5509/24

Beskrivelse:

Nævnte ændrede Trygs afgørelse til fordel for skadelidte. For så vidt angik godtgørelse for svie og smerte fandt nævnet det godtgjort, at skadelidte havde haft et hårdt og omfattende behandlingsforløb, og at hun havde gået uden tænder i underkæben indtil der blev isat en midlertidig delprotese. Der kunne derfor tilkendes yderligere 5.000,00 kr. i godtgørelse for svie og smerte. Sagen blev hjemvist til Tryg med henblik på udbetaling heraf.

Sagsfremstilling:

Sagen drejer sig om en 75-årig kvinde, som henvendte sig hos tandlægen den 24. august 2022 på grund af smerter i tanden 3-. Tandlægen noterede, at tanden 3- var let øm ved banketest, tanden var en anelse løs, og der var en fordybet tandkødslomme ved tanden. Tanden blev røntgenfotograferet, og tandlægen mistænkte en mulig revne i tanden.

Den 14. september 2022 blev der optaget en CBCT-scanning af tanden, og det blev noteret, at roden på tanden 3- var knækket. Den 21. oktober 2022 blev der indledt rodbehandling af tanden 3-, men efterfølgende blev tandroden fjernet den 2. februar 2023, og der blev indsat et implantat ved området. Den 9. februar 2023 fik skadelidte fjernet suturer ved området for tanden 3-, og det blev noteret, at der var smerter på trods af behandling med antibiotika. Der blev noteret vedvarende smerter den 13. februar 2023, og ved hjælp af en CBCT-scanning den 15. februar 2023 blev der opdaget betændelse ved implantatet, hvorefter dette blev fjernet.

Smerterne var vedvarende, og ved hjælp af en CBCT-scanning den 28. februar 2023 blev der opdaget knoglefragmenter ved området for tanden 3- og kraftig fortætning af knoglen, hvorefter skadelidte fik udleveret kraftigere medicin. Knoglefragmenterne blev fjernet den 8. marts 2023, og der blev noteret fortsatte smerter hos skadelidte. Skadelidte henvendte sig efterfølgende hos Kæbekirurgisk afd. på et hospital den 15. marts 2023, hvor skadelidte fik foretaget oprensning ved tanden 3- den 21. marts 2023. Der blev tømt for pus af absces under hagens højre side, og tænderne 2-, 1- og -1, som alle var løse af 2. grad, blev fjernet. Betændelsesvævet ved området for tanden 3- blev fjernet, og der blev foretaget en afglatning af knoglen i området.

Skadelidte blev herefter udskrevet den 24. marts 2023 fra sygehuset, og det blev noteret, at skadelidte havde det meget bedre, men at denne som følge af osteomyelit (knoglebetændelse) skulle have medicin i 4 uger. Det blev den 12. april 2023 noteret, at skadelidte var smerte- og infektionsfri.

Skadelidte har søgt om erstatning, fordi denne mener, at hun har mistet tænderne 2-, 1-, og -1 på grund af massiv betændelse i knoglen efter indsættelse af implantat ved området for tanden 3-. Skadelidte har i den forbindelse haft udgifter til medicin, transport samt haft et indlæggelsesforløb i forbindelse med betændelsen.

Afgørelse fra 1. instans:

I brev af 17. april 2024 traf Tryg afgørelse om, at der var sket en erstatningsberettigende skade, jf. lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (KEL) § 20, stk. 1, nr. 4.

Vedrørende tænderne 2-, 1-, -1 samt osteomyelit vurderede Tryg, at behandlingen hos et implantatcenter var udført i overensstemmelse med, hvad der efter tandlægefaglig videnskab og erfaring havde været det bedst mulige i situationen. Skadelidtes behandling havde således været i overensstemmelse med, hvad den erfarne specialist ville have gjort på det pågældende område.

Indledningsvis lagde Tryg vægt på, at det udførte arbejde med både fjernelse af tanden 3- samt efterfølgende implantatbehandling havde været efter erfaren specialiststandard, og at de efterfølgende komplikationer med tandtab af 2-, 1- og -1 samt smerter med overvejende sandsynlighed skyldtes en komplikation til indgrebene. Derudover bemærkede Tryg, at uagtet at optaget røntgen af den 25. januar 2023 ikke kunne fremskaffes, stod røntgenbeskrivelsen foretaget af tandlægen til troende. Den opståede komplikation i form af osteomyelit og tandtab vurderede Tryg således var en hændelig komplikation til et i øvrigt korrekt udført indgreb.

