5472/24
Beskrivelse:Tandskadeankenævnet tiltrådte Trygs afgørelse om, at der ikke var sket en erstatningsberettigende skade. Nævnet fandt, at det var overvejende sandsynligt, at tænderne 7+ og +7 var tabt som følge af grundlidelsen, herunder revnedannelse, og ikke som følge af tandlægens behandling eller mangel på samme. | |
Sagsfremstilling:Sagen drejer sig om en 62-årige kvinde, som henvendte sig hos tandlægen den 17. juni 2009, hvor der blev konstateret slidfacetter på tænderne, og tyggemusklerne var ømme. Den 25. november 2013 blev det noteret, at der muligvis var en infraktion i tanden 7+, hvorefter sølvamalgamfyldningen blev fjernet i tanden, og det blev bekræftet, at der var en gennemgående infraktion i tandens mesio-distale regning, hvorefter tanden blev fyldt med plast. Ved konsultation den 15. april 2021 blev der konstateret infraktion distalt på tanden 7+. Ved hjælp af røntgen den 20. april 2022 blev der konstateret rodspidsbetændelse på tanden +6. Den 15. februar 2023 blev det konstateret, at tanden +7 var flækket, hvorefter denne blev fjernet. Den 30. marts 2023 blev der ved hjælp af røntgen konstateret rodspidsbetændelse på tanden +7, som blev fjernet den 4. maj 2023 på grund af gennemgående fraktur. Skadelidte har søgt om erstatning, fordi der skete en skade på tænderne 7+ og +7, da der var revner i tænderne, som havde forårsaget mange smerter, behov for medicin mv. | |
Afgørelse fra 1. instans:I brev af 12. marts 2024 traf Tryg afgørelse om, at der ikke var sket en erstatningsberettigende skade, jf. lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (KEL) § 19, stk. 1, og § 20, stk. 1. Tryg fandt, at behandlingen den 18. december 2013 var blevet udført i overensstemmelse med erfaren specialiststandard. Den 15. april 2021 var der ingen gener ved infraktionen i emaljen. I februar 2023 blev der konstateret gennemgående fraktur af tanden 7+ efter tygning af brød. Tryg vurderede det for ikke overvejende sandsynligt, at manglende diagnostik og behandling af infraktion var årsagen til fraktur førende til tab af tanden 7+. Derimod vurderede Tryg, at årsagen skulle søges i almindelig tygning, træthedsbrud (udmattningsbrud) og/eller slid/tandpres, som var forhold ved skadelidte selv. Tryg lagde vægt på, at der allerede i 2009 var noteret slidfacetter, og røntgen dokumenterede, at tanden +7 var forsynet med en gennemgående amalgamfyldning på fladerne 1, 2, 4. Tryg fandt, at der tidligere havde været konstateret følsomme tandhalse generelt i tandsættet, men der fandtes ingen notater om infraktions-symptomer i tanden +7, som skulle have givet anledning til at fjerne fyldningen. Røntgen dateret den 30. marts 2023 viste rodspidsbetændelse på tanden +7, og i forbindelse med rodbehandlingen i maj 2023 blev det konstateret, at tanden +7 ikke kunne bevares på grund af gennemgående fraktur. Tryg vurderede det for ikke overvejende sandsynligt, at den gennemgående fraktur af tanden +7 havde årsag i manglende diagnostik og behandling af infraktion hos tandlægen. Tryg vurderede, at årsagen derimod skulle søges i almindelig tygning, træthedsbrud (udmattningsbrud) og/eller slid/tandpres, som var forhold ved skadelidte selv. Tryg lagde derved vægt på, at der allerede i 2009 var noteret slidfacetter. Skadelidte var derfor ikke berettiget til erstatning. | |
Anken:Den 8. maj 2024 har skadelidte anket afgørelsen fra Tryg af 12. marts 2024 og anført, at hun ikke er blevet tilstrækkeligt vejledt om, at amalgamfyldninger i tænderne kan bevirke revner. Skadelidte har videre anført, at hun i perioden februar 2022 – april 2023 havde stærke smerter i tænder, kæbe og kranieknogler, men tandlægen formåede ikke at diagnosticere korrekt, herunder at der var revner i tænderne. Skadelidte blev ikke behandlet for tandsmerterne, udover at få længerevarende antibiotikabehandling. Efterfølgende blev skadelidte tilset af en neurolog, som stillede diagnosen ”trigeminus neuralgi”, hvorefter skadelidte kom i medicinsk behandling herfor. Skadelidte har mistet to tænder, som kunne være bevaret hvis hun i tide var blevet vejledt om udskiftning af amalgamfyldningerne. Desuden har den manglende diagnosticering påført skadelidte udgifter til penicillin og andet smertestillende, sygemeldinger, vedvarende voldsomme smerter, unødig medicinsk behandling og tab af to tænderne, som kunne være undgået ved korrekt diagnosticering fra begyndelsen. | |
Tandskadeankenævnets afgørelse:Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 12. marts 2024 med den af Tryg anførte begrundelse. Nævnet finder, at det er overvejende sandsynligt, at tænderne 7+ og +7 mistes som følge af grundlidelsen, herunder revnedannelse, og ikke som følge af tandlægens behandling eller mangel på samme. Nævnet tiltræder således Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (KEL) § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1. | |
Lovgrundlag:Lovbekendtgørelse nr. 9 af 4. januar 2023 om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1 |