5491/24

Beskrivelse:

Nævnet tiltrådte Trygs afgørelse om, at der ikke var sket en erstatningsberettigende skade. Der forelå informeret samtykke til behandlingen (immediat helprotese til overkæben samt delprotese til underkæben).

Sagsfremstilling:

Sagen drejer sig om en 55-årig kvinde, som henvendte sig hos tandlægen den 8. marts 2018, hvor tænderne 5- og -4 blev behandlet med plast grundet caries, og rødderne ved regio 7+ og -6 blev fjernet. Det blev noteret, at broen fra tanden 4+ til tanden 1+ var løs og blev recementeret den 27. marts 2018, hvor skadelidte også fik udført parodontalbehandling af sine tænder. Tanden 7- blev fjernet den 19. januar 2018, og ved tandlægebesøg den 19. november 2018 blev der optaget kontrolrøntgen af skadelidtes overkæbe. Det blev noteret, at der var knækket porcelæn af tanden +4, og broen fra tanden +1 til tanden +6 var løsnet grundet caries i tanden +6.

Der blev ifølge oplysningerne fremlagt fire behandlingsforslag fra tandlægen:

1: Fjernelse af broen fra tanden +1 til tanden +6, og derefter fremstilling af ny bro, hvilket skadelidte afslog grundet økonomi.

2: Bevarelse af tænderne +1, +2 og ny krone på tanden +6 samt delprotese med støbt stel til overkæben.

3: Fjernelse af tænderne +1, +2, +6 samt delprotese med støbt stel til overkæben.

4: Fjernelse af alle de resterende tænder og erstatning heraf med helproteser.

Ifølge journalen valgte skadelidte den sidste mulighed. Den 20. november 2018 blev et overslag på blandt andet helprotese til overkæben og unitor til underkæben sendt til kommunen. Den forbedrende behandling af bøjletænderne i underkæben og aftryksskeer blev foretaget, og det blev i journalen noteret, at der forelå en godkendelse fra kommunen med en egenbetaling. Aftryk blev udført den 17. december 2018, og skadelidtes tænder i overkæben (4+, 3+, 1+, +1, +2, +6, +7) blev fjernet den 8. januar 2019, hvor det fremgik, at skadelidtes søn var med som tolk, da sproget var en udfordring. Helprotesen til overkæben og delprotesen til underkæben blev sat ind i skadelidtes mund.

Afgørelse fra 1. instans:

Tandlægen har i journalen beskrevet, at skadelidte muligvis ikke havde forstået behandlingens indhold, og troede, at hun fik isat faste broer uagtet, at tandlægen ifølge journalen havde vist proteserne til skadelidte inden de blev isat. Efterfølgende instruerede tandlægen i forholdsregler efter tandfjernelse og i brug af proteserne. Den 9. januar 2019 var skadelidtes datter med som tolk hos tandlægen. Der blev justeret på proteserne, og skadelidtes datter blev informeret om, hvordan behandlingsplanen var valgt af skadelidte selv på baggrund af økonomi, da faste broer var for stor en udgift og forventet bedste kosmetiske resultat. Herefter var skadelidte til kontroller med justeringer for tryksår den 16., 18., 22. og 25. januar samt 8., 26. februar og 1. og 12. marts 2019. Skadelidte har søgt om erstatning, fordi tandlægen har fjernet hendes tænder i overkæben den 8. januar 2019, hvilket skadelidte ikke havde forventet, da tandlægen vurderede, at det var den eneste løsning, da der ikke var økonomisk råderum til anden behandling. I brev af 24. maj 2024 traf Tryg afgørelse om, at der ikke var sket en erstatningsberettigende skade, jf. lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (KEL) § 19, stk. 1 og § 20, stk. 1. Tryg fandt, at behandling med nye broer ved området for tænderne 4+, 3+, til 1+, samt +1, +2 til +6 var umulig af økonomiske årsager. Samtidig viste optaget røntgen fra den 19. november 2018, at de påmonterede broer havde dårlig kanttilslutning og der var tegn på caries under kronerne i broerne, hvorfor tændernes svækkelse af bropillerne med overvejende sandsynlighed hindrede en løsning med bevarelse af tænderne 4+, 3+, 1+, +1, +2, +6. Behandlingen blev ifølge journalen valgt af skadelidte, med sin søn og datter som tolke. Tandlægen konstaterede efter tandfjernelse og aflevering af proteserne, at skadelidte muligvis ikke havde forstået behandlingens indhold og omfang, på trods af, at skadelidte havde fået vist proteserne inden behandlingen blev foretaget. Uagtet hvor uhensigtsmæssigt og uheldigt det havde været, lagde Tryg vægt på, at der var klar indikation for, at behandlingen blev foretaget med udgangspunkt i tændernes tilstand. Derudover blev det også lagt til grund, at der var muligheder for andre behandlinger, men at skadelidtes økonomiske råderum medførte, at faste protetiske behandlinger ikke kunne foretages. Tryg fandt, at ansvaret for dette på ingen andre måder kunne tillægges tandlægen, men måtte være skadelidtes ansvar, og der var ikke sket en skade i lovens regi.

Anken:

Den 26. maj 2024 har skadelidte anket afgørelsen fra Tryg af 24. maj 2024 via sin datter, da der foreligger rigtig mange urigtige oplysninger i sagen. Skadelidtes datter oplyser, at alle tænder, som blev fjernet fra overkæben, blev fjernet samme dag og samtidig og dermed ikke over nogle dage. De havde ikke set et billede af protesen, inden behandlingen blev opstartet. Disse sås først, når proteserne skulle ind i munden og efter fjernelse af tænderne. Der er ikke blevet udført behandling i 2010, da skadelidte først er kommet til Danmark i 2015. Tandlægen har ikke skrevet i journalen, at skadelidte græd rigtig meget på klinikken og oplyste tandlægen, at det ikke var den behandling, som hun havde valgt.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 24. maj 2024 med den af Tryg anførte begrundelse. Nævnet finder, at der med overvejende sandsynlighed ikke er sket en behandlerpåført skade. Skadelidte har fået fremlagt flere forskellige behandlingsmuligheder og har givet sit informerede samtykke hertil via tolk og valgt immediat helprotese til overkæben samt delprotese til underkæben. Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Lovgrundlag:

Lovbekendtgørelse nr. 9 af 4. januar 2023 om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1