5489/24

Beskrivelse:

Nævnet tiltrådte Trygs afgørelse om, at der ikke var sket en erstatningsberettigende skade. Nævnet fandt, at der med overvejende sandsynlighed ikke var tale om en behandlerpåført skade, men derimod behov for omlavning af behandlingen, som ikke var lykkedes.

Sagsfremstilling:

Sagen drejer sig om en 35-årige kvinde, som henvendte sig hos tandlægen efter et fald, hvor tanden 2+ knækkede. Tanden blev røntgenfotograferet, og det blev noteret, at tanden sås knækket til under knogleniveau, og derfor ikke kunne bevares. Herefter blev der lavet en midlertidig tand ved området for tanden 2+, som blev limet fast til nabotænderne. Herefter fik skadelidte indsat et implantat, og det blev noteret, at der var blevet anvendt et tyndt implantat, svarende til 3,3 mm. i diameter og implantatet var blottet mod læbefladen. Der var blevet anvendt kunstig knogle. Abutmentet blev isat og kronen blev påmonteret. Det kom en del smerter, da skruen blev fastskruet, hvorefter kronen hurtigt gik løs. Skadelidte blev tilset i forbindelse med en undersøgelse, hvor det blev noteret, at der sås lettere rødme og smerter omkring kronen, og der var mistet tandbærende knogle omkring implantatet. Det blev noteret mistet knogle omkring implantatet og der var en ømhed ved tryk på implantatet, hvorefter implantatet blev fjernet. Der blev herefter foretaget opbygning med kunstig knogle og skadelidte fik udleveret en smileprotese. Det nye implantat blev isat, og der blev opbygget yderligere knogle med høst fra udboringen. Herefter blev implantatet kontrolleret med røntgen og der blev diagnosticeret tab af tandbærende knogle omkring implantatet. Ifølge journalen fra tandklinikkens placering, har skadelidte fået tilbagebetalt 50 % af honoraret til implantatbehandlingen, som skadelidte ikke var tilfreds med.

Skadelidte har søgt om erstatning, fordi denne mener, at der har været problemer med implantatbehandlingen, som skal omgøres.

Afgørelse fra 1. instans:

I brev af 15. maj 2024 traf Tryg afgørelse om, at der ikke var sket en erstatningsberettigende skade, jf. lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (KEL) § 19, stk. 1, nr. 1 og § 20 stk. 1. Tryg vurderede, at skadelidte ikke var blevet påført en skade som følge af implantatbehandlingen hos tandlægen. Indledningsvist lagde de vægt på, at der var grundlag for at lave et implantat, da tanden 2+ var blevet fjernet grundet markant fraktur.

Derudover lagde Tryg vægt på, at implantatet (første implantat) blev indsat den 19. april 2022, hvor dele af implantatet stadig var blottet, hvilket medførte knoglenedbrydning og var medvirkende til, at dette implantat blev fjernet og et nyt skulle isættes. Selv om behandlingen muligvis ikke havde opfyldt skadelidtes forventninger til resultatet, kunne behandlingen på det foreliggende grundlag laves om under samme forudsætninger som den oprindelige behandling. Det betød, at skadelidte kunne få foretaget et nyt implantat, uden at det ville have en negativ påvirkning af hendes tænder eller forringe hendes tandstatus. Det forhold, at skadelidte skulle have foretaget denne behandling igen, var ikke i sig selv en skade i lovens forstand. Skadelidte var derfor ikke berettiget til erstatning efter KEL som følge af behandlingen hos tandlægen. I den forbindelse tilføjede Tryg, at det forhold, at en behandling ikke var lykkes, heller ikke udgjorde en skade i lovens forstand. Det samme gjaldt en behandling, der eventuelt var blevet dyrere end forventet.

Vedrørende tilbagebetaling af udgifter anførte Tryg, at spørgsmål om eventuel tilbagebetaling af honorar for den første implantatbehandling eller omgørelse af den tidligere udførte behandling var en sag mellem skadelidte og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kunne sagen indbringes for Styrelsen for Patientklager eller der kunne indledes civilt søgsmål mod tandlægen.

Tryg anførte slutteligt, at skadelidte havde modtaget svarende til 50 % af udgiften, og at sagen var blevet ført videre til Styrelsen for Patientklager. Vedrørende knogleopbygning som følge af første implantat anførte Tryg, at hvis det skulle vise sig, at der skulle være brug for omfattende knogleopbygning i forbindelse med ny implantatbehandling, da kunne sagen genanmeldes og forsikringen vil tage stilling til, hvorvidt der kan etableres en årsagssammenhæng mellem den udførte implantatbehandling og et eventuelt behov for omfattende knogleopbygning.

Anken:

Den 28. maj 2024 har skadelidte anket afgørelsen fra Tryg af 15. maj 2024, idet skadelidte er uenig i den afgørelse, Tryg har truffet. Skadelidte ønsker, at implantatet aldrig var blevet lavet, da det skal laves om. Skadelidte er bange for at få udført tandbehandling, og vil måske hellere have en bro i det område, hvilket medfører, at raske tænder bliver beslebet.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 15. maj 2024 med den af Tryg anførte begrundelse. Nævnet finder, at der med overvejende sandsynlighed ikke er tale om en behandlerpåført skade, men derimod behov for omlavning af behandlingen, som ikke er lykkedes. Det forhold, at en behandling ikke lykkes, er ikke en skade i henhold til loven, og der kan derfor ikke tilkendes erstatning som følge heraf. For så vidt angår bevarelse af 2+, var dette ikke muligt på grund af en længdegående fraktur i tanden. Nævnet tiltræder således Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (KEL) § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Lovgrundlag:

Lovbekendtgørelse nr. 9 af 4. januar 2023 om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1