Skip to content

5454/24

Beskrivelse:

Nævnet tiltrådte Trygs afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade dog med supplerende bemærkninger. Nævnet fandt, at bedst mulig behandling havde indebåret systematisk registrering og diagnostik af parodontitis med dertilhørende relevante røntgenoptagelser samt udarbejdelse af en relevant behandlingsplan i perioden fra 2007 til 2018.

Sagsfremstilling:

Sagen drejer sig om en 66-årig kvinde, som havde været til regelmæssige undersøgelser og tandrensninger to gange om året. Den 20. juni 2014 fik skadelidte undersøgt sine tænder, og i den forbindelse blev der optaget sammenbidsrøntgen. Flere steder i tandsættet var der tandkødslommer på 4-5 mm. Tænderne blev renset.

Efterfølgende henvendte skadelidte sig hos tandlægen den 12. maj 2015 med symptomer fra venstre side. Ved hjælp af røntgen blev der konstateret caries i tanden +7, hvorefter tanden blev fjernet. Den 11. september 2015 fik skadelidte instruktion i hjemmetandpleje, herunder i brug af tandstikkere. Den 12. januar 2016 blev der noteret fordybede tandkødslommer ved tænderne +12, hvorfor tanden +1 blev tandrodsrenset. Skadelidte fik den 23. marts 2016 stillet diagnosen parodontitis, og tænderne blev renset.

Den 29. september 2016 blev der målt 4-5 mm tandkødslommer flere steder, og der blev instrueret i brug af tandstikkere, hvilket blev gentaget den 19. oktober 2017 grundet bakteriebelægninger i mellemrummene. Tænderne 6- og -6 blev renset på rodoverfladerne den 3. maj 2018, og ved sidste undersøgelse hos anmeldte tandlæge den 1. november 2018 fik skadelidte ny instruktion i brug af tandstikkere på grund af plaque og fordybede tandkødslommer.

Efterfølgende blev skadelidte tilset hos ny tandlæge den 2. maj 2019, hvor der blev stillet parodontitis diagnoser og foretaget tandrodsrensninger på tænderne 43+. I den efterfølgende periode blev der jævnligt stillet parodontitis diagnoser, registreret tandkødslommer samt gennemført tandrodsrensninger. Den 22. juni 2021 fik skadelidte udført en udvidet tandrensning. Den 7. november 2022 fik skadelidte udført en PUD, hvorefter hun konsulterede en anden tandlæge den 3. juli 2023. Her fik hun stillet diagnosen parodontitis og fik målt fordybede tandkødslommer på op til 11 mm inkl. blødning fra tandkødet. Der blev registreret omfattende tab af tandbærende knogle, og skadelidte blev oplyst om, at prognosen for flere tænder var dårlig. Den 25. august 2023 blev der udført udvidet tandrensning og tandrodsrensninger.

Skadelidte har søgt om erstatning, fordi tandlægen ikke har diagnosticeret og behandlet skadelidtes parodontitis trods regelmæssige undersøgelser, hvilket har medført løse tænder, hvor flere tænder ikke har kunnet bevares.

Afgørelse fra 1. instans:

I brev af 1. februar 2024 traf Tryg afgørelse om, at der var sket en erstatningsberettigende skade, jf. lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (KEL) § 21, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Tryg fandt, at skadelidte som følge af forsinket diagnosticering og behandling af parodontitis (tab af tandbærende knogle) var blevet påført en skade i form af et forøget behandlingsbehov. På den baggrund godkendte Tryg skadesudbedrende behandling i form af rimelige og nødvendige udgifter til kirurgisk parodontalbehandling.

Tryg lagde vægt på, at skadelidtes tandsæt var angrebet af infektionssygdommen parodontitis; en lidelse der ubehandlet/utilstrækkeligt behandlet fører til et progressivt tab af tandbærende knogle. På baggrund af sagens oplysninger vurderede Tryg, at lidelsen havde udviklet sig fra moderat parodontitis (stadie II) til fremskreden parodontitis (stadie IV) fra 20. juni 2014 til 1. november 2018, og at lidelsen ikke var blevet diagnosticeret og behandlet optimalt i denne periode.

Den erfarne specialist ville den 20. juni 2014 have foretaget fuld undersøgelse for parodontitis (PUD) med registrering af tandkødsniveau, måling af tandkødslommer (pochedybder), notater om blødning, målt mængden af belægninger (plak index), tænders løsningsgrad (mobilitet) samt foretaget røntgenstatus. Herefter ville specialisten have foretaget udvidet tandrensning og tandrodsrensninger samt informeret om sygdommen og motiveret til forbedret mundhygiejne. Herved ville et eventuelt behov for kirurgisk parodontalbehandling og eventuelt tandtab med overvejende sandsynlighed være undgået.

Anken:

Den 3. april 2024 har tandlægen anket afgørelsen fra Tryg af 1. februar 2024, idet skadelidtes PA-diagnose blev stillet tidligt i forløbet, og der blev udført almindelig tandrensning og tandrodsrensninger samt hygiejne instruktion.

Da skadelidte ikke formåede at forbedre hygiejnen samt stoppe rygningen, var der ikke indikation for yderligere PA-behandling, som ville være udsigtsløs og spild af penge.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 1. februar 2024, dog med følgende supplerende bemærkninger. Nævnet finder, at bedst mulig behandling havde indebåret systematisk registrering og diagnostik af parodontitis med dertilhørende relevante røntgenoptagelser samt udarbejdelse af en relevant behandlingsplan i perioden fra 2007 til 2018. Herved er det overvejende sandsynligt, at det nuværende behov for kirurgisk parodontalbehandling, behov for fiksering af tænder samt tab af tænder på sigt ville med overvejende sandsynlighed være undgået. Nævnet vurderer, at de tænder, som ikke kan behandles med kirurgisk, skal fjernes og erstattes med protetik. Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (KEL) § 21, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Lovgrundlag:

Lovbekendtgørelse nr. 9 af 4. januar 2023 om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.