse fra 1. instans:

I brev af 18. april 2024 traf Tryg afgørelse om, at der ikke var sket en erstatningsberettigende skade, jf. lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (KEL) § 19, stk. 1 og § 20, stk. 1.

Tryg lagde vægt på, at tanden +6 blev fjernet på baggrund af diagnosen tab af tandsubstans, og der blev til erstatning af tanden +6 fremstillet en bro ved regio +567. Selv om behandlingen muligvis ikke havde opfyldt skadelidtes forventninger til resultatet eller opfyldte kravene til almindelig kendt faglig standard, kunne behandlingen på det foreliggende grundlag laves om under samme forudsætninger som den oprindelige behandling. Det betød, at skadelidte kunne få lavet en ny bro, uden at dette ville have en negativ påvirkning af hendes tænder eller forringe hendes tandstatus. Det forhold, at skadelidte skal have foretaget denne behandling igen, var ikke i sig selv en skade i lovens forstand. Skadelidte var derfor ikke berettiget til erstatning efter KEL som følge af behandlingen.

Slutteligt anførte Tryg, at det forhold, at en behandling ikke var lykkedes, heller ikke udgjorde en skade i lovens forstand. Det samme gjaldt en behandling, der eventuelt var blevet dyrere end forventet. Spørgsmål om eventuel tilbagebetaling af honorar for den første behandling eller omgørelse af den tidligere udførte behandling var en sag mellem skadelidte og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kunne sagen indbringes for Styrelsen for Patientklager eller der kunne indledes civilt søgsmål mod tandlægen. Der var oplysninger om, at skadelidte havde fået medhold hos Styrelsen for Patientklager.

Anken:

Den 10. juni 2024 har skadelidte anket afgørelsen fra Tryg af 18. april 2024, idet skadelidte mener, at der er tale om en fejlbehandling foretaget af en specialtandlæge.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 18. april 2024 med den af Tryg anførte begrundelse. Nævnet finder, at brobehandlingen ved tænderne +5 og +7 kan laves om under samme forudsætninger som forud for den oprindelige behandling. Det forhold, at en behandling skal laves om og eventuelt bliver dyrere, er ikke en skade i lovens forstand. Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Lovgrundlag:

Lovbekendtgørelse nr. 9 af 4. januar 2023 om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1