5240/23

Beskrivelse:

Tandskadeankenævnet tiltrådte Trygs afgørelse vedrørende forældelse (3 år), dog med ændret begrundelse.

Sagsfremstilling:

Sagen drejer sig om en 17-årige skadelidte, som fik fjernet tanden 05+ den 29. maj 2013 på grund af betændelse. Forinden fjernelse af tanden havde skadelidte fået foretaget en rodbehandling af tanden 05+. Tandlægen noterede den 8. februar 2016, at der var pladsmangel til frembrud af tanden 5+, som kom frem delvist i ganen. Skadelidte fik den 16. januar 2018 vurderet tandstillingen ved specialtandlæge, og det blev noteret, at der ikke var indikation for tandreguleringsbehandling. Efterfølgende fik skadelidte monteret fastsiddende bøjle på nogle af tænderne den 25. marts 2019, hvorefter skadelidte gennemgik et forløb med nakketræk og bøjlebehandling for at skabe plads til tanden 5+. Tandlægen noterede den 1. juli 2019, at det var urealistisk at få skabt plads til tanden 5+ i tandbuen.

Skadelidte blev den 3. marts 2020 anbefalet fjernelse af tanden 5+, så der var plads til de andre tænder i tandbuen uden yderligere behandling, hvilket skadelidte takkede nej til. Efterfølgende fik skadelidte optaget røntgenbilleder og fotos den 14. februar 2022, og den 21. september 2022 blev skadelidte tilset hos specialtandlægen, hvor det blev noteret, at der ikke var fundet indikation for tilbud om tandreguleringsbehandling i kommunalt regi, da fejlstillingen af tanden 5+ ikke gav gener i forhold til den måde, som tænderne fungerede på, hvorefter skadelidte blev afsluttet ved tandplejen. Skadelidte fik slutteligt vurderet tandstillingen ved privat specialtandlæge i tandregulering den 6. december 2022, som fandt indikation for tandregulering af skadelidtes tandsæt. Det blev noteret, at det var muligt med behandling i form af fastsiddende apparatur.

Skadelidte søger udgifter til tandregulering, da der er sket en skade i forbindelse med tandbehandlingen i 2012/2013, eftersom der er blevet foretaget caries-behandling af en kindtand, som ikke blev udført ordentligt. Tanden blev efterfølgende rodbehandlet og senere fjernet uden at stedet blev behandlet med en pladsholder, hvilket har medført, at den permanente tand er frembrudt i ganen.

Afgørelse fra 1. instans:

I brev af 4. september 2023 traf Tryg afgørelse om, at den behandling, der var foretaget 10 år inden anmeldelsen var forældet, og derfor var der alene blevet taget stilling til behandlingen fra den 26. maj 2013 og frem, hvor Tryg fandt, at der ikke var sket en erstatningsberettigende skade, jf. KEL § 19, stk. 1, jf. 20 stk. 1. Tryg fandt, at skadelidte ikke var blevet påført en skade som følge af behandlingen hos tandplejen, da der alene var tale om et økonomisk tab, som følge af udskudt behandling. Tryg lagde vægt på, at skadelidtes tandstillingsfejl var dokumenteret ved kliniske fotos af 14. februar 2022, som dokumenterede en mindre grad tandstillingsfejl, og med frembrud af tanden 5+ i ganen grundet pladsmangel. Tryg lagde til grund, at journalen dokumenterede, at der i perioden fra den 25. marts 2019 og fremefter var blevet forsøgt at skabe plads til tanden 5+ i tandbuen, hvilket dog ikke havde ført til det ønskede resultat. Manglende effekt af en behandling var dog ikke en skade efter loven, og ligeledes var der ingen garanti for succesfuld behandling. Tryg fandt desuden, at behovet for tandreguleringsbehandling med overvejende sandsynlighed ikke kunne have været undgået, hvis tandplejen havde indsat en pladsholder efter fjernelse af mælketanden 05+ den 29. maj 2013.

Anken:

Skadelidtes værge har anket Trygs afgørelse af 4. september 2023 og har anført, at det fortsat er deres vurdering, at en pladsholder efter fjernelse af tanden 05+ ville have forhindret, at tilstødende tænder kunne lukke af for den blivende tand.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse, dog med ændret begrundelse, som anført nedenfor. Eventuelle erstatningskrav forældes efter § 59 i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (KEL) 3 år efter, at skadelidte fik eller burde have fået kendskab til skaden. Af Højesterets praksis følger, at forældelsesfristen regnes fra det tidspunkt, hvor den erstatningsberettigede har fået eller burde have fået kendskab ikke alene til selve skaden, men også til at denne kunne være forårsaget af tandlægens behandling eller muligvis kunne være undgået ved en anden behandling og dermed til, at der kan være grundlag for et krav om erstatning efter KEL.

Tandskadeankenævnet finder, at I senest den 4. januar 2019 vidste eller burde vide, at der eventuelt var sket en erstatningsberettigende skade ved fjernelsen af mælketanden 05+ uden indsættelse af pladsholder, da det fremgår af journalen, at I på den dato fik forelagt analyseresultat og behandlingsplan. I blev orienteret om rodresorptionsrisiko, risiko for nekrose og forøget cariesrisiko ved ortodontisk behandling, samt blev oplyst om mulighed for at afvente eruption (udbrud) af tanden 5+ i ganen, med senere fjernelse af tanden eller skabe plads til tanden 5+ med fast apparatur.

Nævnet finder dermed, at sagen er forældet, jf. KEL § 59, stk. 1.

Lovgrundlag:

Lovbekendtgørelse nr. 9 af 4. januar 2023 om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 59, stk. 1