5285/24

Beskrivelse:

Nævnet tiltrådte Trygs afgørelse. Nævnet fandt det ikke for overvejende sandsynligt, at den udførte behandling var årsagen til skadelidtes nuværende gener. Skadelidte havde allerede forud for reguleringsbehandlingen symptomer på temporomandibulær dysfunktion (problemer med tyggemuskler og/eller kæbeled), og kæbeleddene var hypermobile i væsentlig grad.

Sagsfremstilling:

Sagen drejer sig om en 31-årig kvinde, der fik kæbesmerter. Den 2. marts 2020 fik skadelidte undersøgt sine tænder, og det blev noteret, at hun ønskede tandreguleringsbehandling med aftagelige skinner (aligners) på grund af skævt bid. Herefter blev der lagt en behandlingsplan og den 6. marts 2020 samt den 12. marts 2020 blev der optaget oversigtsrøntgen af hendes kæber og tænder. Det blev noteret, at skadelidte til tider oplevede spændinger fra nakke og tyggemuskler, og at hun oplevede ømhed ved tryk på kæbeled.

Skadelidte fik reguleret sine tænder fra den 18. juni 2020 og frem til den 8. november 2021. Efter afsluttet tandreguleringsbehandling blev skadelidte anbefalet fortsat brug af aftagelig holdeskinne, således at der ikke skete tilbagefald i tandstillingsfejlen.

På grund af problemer med højre kæbeled fik skadelidte opstartet et forløb hos fysioterapeut. Det blev noteret den 20. juni 2023, at skadelidte var blevet tilset af en bidfunktionsspecialist ved tandlægen, hvor det blev noteret, at der var nedsat bevægelighed i højre kæbeled, og ved hjælp af røntgen blev der konstateret tegn på ændringer ved kæbeleddet i højre side. Efterfølgende fik skadelidte udleveret en bidskinne (Tannerskinne).

Skadelidte har søgt om erstatning, fordi denne mener, at der er opstået kæbesmerter i højre side som følge af tandreguleringsbehandlingen.

Afgørelse fra 1. instans:

I brev af 9. november 2023 traf Tryg afgørelse om, at der ikke var sket en erstatningsberettigende skade, jf. lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (KEL) § 19, stk. 1, jf. 20 stk. 1.

Tryg fandt, at skadelidte ikke var blevet påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen. Tryg lagde vægt på, at der ikke var en tilstrækkelig tidsmæssig sammenhæng mellem den udførte tandreguleringsbehandling i perioden fra den 18. juni 2020 til den 8. november 2021 og problemer med kæbeleddet, der blev noteret første gang den 1. marts 2023 hos en fysioterapeut. Tryg fandt, at hvis kæbeledssymptomerne skulle være relateret til den udførte tandreguleringsbehandling, så ville symptomerne med overvejende sandsynlighed være opstået i forbindelse med eller umiddelbart efter den udførte behandling.

Tryg vurderede derfor, at skadelidtes kæbeledssymptomer var opstået som følge af en uhensigtsmæssig udvikling af grundlidelse (mekanisk slid og problemer med bruskskiven i kæbeleddet i højre side), ligesom det ikke kunne udelukkes, at der var en sammenhæng med de nakkeproblemer og kæbeledsproblemer, som skadelidte oplevede allerede forud for opstart af tandreguleringsbehandlingen, og som blev journalført den 12. marts 2020.

Derudover lagde Tryg vægt på, at kæbeledsproblemer af den type, som skadelidte oplevede (grundlidelse), var en velkendt problemstilling, som sås hos 7-13 % af befolkningen. Desuden anførte Tryg, at der ikke fandtes videnskabelig litteratur, som understøttede en sammenhæng mellem tandregulering og udviklingen af de symptomer, som skadelidte oplevede. På den baggrund fandt Tryg, at der alene var tale om gener som følge af forhold hos skadelidte selv.

På den baggrund vurderede Tryg, at behandlingen hos tandlægen med overvejende sandsynlighed ikke var årsag til skadelidtes gener, hvorfor hun ikke var berettiget til erstatning efter behandlingen.

Anken:

Skadelidte har anket Trygs afgørelse af 9. november 2023 og har i den forbindelse fremsendt en skrivelse, hvori hun har anført, at flere røntgen på sagen vedrører anden patient end hende. Skadelidte har videre anført, at hun ikke havde forudbestående gener, svarende til mekanisk slid og problemer med bruskskiven i kæbeleddet i højre side.

Desuden har skadelidte påpeget, at hun alene havde forudbestående gener, svarende til spændinger i nakke og tyggemuskel samt ømhed ved tryk på kæbeleddet i højre og venstre side, dog uden muskulær ømhed svarende til masseter.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 9. november 2023 med den af Tryg anførte begrundelse. Nævnet finder, at det ikke er overvejende sandsynligt, at den udførte behandling er årsagen til skadelidtes nuværende gener. I den forbindelse har nævnet lagt vægt på, at skadelidte allerede forud for reguleringsbehandlingen havde symptomer på temporomandibulær dysfunktion (problemer med tyggemuskler og/eller kæbeled), og kæbeleddene var hypermobile i væsentlig grad. Skadelidtes gener findes dermed at skyldes forhold ved skadelidte selv, og ikke den udførte behandling. Ydermere finder nævnet, at der ikke er videnskabelig evidens for en sammenhæng mellem tandstilling (eller reguleringen heraf) samt udvikling af temporomandibulær dysfunktion. Nævnet tiltræder således Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (KEL) § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Lovgrundlag:

Lovbekendtgørelse nr. 9 af 4. januar 2023 om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.