Tryg vurderede, at skadelidtes skade efter behandlingen med oprensning, tandfjernelse og implantatbehandling, hvorpå betændelse og smerter opstod, var en sjælden komplikation (under 2 %). Tryg vurderede også, at behandlingsskaden med tandtab og smerter var relativt alvorlig i forhold til den grundsygdom, som skadelidte blev behandlet for. Skadelidtes nuværende gener som følge af behandlingsskaden var derfor mere omfattende, end hvad skadelidte med rimelighed måtte tåle, set i forhold til sin grundsygdom. Skaden var derfor omfattet af KEL.

Vedrørende omgjørelse af implantat ved området for tanden -3 fandt Tryg, at selv om behandlingen muligvis ikke havde opfyldt skadelidtes forventninger til resultatet, kunne behandlingen på det foreliggende grundlag laves om under samme forudsætninger som den oprindelige behandling. Det betød, at skadelidte kunne få foretaget et nyt implantat uden, at det ville have en negativ påvirkning af hendes tænder eller forringe hendes tandstatus. Det forhold, at skadelidte skal have foretaget denne behandling igen, var ikke i sig selv en skade i lovens forstand. Slutteligt tilføjede Tryg, at det forhold, at en behandling ikke var lykkedes, heller ikke udgjorde en skade i lovens forstand. Det samme gjaldt en behandling, der eventuelt var blevet dyrere end forventet.

Tryg anførte, at spørgsmålet om eventuel tilbagebetaling af honorar for den første behandling eller omgjørelse af den tidligere udførte behandling var en sag mellem skadelidte og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kunne sagen blive indbragt for Styrelsen for Patientklager eller der kan indledes civilt søgsmål mod tandlægen.

Vedrørende gener efter faldskade i ben anførte Tryg, at uagtet om skadelidte havde vurderet, at der var en sammenhæng mellem den skade, der skete med benet og smerterne, så vurderede Tryg, at der ikke var en konkret årsagssammenhæng mellem tandskaden og skadelidtes faldskade. Skaden på skadelidtes ben var derfor ikke omfattet af loven.

Tryg opgjorde desuden skadelidtes erstatning for medicinudgifter på 900,00 kr., og fandt, at der kunne udbetales en skønsmæssig godtgørelse for svie og smerte på 10.000,00 kr.

Tryg har den 15. maj 2024 godkendt et behandlingsoverslag på 6.550,00 kr., vedrørende en smileprotese. Tryg har den 4. juni 2024 opgjort skadelidtes erstatning på i alt 7.625,25 kr., vedrørende regning 2091873 for smileprotese på 5.305,00 kr., samt 2.320,25 kr. i erstatning for afholdte transportudgifter.

Anken:

Den 11. juli 2024 har skadelidte anket afgørelsen fra Tryg af 17. april 2024 og anført, at hun er tilfreds med, at der ydes erstatning til tandbehandlingen samt for transportudgifter, men mener, at godtgørelse for svie og smerte er sat for lavt.

Skadelidte har videre anført, at hun fortsat har smerter i munden samt mangler tænder halvandet år efter behandlingen. Desuden har skadelidte kroniske smerter i sit ben efter et fald. Kort før hendes indlæggelse blev hun svimmel, besvimede og faldt, og slog sit ben kraftigt.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet ændrer Trygs afgørelse af 17. april 2024. Nævnet finder, at der med overvejende sandsynlighed er sket en behandlerpåført skade vedrørende infektion efter behandling af området ved tanden 3-, som medførte indlæggelse og tab af tænderne 2-, 1- og -1 jf. lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (KEL) § 20, stk. 1, nr. 4.

For så vidt angår erstatning tiltræder nævnet Trygs afgørelse af de grunde, som Tryg har anført. For så vidt angår godtgørelse for svie og smerte finder nævnet det godtgjort, at du har haft et hårdt, og omfattende behandlingsforløb, og du har gået uden tænder i underkæben indtil den 8. juni 2023, hvor du fik isat en midlertidig delprotese. Nævnet finder derfor, at der kan tilkendes yderligere 5.000,00 kr. i godtgørelse for svie og smerte. Sagen hjemvises til Tryg med henblik på udbetaling heraf.

For så vidt angår din faldskade og skade på dit ben, vurderes dette ikke at have årsagssammenhæng med den anerkendte tandskade.

Lovgrundlag:

Lovbekendtgørelse nr. 9 af 4. januar 2023 om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1